Richard Ford - Independence Day

Richard Ford

Independence Day

Bloomsbury

451 sider

16. apr-23. apr

Independence Day er anden del i trilogien om Frank Bascombe. Første del - The Sportswriter - har jeg tidligere omtalt på bloggen her.

Independence Day er ret meget i stil med forgængeren. Den omhandler Frank Bascombes liv en forlænget 4. juli weekend i 1988, hvor han fremviser huse til ægteparret Markham, der efterhånden har set ret mange boliger, men endnu ikke har købt et. Det er også weekenden, hvor Frank skal besøge Hall of Fame's for henholdsvis baseball og basketball sammen med sønnen Paul, der trænger til lidt faderlig visdom. Som med The Sportswriter sker der egentlig ikke så meget i romanen, men Ford har en fantastisk evne til at beskrive - både hvad Frank Bascombe tænker, men også hvad han føler og hvordan han har det, da han går gennem en "Existence Period" som Frank selv kalder det. Og det er helt klart den del, som bærer bogen.

Ligesom The Sportswriter, så er Independence Day anbefalelsesværdig. De kan dog sagtens læses selvstændigt, hvis man ønsker det.

Se i øvrigt omtalen af Independence Day her, hvor der er en god omtale af romanens indhold.

Dan Turèll - Vangede billeder

Dan Turèll

Vangede billeder

Borgen

200 sider

21. feb-24. feb

Vangede billeder er Dan Turèlls barndoms- og ungdomserindringer om mennesker, lokaliteter og oplevelser i Vangede ved Gentofte nord for København i 50'ernes arbejderkvarter. Det er underholdende og beskrivelserne er som at være der selv.

Det er klassisk Dan Turèll og han kan altså noget med det danske sprog.

Jonathan Franzen - The Discomfort Zone

Jonathan Franzen

The Discomfort Zone

Farrar, Straus and Giroux

195 sider

15. feb-21. feb

Jonathan Franzens personlige historie om barndommen og det at vokse op i midtvesten, og om at være voksen i New York. Der er 6 fortællinger i The Discomfort Zone og der bliver behandlet en hel del forskellige emner, bl.a. bliver Peanut tegneserien diskuteret og Jonathan Franzen fortæller om sin interesse for at kigge på fugle. Det lyder ret banalt og måske lidt kedeligt, men det er det ikke, for Franzen skriver godt. Rigtig godt. Absolut anbefalelsesværdig.

Michael Lewis - The Blind Side

Michael Lewis

The Blind Side

Norton

339 sider

14. mar-22. mar

Fantastisk fortælling fra det virkelige liv. Kæresten og jeg så filmen, som er baseret på bogen, og det var en meget stærk film. The Blind Side er historien om den fattige, sorte Michael Oher, der går fra at leve på gaden, og til at blive en del af Tuohy familien, der er rige og absolut intet mangler.

Michael Oher er søn af en alkoholisk og narkotisk mor, der har intet mindre end 13 børn. Hun er ikke i stand til at tage vare på sine børn, og Michael Oher lever on and off på gaden. Men familien Tuohy får øjnene op for Michael Oher, da han begynder på den skole, hvor Tuohy familiens børn går. Hvordan Michael Oher overhovedet kommer til at gå på denne skole er en hel historie i sig selv, men det er igen takket være et menneske med overskud til at gøre lidt ekstra, som fører til dette.

The Blind Side er dog også historien om den udvikling, som en bestemt position i NFL har været i. Det drejer sig om left tackle, der beskytter quarterbackens blinde side (deraf titlen). Og det er netop denne position Michael Oher viser sig at være perfekt til. Michael er stor - han er virkelig stor, men samtidig er han meget hurtig og har alle de gode egenskaber, som en left tackle skal have i nutidens NFL. Okay; det bliver lidt teknisk nu, hvis ikke man er bare en smule inde i NFL, men The Blind Side er læsningen værd; ene og alene for historien om Michael Oher og det store overskud som familien Tuohy udviser overfor ham.

Sandra Bullock har i øvrigt lige fået en Oscar for hovedrollen som Leigh Anne Tuohy (moren i Tuohy familien, som er den Michael Oher ender med at komme tættest på). Og det er en fuld fortjent Oscar. Filmen er simpelthen SÅ rørende, og bogen er ikke mindre rørende.

Stor anbefaling herfra

Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm

Spacemermaid (Charlotte Heje Haase)
Skydykker uden faldskærm - en weblogroman
Lindhardt og Ringhof
205 sider
19. aug-20. aug

Skydykker uden faldskærm er en selvstændig fortsættelse af 1001 tårs tøsetanker, som jeg tidligere har læst.
Spacemermaid er nu blevet 28 år, og hun har stadigvæk ikke fundet den eneste ene. Til gengæld er hun faldet for den fyr hun mindst ventede, at hun ville falde for. Faktisk er Spacemermaid så forelsket, at hun får brugt skospray til håret og hårlak under armene. Den passage i bogen fik virkelig smilet og latteren frem hos mig. Problemerne med fyrene er der dog stadigvæk, men der anes bestemt en udvikling i weblogromanen i forhold til den første del.

Skydykker uden faldskærm er letlæst, underholdende og man får bestemt trukket på smilebåndene nogen gange i løbet af de godt 200 sider. Jeg var godt underholdt og det er super med lidt letlæst underholdning, når der ikke er overskud til de helt store læseprojekter i øjeblikket.

Henriette E. Møller - Kaiser

Henriette E. Møller
Kaiser
Gyldendal
223 sider
20. jan-22. jan

Kaiser er Henriette E. Møllers anden roman. Jeg har tidligere læst hendes første roman, Jelne, som jeg var rigtig begejstret for.
Kaiser er på sin vis anderledes, og alligevel er der lidt Jelne over den - Jelne optræder i periferien af Kaiser romanen, men det er samtidig meget sproget jeg hæfter mig ved som værende meget det samme - måden som Henriette E. Møller skriver på er ret særegen og speciel, men på den gode måde.

Romanen handler om familien Kaiser, der består af den døende Albert, hans hustru, Ebba, deres datter Agnete og barnebarnet Ida. De tre kvinder sidder ved Alberts dødsleje og venter blot på at han får fred og udånder for sidste gang - dødens snarlige indtræden får dem til at tænke tilbage på tidligere tiders begivenheder, fx under 2. verdenskrig, da Ebba var servitrice på en café, hvor der kom mange tyskere, og hvor Albert samtidig var modstandsmand. Romanen igenne fortælles de tre kvinders liv gennem tilbageblik til begivenheder, som senere har været centrale i deres liv.
Man aner et mønster i de tre kvinders måde at opføre sig på, og i det hele taget aner man, at der ligger en masse usagte ting familiemedlemmerne imellem - men de kan bare ikke rigtig få det sagt og få det fortalt til hinanden. Generelt har familien Kaiser det svært med store følelser, savn og sandheden.

Kaiser er en god roman, men jeg savner lidt mere længde, da den er rigtig hurtig læst, lidt mere dybde (og deraf længde) tror jeg romanen ville have godt af - den er stadigvæk præget af mange usagte ting, selv efter at sidste side er vendt, og jeg synes også godt, der må blive ryddet en smule ud i de navnegentagelser, som hele tiden optræder pga. det sprog og de sætningsopbygninger, som Henriette E. Møller bruger. Men indholdet er der ikke noget i vejen med, og jeg var godt underholdt bogen igennem. Kaiser kan bestemt anbefales - og jeg glæder mig til at se, hvad der kommer fra Henriette E. Møllers pen i de kommende år. Jeg ser meget gerne en længere roman blive det næste projekt :o)

Richard Ford - The Sportswriter

Richard Ford
The Sportswriter
Bloomsbury
367 sider
13. nov-18. dec

The Sportswriter handler om den 38-årige Frank Bascombe, som vi følger tre dage i påsken 1983. Han har to børn og en yngre kæreste, Vicki, og alt i alt burde han være lykkelig. Men det er han ikke: Hans søn, Ralph, er død for fire år siden, men naturligt nok er Frank stadigvæk påvirket af det, han er blevet skilt fra konen, som han egentlig stadigvæk har følelser for og han har måttet opgive sin karriere som romanforfatter for i stedet at skrive artikler om sport.
I løbet af de tre dage i påsken, hvor vi følger Frank når han, at mødes med x-konen ved sønnens gravsted, fordi det er årsdagen for sønnens død. Han rejser til Detroit, både for at arbejde, men også for at holde en kort ferie med kæresten Vicki. Men begge dele ender ud som en katastrofe og Frank vender hjem, som en følelsesmæssigt ustabil mand.

The Sportswriter er en bog, hvor der egentlig ikke sker så meget, og så alligevel. Ford har en fantastisk evne til at beskrive, hvordan Frank føler, hvordan han har det og hvad han tænker. Man kan virkelig sætte sig ind i det og på sin vis føle med ham. Handlingsmæssigt sker der knap så meget, men bogen skal også klart læses for de følelsesmæssige beskrivelser, som Ford præsterer. Og til trods for at bogen kører meget på følelser, tanker og sindsstemninger, så kammer det aldrig over og bliver for sukkersødt, utroværdigt eller trivielt. Det fungerer bare.

Virkelig anbefalelsesværdig - og jeg glæder mig over, at der er to (selvstændige) fortsættelser om Frank Bascombe, som allerede står på reolen og venter på at blive læst. Før jeg kaster mig videre og i gang med nummer to om Frank Bascombe, så skal der dog lige læses lidt andet først.

Günter Grass - Når løget skrælles

I Når løget skrælles fortæller Gunter Grass' om sine erindringer fra de tidlige drengeår, hvor krigen var en stor del af hans liv, og frem til 1959, hvor han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.
Erindringerne bliver fortalt i en vekslen mellem fortid og nutid, en klarhed og en tvivl, fordi nogle begivenheder erindres ned i mindste detalje, mens andre ting kun fremstår uklart.
Grass fortæller om sig selv, da han var en læseglad 12-årig, der drømte om at blive en del af Tysklands ubådflåde, og Grass' fortæller om sin tid i Waffen SS, om sine oplevelser under 2. verdenskrig, hvor han allerede som 17-årig endte med en granatsplint i skulderen. Grass forsøger ikke at bortforklare noget, men han påtager sig medansvaret for, hvorfor han ikke stillede nogle flere spørgsmål, og var lidt mere kritisk overfor det hele, for eksempel dengang, da hans Onkel Franz blev skudt af tyskerne, og alle tav.

Flere gange igennem bogen diskuterer Grass med sig selv, om det nu var sådan eller om det var sådan begivenhederne skete. De detaljer, følelser og tanker som man burde huske fra skelsættende øjeblikket fremstår ikke så klart i erindringen som man forestiller sig, hvilket Grass udmærket beskriver: "Når løget hakkes skæl for skæl, driver det tårer frem, som slører blikket." (s. 254).

Grass skriver på en anderledes måde end noget jeg tidligere har læst. Sproget er meget berigende, og han skriver virkelig godt. Men det krævede, at jeg kom godt ind i romanen før læsningen gled naturligt. På de første 50-60 sider måtte jeg mange gange læse nogle sætninger flere gange for at få den rette mening frem, men efterhånden som læsningen skred frem vænnede jeg mig til hans formuleringer, og herefter gled læsningen fint fremad.

Det er en rigtig god erindringsbog Grass her har skrevet, og det er en rigtig god måde, den er bygget op på, med en blanding af fortid og nutid, hvor fortidige begivenheder kædes sammen med nuværende begivenheder. For eksempel fortæller Grass om skolekammeraten, Heinrich, og i forlængelse herfra, får vi fortalt om Grass' møde med skolekammeraten halvtreds år efter, at de sidst sås.
Der er igennem hele erindringsromanen utallige henviser til de forskellige værker Grass' har skrevet, og det gjorde, at jeg fik lyst til at læse nogle flere af de romaner, han har skrevet.

Spacemermaid - 1001 tårs tøsetanker

Her er tale om den første danske weblog, som nu er udkommet i bogform, og dermed er det Spacemermaid alias Charlotte Heje Haases liv, som vi får lov at følge.
Konceptet er ret Nynne-agtigt - 1001 tårs tøsetanker er i dagbogsform og Space er lige så uheldig som Nynne og har problemer med at finde den rette mand at bruge sin tid på. Jeg synes dog umiddelbart bogen er præget af mange gentagelser, idet der sker det, at Space forelsker sig i mand, Space er sammen med mand og er i tvivl om, om mand føler det samme som hende, og så ender det ud i, at mand og Space ikke ses mere.
Der er helt bestemt sjove passager i Spacemermaids bog, og det er lige sådan en gang letlæst læsning, som passer til en tur til stranden eller lignende.
Udmærket underholdning, som man ikke behøver at tænke nærmere over. Og det kan bestemt være befriende ind imellem.

Handlingen er bygget op omkring den 27-årige Space, der har en masse planer for karrieren og en hel del krav til kærligheden. Det er bare ikke nemt, når karrieren ikke ligefrem går fremragende, og at man ikke kan finde ud af det med mænd. Og så er Space afhængig af pingvinstænger. Gad vide hvilken slags hun foretrækker? ;o)
I 1001 tårs tøsetanker får man lov at være fluen på væggen i Spacemermaids liv, og i det hele taget er det ret underholdende. Space formår i hvert fald at få problemerne med kærligheden, festerne med alkohol ad libitum og de pinlige episoder på jobbet beskrevet med en cool ironisk distance.

Nick Flynn - Endnu en lortenat i en røvsyg by

Nick Flynn har her skrevet en erindringsbog om sit turbulente liv og den manglende base i barndommen. Da Nick Flynn er 27 år arbejder han på et herberg for hjemløse i Boston, og her møder han tilfældigt sin far, som han knap nok kan huske at have set tidligere. Nicks far, Jonathan, søger logi på herberget, hvor Nick arbejder. Igennem bogen fortæller Nick om barndommen, ungdommen og voksenlivet, hvor han skiftevis har boet på en gammel båd og ovenpå en nedlagt stripbar.
Endnu en lortenat i en røvsyg by er bygget om således, at der veksles mellem kortere og længere glimt fra forskellige begivenheder og oplevelser i Nicks liv. Vi får fortalt om opvæksten med broren og moren, der forsøgte at holde sammen på familien til trods for de skiftende kærester.

Endnu en lortenat i en røvsyg by er hurtig læst, og jeg synes ikke umiddelbart den er værd at ofre mere tid på end det. Handlingen er visse steder ret barsk og et eller andet sted kan jeg ikke undgå at føle med de mennesker, som lever på gaden, selvom mange af dem selv på en måde har taget en beslutning om, at de gerne vil leve på gaden. Men bogen gør klart indtryk, og man får et indblik i, hvordan det er at leve på gaden, og ikke mindst hvordan det er for Nick at opleve, at hans egen far er hjemløs og alkoholiseret og rent faktisk har brug for den hjælp som Nick og de andre frivillige yder.
Her er tale om en udmærket bog, men heller ikke mere end det.

Dave Eggers - Et hjertegribende værk af overvældende genialitet

Lad mig sige det med det samme: Jeg synes ikke bogen lever op til titlen. Bogen er hjertegribende, men på ingen måde genial. Bogen er udmærket, men det er ikke en bog, som jeg bare må anbefale, at man skal læse.
Bogen handler om den 21-årige Dave Eggers (ja, bogen er "selvbiografisk"), hvis forældre dør med få måneders mellemrum. Han står tilbage med ansvaret for sin 8-årige bror Toph, og ender med at opgive sit universitetsstudie. Toph og Dave flytter fra Chicago til San Francisco, hvor Beth, deres storesøster, som er jura studerende, bor. Her forsøger de, at få stablet en ny tilværelse på benene, og Dave gør alt hvad han kan for at opdrage Toph og skabe et godt liv for ham. Udover at koncentrere sig om Tophs opvækst grundlægger Dave tidsskriftet Might, der siden hen opnår kultstatus.
Et hjertegribende værk af overvældende genialitet handler dermed kort sagt om Tophs og Dave tilværelse i 1990'ernes USA med alt hvad dette indebærer :o)