25. januar 2010

Stephen King - Efter solnedgang

Stephen King
Efter solnedgang
Lindhardt og Ringhof
399 sider
19. jan-23. jan

Her er tale om en samling, der indeholder 13 fortællinger. De er alle god underholdning, og alligevel ligger der noget lidt dybere i dem alle end bare lige det der nu er skrevet på papiret.

Faktisk synes jeg beskrivelsen på bagsiden er meget sigende, så jeg vælger blot at citere: "For King er grænsen mellem de levende og de døde ofte utydelig; vores virkelighed kan revne hvert et øjeblik og lade det onde slippe ind. Efter solnedgang; det er det tidspunkt, hvor intet er, hvad det udgiver sig for at være, hvor fantasien begynder at række efter skyggerne, når de opløses i mørket, og hvor man risikerer at blive skræmt fra vid og sans.

I Efter solnedgang leverer Stephen King en mageløs samling af fortællinger. Hvem andre end King forvandler et transportabelt toilet til en slimet fødselskanal. Eller en snusket beværtning til stedet for den udødelige kærlighed. Hvem andre lader en forurettet handelsmand samle en døvstum blaffer op uden at være klar over, at den tvase mand er en måske lidt for god lytter. Og hvem andre formår at ryste sine læsere i deres grundvold med historien om psykiateren, som bliver offer for den samme besættelse som sin patient - en besættelse, som måske kan redde verden."

Det ovennævnte siger det hele, og der er god underholdning fra første til sidste side, selvom der helt klart er nogle af historierne, der er bedre end andre.¨

Et par stykker jeg vil fremhæve er:

"De ting de efterlod" var en af de bedste fortællinger i samlingen. Her er tale om en person, der arbejdede i World Trade Center 11. september 2001, men som lige den dag besluttede sig for at blive hjemme. Det gjorde hans kollegaer til gengæld ikke, og nu hjemsøger kollegaernes ting personens lejlighed.

"N." er en anden rigtig god fortælling i samlingen. Den handler om psykiateren, der ender med at have den samme besættelse som sin patient, og det får nogle fatale følger. Yderst spændende læsning.

Jeg synes ikke Efter solnedgang er klassisk King, men jeg synes fortællingerne var gode, og jeg er nok egentlig også til den lidt mere uklassiske King.

19. januar 2010

Andrea Hejlskov - Andrea Hejlskov; en facebookbiografi

Andrea Hejlskov
Andrea Hejlskov - en facebookbiografi
Lindhardt og Ringhof
245 sider
16. jan-19. jan

Andrea Hejlskov - en facebookbiografi er baseret på de ting, som Andrea Hejlskov har skrevet på facebook om sit liv i lidt over et år. Dette er blandet med diverse statusopdateringer, indlæg, der er skrevet i gruppen Statuspolitiet som Andrea Hejlskov er en del af og beskeder fra Andreas inbox.

Man får et indblik i en 33 årig kvindes liv, som har prøvet lidt mere end de fleste, hendes alder taget i betragtning. Og vi bliver inddraget en smule i de problemer, der er med faren til et af hendes tre børn. Det er et hårdt år for Andrea, der virkelig må kæmpe for børnene og kæmpe for, at hun ikke selv går ned over, at et af børnenes far er blevet som han er.

Jeg er en af dem som endnu ikke selv har fundet vej til facebook. Så hvordan det hele nærmere fungerer derinde, er jeg ikke meget inde i, og det var måske faktisk det, der dragede mig til at tage Andrea Hejlskovs facebookbiografi med hjem fra bibliotekshylden, da den tilfældigt stod foran mig.
Hvis man tager det for hvad det er, så er der skam grobund for et par timers underholdning, når Andreas facebook venner slår sig ud på slap line og kommer med sjove kommentarer til snart sagt alting. Alvoren er helt sikkert også til stede, og Andrea har skrevet nogle gode noter omkring forskellige ting, der rører sig eller har rørt sig i hendes liv. Hun har helt sikkert ordet i sin magt, og kan noget med ord. Der jongleres rundt med dem, og det fungerer faktisk ret godt. Facebookbiografien er opbygget med notes, statusopdateringer, Statuspolitigruppen og diverse andre indslag blandet rundt mellem hinanden, og det skaber god afveksling i læsningen hele bogen igennem.

Ganske udmærket underholdning - hurtigt læst, men nok også rimeligt hurtigt glemt, selvom Andreas problemer med eksmanden helt sikkert krøb ind under huden på mig.

Christian Mørk - Darling Jim

Christian Mørk
Darling Jim
Politikens forlag
316 sider
8. jan-16. jan

Postbudet Niall kommer i besiddelse af Fionas dagbog - en kvinde, der for nyligt er død på dramatisk vis. Fionas dagbog fortæller historien om Darling Jim, der ankommer til en landsby i Irland. Han er en god fortæller, en skjald, og mange mennesker i lokalområdet lader sig drage af ham og tryllebindes af de historier han fortæller. Der følger en hel del mord i kølvandet på Jim og en hel del kvinder mister livet efter at have været sammen med ham.

Via Fionas dagbog og siden hen også søsteren Róisíns dagbog får vi en skræmmende og uhyggelig fortælling om kvinder, kærlighed, mord og ulve.

Og Niall må selvfølgelig tilbage til det sted, hvor Fiona og Róisíns historie foregår, så han kan se det hele med egne øjne...

Romanen er præget af en ret speciel stemning, og den er ganske udmærket underholdning. Darling Jim var første roman i den læseklub jeg er begyndt at deltage i sammen med fem andre kvinder. Vi fik en god diskussion omkring romanen og om den tid den foregår i. Vi synes der var en hel del ting, der indikerede, at romanen foregik i 1950'erne og 60'erne, men når der så ind imellem sniger sig en iPod ind i fortællingen, så må man jo lige revurdere den opfattelse. Og samtidig kan det jo være en ros til forfatteren om at skabe en masse atmosfære, som kan få en til at tro, at man er i en helt anden tid end man reelt er.

Jeg er ikke ovenud begejstret for Darling Jim, men det er ganske udmærket underholdning, der dog har en hel del løse ender ved slutningen af romanen. Og der er en del ting, der ikke helt giver mening, hvorfor det overhovedet introduceres. Samtlige af os fire, der deltog i læseklubbens møde var i hvert fald ret undrende overfor, hvad kvinden på den gule motorcykel symboliserer, til trods for at hun dukker op et par gange i løbet af romanen.

15. januar 2010

Bøger læst i 2009

Så er det vist på tide med en opsamling på, hvad jeg fik læst i året der gik.

Lone Aburas - Føtexsøen
Alaa Al Aswany - The Yacoubian building
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Orson Scott Card - Ender's Game
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier & Clay
Copenhagen noir
Michael Crichton - Frygtens ansigt
Junot Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Apostolos Doxiadis - Onkel Petros og Goldbachs formodning
Selden Edwards - Den lille bog
Jakob Ejersbo - Eksil
Jakob Ejersbo - Liberty
Jakob Ejersbo - Revolution
F. Scott Fitzgerald - The curious case of Benjamin Button
Kristian Bang Foss - Stormen i 99
Lisa Genova - Stadig Alice
John Grisham - Touchdown
Helle Helle - Biler og dyr
Helle Helle - Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand
Helle Helle - Hus og hjem
Helle Helle - Rester
Martin Herbst og Jakob Egevang - Mit livs omvej; en dramatisk rejse til Moonbevægelsens indre
Hanne Vibeke Holst - Dronningeofret
Hanne Vibeke Holst - Kongemordet
Hanne Vibeke Holst - Kronprinsessen
Jens Henrik Jensen - Kulmanden
Jens Henrik Jensen - Økseskibet
Michael Jeppesen og Anders Lund Madsen - Hold masken eller der falder brænde ned
Daniel Kehlmann - Berømmelse
Julia Lahme - Hvor lagde jeg babyen?
Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder
Martin Lindstrom - Buyology
Henrik List - Kære fucking dagbog
Bjørn Lomborg - Køl af
Mil Millington - Things my girlfriend and I have argued about
Rita Monaldi og Francesco Sorti - Imprimatur
Haruki Murakami - Efter midnat
Haruki Murakami - Efter skælvet
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Henriette E. Møller - Kaiser
Majse Njor og Camilla Stockmann - Charlie Hotel Oscar Kilo
Tony Parsons - Mand og dreng
Terry Pratchett - Guards! Guards!
Terry Pratchett - Men at arms
Anne B. Ragde - Ligge i grønne enge
Steven Rose - Lifelines
J.K. Rowling - Harry Potter og dødsregalierne
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Thorstein Thomsen - Sne på hendes ansigt
John Kennedy Toole - Fjolsernes forbund
David Foster Wallace - Everything and more
David Foster Wallace - The broom of the system
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål
Virginia Woolf - Til fyret
Juli Zeh - Det sidste spørgsmål

Alt i alt er det blevet til 56 bøger indenfor en hel del forskellige genrer og en hel del forskellige emner. Det må siges at være et ganske udmærket antal på et år. Det er en del flere end sidste år, hvor antallet var 36 stk. Året før, dvs. i 2007, var antallet 83 stk. Så højt tror jeg, at jeg får svært ved at komme op igen. Det dersens arbejde tager i hvert fald meget af ens gode tid ;o) Men jeg er heldigvis glad for det, og jeg glæder mig over at have ramt plet med det første job. Det er en skøn fornemmelse.

Årets bedste læseoplevelser har helt klart været David Foster Wallace. Derudover har Haruki Murakami som altid imponeret, og jeg ser stadigvæk frem til, at vi får en lanceringsdato for den engelske udgave af 1Q84. En anden af de store læseoplevelser har været Jakob Ejersbos Afrika trilogi, som jeg er overbevist om, at jeg en dag vil genlæse.

Jeg håber alle læserne på bloggen er kommet godt i gang med 2010, og at året må bringe jer en masse gode læseoplevelser :o)

8. januar 2010

Jakob Ejersbo - Liberty

Jakob Ejersbo
Liberty
Gyldendal
712 sider
21. dec-8. jan

Fantastisk afslutning på afdøde Jakob Ejersbos Afrika trilogi. Jeg tror det ender med at blive en trilogi jeg genlæser om nogle år.

Liberty handler om de to drenge, Christian og Marcus. Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor i Tanzania. Marcus er derimod en sort dreng med en noget miserabel familiær baggrund, hvor intet er gået godt. Marcus arbejder for en svensk familie og det er her de to drenge møder hinanden og bliver venner.

Romanen igennem skifter fortælleren mellem Christian og Marcus, og vi følger dem igennem ti år, hvor de er ude for en hel del voldsomme og meget intense situationer. Afrika er et meget modsætningsfyldt land, hvor de sorte tror, at er man hvid, så er man rig. Og de hvide har ikke megen tiltro til afrikanerne, men bruge dem som tjenestefolk og udnytte dem kan man jo altid.

De gennemgående elementer der er til stede romanen igennem er død, sex, alkohol og sygdom - i større eller mindre omfang. Og alt er meget intenst, men samtidig også meget voldsomt.

Marcus og Christian er som børn gode venner, men efterhånden som de bliver ældre glider de fra hinanden og modsætningsforholdet vokser. Den hvide vil være sort, og den sorte vil være hvid. Hvilket egentlig resulterer i, at de er lidt af begge dele og alligevel ingenting.

Super afslutning på trilogien - og der er underholdning hele romanen igennem. Personerne fra de to tidligere bøger i trilogien, Eksil og Revolution, går igen i Liberty, og nogle af de historier, der tidligere er fortalt fortælles fra en ny vinkel.

Trilogien er hermed anbefalet på det varmeste.