23. november 2010

Jens Henrik Jensen - Spøgelsesfangen

Jens Henrik Jensen
Spøgelsesfangen
Politikens forlag
479 sider
20. nov-22. nov

Medrivende krimi, der er en fortsættelse af Økseskibet og Kulmanden, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nina Portland er tilbage - og det er absolut med stil.

Romanen indledes med to nøje planlagte likvideringer, og så er historien ellers sat i gang. De to likvideringer starter en bandekrig i Esbjerg. Nina Portland er på sagen, men til alles store overraskelse sendes hun til vestkysten, hvor et privatfly er forulykket, og en meldes dræbt. Dette bliver betragtet som en højst uinteressant sag, og Nina Portland er mildest talt skuffet over, at hun må tage sig af den. Men da folk fra blandt andet CIA melder sig på banen viser det sig, at flyulykken alligevel er lidt mere end bare en flyulykke, da en tophemmelig passager viser sig at være sporløst forsvundet. Og så går jagten ellers i gang...

Der er spænding fra første til sidste side. Og plottet er absolut ikke til at gennemskue - og selv til sidst fik den lige et ekstra twist med plottet. Jeg havde i hvert fald ikke set den komme, men jeg er selvfølgelig heller ikke en erfaren krimilæser. Tværtimod er jeg en af dem, som synes, at markedet oversvømmes af lidt for mange krimier, og at mange efterhånden ikke kan sige andet end krimi, krimi, krimi hvis man spørger til hvad de læser. Jeg har dog et lidt specielt forhold til Jens Henrik Jensens serie om Nina Portland. De foregår nemlig i min hjemby Esbjerg, og der er altså bare noget anderledes over at kunne se det hele for sig, og vide hvor det er tingene sker.

Spøgelsesfangen er absolut anbefalelsesværdig, og jeg slugte romanen på tre dage.

20. november 2010

Peter Høeg - Elefantpassernes børn

Peter Høeg
Elefantpassernes børn
Rosinante
380 sider
16. nov-20. nov

Elefantpassernes børn er den første af Peter Høegs romaner det nogensinde er lykkedes mig at komme igennem. Jeg ved dog bare ikke helt om jeg forstår den sådan 100 % og helt til bunds.

Peter, Tilte og Hans er børn af præsten og opfinderen og de bor på Finø. En ø i Kattegat, men Kattegat er i romanen blevet til Mulighedernes Hav. Alle personerne i romanen har sjove og underlige navne, og i det hele taget er livet på Finø vist udtryk for børnenes verden og den der barnlige fantasi man altid har.

Børnenes forældre forsvinder, og herefter går jagten ind på at finde dem. Forældrene har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af svindel med mirakler. Det lyder lidt mærkeligt - og det er det faktisk også.

Børnenes jagt efter forældrene tager dem igennem adelige, kriminelle og religiøse miljøer, men de tror hele tiden på at der er en dør ud til friheden selvom alle vejene ser lukkede ud.

Jeg synes det er svært at yde romanen retfærdighed, og jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvad jeg egentlig synes om den. Den første halvdel af romanen var rigtig god, men jeg synes at historien i den anden halvdel af bogen vil lidt for meget. Hvert korte kapitel slutter med en cliffhanger, som bringer os videre til næste kapitel, og det er på sin vis fint. Men der bliver lidt for mange løse ender, som hænger og blafrer lidt i vinden.

Alt i alt er jeg dog positivt overrasket, og jeg er glad for, at jeg gav Peter Høegs nyeste roman en chance, i stedet for at dømme ham på det jeg tidligere har læst, og opgivet, inden jeg nåede til vejs ende.

16. november 2010

Lone Frank - Mit smukke genom

Lone Frank
Mit smukke genom - historier fra genetikkens overdrev
Gyldendal
307 sider
7. nov-15. nov

Mit smukke genom er en mindst lige så spændende fortælling, som Lone Franks tidligere bog Den femte revolution er det. Denne gang er det revolutionen inden for genetikken, der er genstand for Lone Franks fortælling.

Mit smukke genom tager udgangspunkt i Lone Franks gener, og fortællingen om hvad hendes gener kan fortælle om hende, hvad informationen kan bruges til og hvilken risiko hun har for at udvikle forskellige sygdomme. Det er en personlig bog Lone Frank har skrevet, og man kommer ind under huden på hende. Samtidig er det en rigtig god måde at illustrere udviklingen inden for DNA, RNA og genetikken generelt, og den satte en del tanker i gang hos mig omkring, hvor meget og hvor lidt vores gener egentlig siger om os.

Et interessant kapitel i bogen er diskussionen af, hvorvidt de perfekte gener findes. Det gør de ikke. Der findes nemlig altid risici og potentialer, og derfor må vi som mennesker stille os tilfredse med det mindst ringe.

Mit smukke genom holder sig hele vejen igennem til et relativt letforståeligt sprog - og fortællingen har absolut skærpet min interesse for gener og DNA. Faktisk har jeg endnu en bog stående på hylden om gener - nemlig Matt Ridleys Genom - Portræt af en art i 23 kapitler, som jeg nu har fået lyst til at kaste mig over. Det bliver imidlertid ikke lige med det samme, da der stadig er et par ulæste biblioteksbøger i hjemmet, og dem er der jo desværre afleveringsfrist på.

9. november 2010

Dave Eggers - Zeitoun

Dave Eggers
Zeitoun
McSweeney's Books
351 sider
3. nov-7. nov

Zeitoun er non-fiktion, og det er godt. Rigtig godt.

Zeitoun handler om en familie i New Orleans i dagene op til og ugerne efter orkanen Katrinas hærgen i 2005.

Bogsider siger det så godt her, og jeg har egentlig ikke yderligere at tilføje. Ikke udover, at det er skræmmende læsning, hvordan Bush administrationen formår at håndtere - eller skulle man måske sige - ikke håndtere krisen i New Orleans. Zeitoun viser bagsiden af USA, og der var flere passager fortællingen igennem, hvor jeg bare sad og tænkte: Det her sker simpelthen ikke.

Zeitoun er hermed anbefalet på det varmeste - specielt fordi Dave Eggers fortællingen igennem formår at holde en neutral tone uden at placere skylden et sted.

5. november 2010

Susanna Clarke - Jonathan Strange & Mr. Norrell

Susanna Clarke
Jonathan Strange & Mr. Norrell
Gyldendal
769 sider
1. okt-3. nov

Det var en hård omgang at komme igennem denne mursten af en roman. Den har stået på hylden i længe, og det var en bog jeg havde set frem til i længe. Og ih, hvor er jeg endt med at være skuffet. Jeg synes ikke den er værd at spilde læsetid på, så jeg vil absolut ikke anbefale dig at gå i gang med den.

Kort fortalt handler Jonathan Strange & Mr. Norrell om to magikere. De to magikere har navngivet romanen, og det er da også de to, som er omdrejningspunktet hele romanen igennem. Handlingen udspiller sig, primært, i England i årene fra 1806 til foråret 1817.

Mr. Norrell er en sky akademiker, der opholder sig for sig selv i sit hjem i Yorkshire. Han bærer dog på en hemmelighed - Mr. Norrell er nemlig den første magiker i fire hundred år, som rent faktisk kan udøve magi, og som ikke kun er teoretisk magiker. Hemmeligheden slipper dog ud, og den spreder sig over hele England. Han inviteres til London, og alle beundrer ham. Specielt da han vækker en ministers kone fra de døde. Men opmærksomheden omkring Mr. Norrell varer ikke evigt, og da Jonathan Strange dukker op, ung, arrogant og charmerende, og viser sig at have talent for magi, tager Mr. Norrell ham modvilligt til sig som sin elev.

De to magikere indgår for en stund i et partnerskab, men efterhånden tiltrækkes Strange af den mørke magi, og det får konsekvenser, ikke mindst for venskabet med Mr. Norrell.

På bagsiden af romanen fremgår en udtalelse fra en anmeldelse i Time Magazine: "Et mesterværk indenfor sin genre, på højde med Tolkien." Den udtalelse kan jeg absolut ikke være mere uenig i, og alligevel var der et eller andet der drev mig til, at jeg lige måtte se hvad romanen endte med. Jeg var dog flere gange ved at opgive undervejs, og på sin vis fortrød jeg til sidst, at jeg ikke gjorde det.

Så ja, ingen anbefaling herfra til Susanna Clarkes roman.