Spøgelsesfangen
Politikens forlag
479 sider
20. nov-22. nov
Medrivende krimi, der er en fortsættelse af Økseskibet og Kulmanden, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nina Portland er tilbage - og det er absolut med stil.
Romanen indledes med to nøje planlagte likvideringer, og så er historien ellers sat i gang. De to likvideringer starter en bandekrig i Esbjerg. Nina Portland er på sagen, men til alles store overraskelse sendes hun til vestkysten, hvor et privatfly er forulykket, og en meldes dræbt. Dette bliver betragtet som en højst uinteressant sag, og Nina Portland er mildest talt skuffet over, at hun må tage sig af den. Men da folk fra blandt andet CIA melder sig på banen viser det sig, at flyulykken alligevel er lidt mere end bare en flyulykke, da en tophemmelig passager viser sig at være sporløst forsvundet. Og så går jagten ellers i gang...
Der er spænding fra første til sidste side. Og plottet er absolut ikke til at gennemskue - og selv til sidst fik den lige et ekstra twist med plottet. Jeg havde i hvert fald ikke set den komme, men jeg er selvfølgelig heller ikke en erfaren krimilæser. Tværtimod er jeg en af dem, som synes, at markedet oversvømmes af lidt for mange krimier, og at mange efterhånden ikke kan sige andet end krimi, krimi, krimi hvis man spørger til hvad de læser. Jeg har dog et lidt specielt forhold til Jens Henrik Jensens serie om Nina Portland. De foregår nemlig i min hjemby Esbjerg, og der er altså bare noget anderledes over at kunne se det hele for sig, og vide hvor det er tingene sker.
Spøgelsesfangen er absolut anbefalelsesværdig, og jeg slugte romanen på tre dage.