25. juni 2009

Londons tilføjelser til læselisten

Som lovet i det tidligere indlæg om kærestens og min tur til London følger her lige en opdateret læseliste efter bogindkøbene i London. Og ja... der blev gået til den :oD

Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Maxim Biller - Esra
Luther Blissett - Q
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Jimmy Bøjgaard - Morten Andersen; Livet er et kick
Susanna Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Mark Z. Danielewski - House of Leaves
Andrew Davidson - The Gargoyle
Richard Dawkins - The Blind Watchmaker
Richard Dawkins - The God Delusion
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Junoz Díaz - The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Umberto Eco - Foucaults pendul
Richard Ford - Independence Day
Richard Ford - The Lay of the Land
Lone Frank - Det nye liv
Thomas L. Friedman - Hot, Flat and Crowded
Thomas L. Friedman - The World is Flat
Sissel-Jo Gazan - Dinosaurens fjer
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Jens Christian Grøndahl - Fire dage i marts
Jan Guillou - Hamilton serien (Coq Rouge, Den demokratiske terrorist, I nationens interesse, Dine fjenders fjende, Den agtværdige morder, Øje for øje, Ingen mands land, Den tabte sejr, I Hendes Majestæts tjeneste, En borger hævet over enhver mistanke)
Marc D. Hauser - Moral Minds
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Marian Keyes - En charmerende mand
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Stieg Larsson - Millennium trilogien (Pigen der legede med ilden, Luftkastellet der blev sprængt)
Steven D. Levitt og Stehen J. Dubner - Freakonomics
Michael Lewis - The Blind Side
Martin Lindstrom - Buyology
Jonathan Littell - De velvillige
Henning Mankell - Wallander serien (Mordere uden ansigt, Hundene i Riga, Den hvide løvinde, Skyggerne, Ildspor, Den femte kvinde, Det næste skridt, Brandvæg, Pyramiden)
Stephenie Meyer - Twilight serien (Twilight, New Moon, Eclipse, Breaking Dawn)
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter midnat
Erwin Neutzsky-Wulff - Adam Hart
Erwin Neutzsky-Wulff - Hjernen
Dennis Nørmark og Lars Andreassen - Det virkelige menneske
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien (Titus Groan, Gormenghast, Titus alene)
Andrew Pessin - The God Question
Terry Pratchett - Carpe Jugulum
Terry Pratchett - Feet of Clay
Terry Pratchett - Going Postal
Terry Pratchett - Hogfather
Terry Pratchett - Jingo
Terry Pratchett - Making Money
Terry Pratchett - Monstrous Regiment
Terry Pratchett - Moving Pictures
Terry Pratchett - Night Watch
Terry Pratchett - Pyramids
Terry Pratchett - Soul Music
Terry Pratchett - Thief of Time
Terry Pratchett - The Amazing Maurice and his Educated Rodents
Terry Pratchett - The Last Hero
Terry Pratchett - The Truth
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Terry Pratchett - The Science of Discworld II The Globe
Terry Pratchett - The Science of Discworld III Darwins Watch
Matt Ridley - Genom, portræt af en art i 23 kapitler
Philip Roth - Portnoys genvordigheder
Philip Roth - Zuckerman serien (The Ghost Writer, Zuckerman Unbound, The Anatomy Lesson, The Prague Orgy, The Counterlife, American Pastoral, I Married a Communist, The Human Stain, Exit Ghost)
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows
Spacemermaid - Skydykker uden faldskærm
Mark C. Taylor - After God
Adam Thirlwell - Politik
Scarlett Thomas - PopCo
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
David Foster Wallace - A Supposedly Fun Thing I'll Never Do Again
David Foster Wallace - Brief Interviews with Hideous Men
David Foster Wallace - Consider the Lobster
David Foster Wallace - Girl with Curious Hair
David Foster Wallace - Infinite Jest
David Foster Wallace - Oblivion: Stories

23. juni 2009

Turen gik til London

Kæresten og jeg vendte hjem i går aftes efter 3 dage i London. Super spændende by og en hyggelig tur har vi haft. Der var alt for meget at se, og vi nåede slet ikke det hele for der skulle jo også være tid til shopping :oD Men der er helt sikkert grobund for at tage af sted en anden gang, da der stadigvæk ligger en masse spændende oplevelser og venter :o)

Shopping-delen endte med at fylde en hel del, men nu, hvor jeg har afleveret speciale og endda fået job(!) pr. 1. aug. skal der ligesom ny beklædning til, da pænt tøj ikke ligefrem er det der fylder mest i mit klædeskab. Jeg er bare mere en jeans-pige, men med mit nye job, skal der andre boller på suppen. Så jagten er gået ind på pænt tøj - og det lykkedes mig da at få fundet en smule. Og samtidig blev det indkøbt to par sko. Jeg haaaader at shoppe sko, så det var intet mindre end fantatistisk, at det lykkedes at hjembringe hele to par.

Og sidst, men ikke mindst, så blev der selvfølgelig også shoppet bøger... i stor stil. Det vil den opdaterede læseliste, som jeg forhåbentlig får lagt op i dag eller i morgen, også vidne om. Men det er jo altså svært at holde sig i skindet, når der kan købes bøger for 6-8 £ stykket, hvilket er en betydelig besparelse i forhold til Danmark. Dog røg der også lidt dyrere eksemplarer med når nu jeg var i gang, men det var stadigvæk billigt :oD

Alt i alt har det bare været en super hyggelig tur, og jeg er super glad for, at kæresten kom på den idé, at han lige skulle invitere mig til London på sådan en forlænget weekend. Det var bare rigtig dejligt.

Nu venter der lige en lille måneds tid, hvor der skal forberedes speciale forsvar, som foregår d. 15. juli. Herefter tager kæresten og jeg på ferie i halvanden uge. Destinationen er denne gang Italien: Rom i et par dage (vi har der også sidste år, så derfor det relativt korte ophold), og derefter en lille bitte by i Toscana i en uges tid, hvor der bare skal slappes af.
Herefter vender vi snuden hjem af og så går der ellers kun en uges tid, og så starter jeg ellers på job.... Damn, man kommer altså til at lyde voksen af sådan en udmelding... Tænk, at det skulle overgå mig at blive voksen inden jeg blev 25 år ;o)

18. juni 2009

Anne B. Ragde - Ligge i grønne enge

Anne B. Ragde
Ligge i grønne enge
Rosinante
279 sider
17. jun

Ligge i grønne enge er afslutningen på trilogien om Neshov slægten, og jeg har tidligere omtalt de to første bøger, Berlinerpoplerne og Eremitkrebsene her på bloggen.
Torunn er på slægtsgården for at aflaste sin far, Tor, men Tor vælger at begå selvmord ude i grisestalden. Torunn kæmper efterfølgende videre med at drive gården, samtidig med at hun er plaget af, at hun mener det var hende som var skyld i, at hendes far begik selvmord, fordi hun ikke kunne svare ham med det samme, da han spurgte om hun ønskede at drive gården videre efter ham. Driften af gården varetager Torunn i samarbejde med Kai Roger, som er tilkaldt for at hjælpe hende i stalden. Han har et godt øje til Torunn, men hun er ikke modtagelig overfor hans tilnærmelser.
Magido har fuld gang i bedemandsforretningen, og han ender med at flytte kistelageret til Neshov gården.
I Danmark er Erlend og Krumme ved at planlægge, hvilket fantastisk ferie paradis de kan få ud af Neshov gården, når nu de snart får børn med et lesbisk par, der begge er gravide.
Torunn står som et midtpunkt i det hele, men hun har det ikke godt med ansvaret for det hele, og det nager hende meget, at hun mener, at hun er skyld i farens selvmord. Farfaren derimod føler hun et stærkt ansvar overfor, og hun prøver at passe på ham så godt som hun nu kan, men det kan ikke blive ved i al evighed.

Som skrevet er Ligge i grønne enge afslutningen på trilogien om slægten Neshov. Og jeg er desværre ikke så begejstret, som jeg var for de to første i serien. Slutningen er åben, og det er meget få bøger, der fungerer, for mig, med en åben slutning. Det startede egentlig ganske fint ud og jeg var godt underholdt, men efterhånden, som siderne lakkede mod enden synes jeg det virkede svært, hvis Ragde skulle nå at samle alle enderne. Og det lykkedes så heller ikke. Der er alt for mange løse ender, der aldrig afklares, så alt i alt må Ligge i grønne enge siges at være en skuffende afslutning på en alt i alt ganske udmærket trilogi.

17. juni 2009

Bjørn Lomborg - Køl af

Bjørn Lomborg
Køl af
Lindhardt & Ringhof
260 sider
15. jun-17. jun

Læste egentlig Lomborgs bog lidt i forlængelse af, at jeg var blevet færdig med Frygtens ansigt af Michael Crichton, idet jeg blev lidt hooked på at se, hvad det egentlig er Lomborg angiver, for han har da fået ret mange tæsk i medierne gennem årene. Jeg finder klimadebatten spændende, men jeg må dog erklære mig enig med Bjørn Lomborg i, at tonerne ind imellem bliver for skingre rundt omkring i pressen - vi skal passe på, at det ikke bliver sådan en dommedagsforestilling vi får sat op.
Basalt set så handler Køl af om de sandheder og skrøner, der forbindes med den globale opvarmning. Lomborg griber det an således, at han først angiver, hvordan temperaturen her på jorden har udviklet sig, herefter diskuterer han den globale opvarmning og bekymringen herfor. Dernæst inddrages politikerne i diskussionen af den globale opvarmning, og så afslutter han ellers med hvad vi bør gøre.
Lomborgs holdning er den, at klimaforudsigelserne er alt for dystre, og at en reduktion af CO2-udslippet ikke udelukkende kan løse de problemer vi har i verden i dag. Lomborg argumenterer i stedet for, at der skal sættes ind over for for eksempel malaria og hiv/aids, da det er muligt at redde flere menneskeliv her for færre ressourcer, end det vil være tilfældet, hvis CO2-niveauet skal reduceres. En reduktion af CO2-niveauet er omkostningsfuld, og der vil ikke være den store effekt af de tiltag, der er sat i gang for at reducere CO2-niveauet, fx Kyoto aftalen. Og ydermere er problemet, at des mere CO2-niveauet skal reduceres, desto mere omkostningsfuldt bliver det.

Alt i alt er det en meget interessant tilgang Bjørn Lomborg har til tingene, og det er skam en ganske udmærket, lille bog han her har skrevet. Den kan godt anbefales, hvis man vil høre en af stemmerne i klimadebatten. Det er i hvert fald ret spændende at se, hvor forskelligt man kan argumentere ud fra de samme videnskabelige kilder, men skal man tro alt det Lomborg skriver, så er der godt nok problemer med den videnskabelige troværdighed mange steder i verden. At jeg så ikke lige vælger at tro på alt, hvad Lomborg skriver, er så en helt anden side af sagen. En af argumenterne i bogen, som kommer fra klimaforsker Richard Lindzen er følgende: "forskere, der ikke bekender sig til skrækscenarier, har oplevet, at de ikke længere får penge til deres arbejde (...) Derfor får løgne om klimaforandringerne troværdighed, selv når de går stik imod den forskning, der burde ligge til grund for dem." (s. 153ø) Og er dette sandt, så er verden godt nok ude på et skråplan, hvis du spørger mig.

Til slut er der vist ikke andet at gøre end at slutte af med et (ret langt) citat fra Lomborgs bog, som opsummerer, at han mener, der er vigtigere ting at prioritere først, fremfor at få Co2-niveauet ned: "Den globale opvarmning er en kendsgerning. Konsekvenserne er vigtige og hovedsagelig negative. Den vil medføre flere varmedødsfald, havvandsstigning, muligvis flere voldsomme orkaner og flere oversvømmelser. Den vil øge forekomsten af malaria, sult og fattigdom. Derfor er det ikke overraskende, at en lang række miljøorganisationer, debattører og verdensledere har besluttet, at vi må gøre noget ved den globale opvarmning.
Problemet med denne analyse er, at den overser en enkelt, men vigtig kendsgerning. En nedbringelse af CO2-udslippet vil - selv hvis den bliver ganske omfattende - ikke gøre meget ved de omtalte problemer. Hvad enten det gælder isbjørne eller vandmangel, kan vi, som vi har set, udrette meget lidt med klimapolitik og meget mere med samfundsmæssige initiativer.
Hvis vi virkelig er bekymrede for, at mennesker skal dø på grund af klimaeffekter som under den europæiske hedebølge i 2003, så må vi spørge os selv, hvorfor vi primært tænker på at indføre dyre CO2-nedskæringer, som i bedste fald vil få fremtidens samfund til at blive varmere lidt mindre hurtigt, mens antallet af varmedødsfald alligevel fortsætter med at vokse. Og da opvarmningen vil betyde, at der bliver færre kuldedødsfald, må vi spørge os selv, hvorfor vi overvejer en dyr strategi, der faktisk vil betyde, at flere mennesker vil dø.
Andre samfundsmæssige initiativer ville nemlig give os mulighed for både at udnytte de positive virkningerne af den globale opvarmning såsom de færre kuldedødsfald og samtidig gøre noget ved det mindre, men stigende antal varmedødsfald, f.eks. ved at køle byer ned med vandløb, parker og hvide overflader og ved at sørge for mere aircondition og lægehjælp. Det ville være utrolig meget billigere og udrette meget mere godt. Vil vi ikke meget hellere gøre det til vores generations opgave?
Vi er bekymrede for lavtliggende øer, hvor beboere vil blive overstømmede på grund af havvandsstigningen. Men hvorfor taler vi så primært om at begrænse kuldioxid-udslippet, som nok vil reducere havvandsstigningen, men også gøre øboerne mindre velstående, så de i sidste ende mister mere landjord?
Vi hævder, at vi er bekymrede for, at skaderen som følge af orkaner i USA skal stige, og for de frygtelige tab, som den slags skader kræver i lande i den tredje verden. Men hvorfor så stirre os blinde på CO2-nedskæringer, når det i bedste fald kun kan reucere skaderne med 0,5 %? Hvis vi gerne vil begrænse orkaners skadevirksninder, kan vi udrette meget mere ved samfundsmæssige initiativer, såsom forbedrede byggeregulativer, forstærkede dæmninger og færre forsikringssubsidier i disse områder. Den slags initiativer kunne reducere skaderne med over 50 % og ville kun koste en brøkdel af det, som klimapolitikken koster.
Det samme mønster går igen på mange andre områder med tilknytning til den globale opvarmning. For hver eneste isbjørn vi redder ved hjælp af Kyoto-aftalen, kan vi redde mere end 800 isbjørne ved at holde op med at jage dem. Hvad skal være vores generations opgave?
Ved hjælp af Kyoto-aftalen kan vi forhindre 140.000 malariadødsfald i løbet af århundredet. For en tresindstyvendedel af den pris kan vi bekæmpe malaria direkte og forhindre 85 millioner dødsfald. Hver gang vi redder ét menneske fra malaria ved hjælp af klimapolitik, kunne vi for de samme penge have redet 36.000 mennesker ved en bedre malariapolitik. Hvad skal vi vælge at gøre først?
Hvis vi fokuserer på vandmangel, ser vi, at den globale opvarmning faktisk betyder, at der bliver mere vand til rådighed. Vi har set, at klimaforandringen ville give rundt regnet 1,2 milliarder mennesker bedre adgang til vand, mens Kyoto-aftalen faktisk ville gøre det værre. Er det et godt argument for at vælge den strategi mod den globale opvarmning?
Ja, med den globale opvarmning vil der sandsynligvis ske flere oversvømmelser, men der er andre initiativer, der er uendeligt meget bedre til at håndtere oversvømmelserne, lige fra at stoppe større til offentlige boligbyggerier på flodsletter til strengere lokalplaner, færre dæmninger så flodsletterne kan fungere som naturlige stødpudezoner, og flere vådområder. For hver dollar vi bruger på Kyoto-aftalen, kunne klogere samfundsmæssige initiativer udrette 1.300 gange så meget godt.
Tag f.eks. sult. Ja, den globale opvarmning vil sikkert betyde flere underernærede, men igen er det simpelthen utrolig ineffektivt at bekæmpe sult med klimapolitik. For hver person vi redder fra underernæring ved hjælp af Kyoto-aftalen, kunne enkle initiativer - såsom at investere i landbrugsforskning - redde 5.000 mennekser.
Når vi har alle disse valgmuligheder, er vi nødt til at spørge igen og igen: Hvilke initiativer skal komme i første række, når vi vælger vores generations opgave?" (s. 125-128)

16. juni 2009

Michael Crichton - Frygtens ansigt

Michael Crichton
Frygtens ansigt
Cicero
516 sider
8. jun-15. jun

Meget meget interessant roman, som Michael Crichton her har skrevet. Fik den anbefalet af en veninde, og den har fuldt ud levet op til mine forventninger.
Crichtons roman er en blanding af fakta og fiktion. Der er kildehenvisninger, når han omtaler fakta, og fiktionen er til gengæld en god gedigen spændingsroman.

Kort fortalt handler Frygtens ansigt om millionæren George Morton, der donerer en hel del af sine penge til National Environmental Research Fund (NERF), men samtidig har meget svært ved at se, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til. George Morton er bekymret for verdensklimaet og NERFs forvaltning af pengene, så han får sin advokat, Peter Evans, til at holde øje med NERF.
Nick Drake fra NERF er ligeledes bekymret, men det skyldes, at pengene ikke længere kommer i en lind strøm ned i NERFs kasse. De manglende pengedonationer tror Nick Drake skyldes alle de modstridende meldinger, som folk får i klimadebatten, og at de således er blevet immune overfor, hvor stor en trussel klimaproblemerne nu engang er set med Nick Drakes øjne.
NERF planlægger at afholde en miljøkonference, og i forbindelse med denne, kunne det jo være meget passende, hvis der skete en stor miljøkatastrofe, så folk ligesom kunne få øjnene op for problemerne igen... Og det går Nick Drake så ellers i gang med at få arrangeret... eller gør han?

Virkelig anbefalesværdig roman, som diskuterer nogle af de store klimaspørgsmål som er oppe i tiden. For hvor meget er fup og hvor meget er fakta i den hektiske debat, som jævnligt pågår i medierne? Crichton forsøger sig med kildehenvisninger, når der i bogen angives fakta, men samtidig bør man heller ikke bare stole blindt på det, der skrives i romanen. Romanen åbner helt sikkert ens øjne for, at klimaspørgsmålet ikke er helt så entydigt, som det tit bliver fremstillet, og at der altså kan fremlægges fakta, som påpeger, at den globale opvarmning eskalerer, men der kan bestemt også fremlægges fakta som viser det modsatte. Så læs romanen og bliv alligevel lidt klogere på klimaproblematikken.
Crichton henviser i øvrigt flere steder til Bjørn Lomborgs bog: Verdens sande tilstand, og det gav mig egentlig helt lyst til at læse den. Kunne dog ikke lige skaffe den i boghandlen i går, men fik i stedet fat på Køl af, som er en anden bog Lomborg har skrevet om klimadebatten, og hvad der er fup henholdsvis fakta. Så den vil jeg straks gå i gang med i forlængelse af Frygtens ansigt, som altså var en virkelig god og anbefalelsesværdig læseoplevelse.

10. juni 2009

Terry Pratchett - Men at Arms

Terry Pratchett
Men at Arms (nr. 15 i Discworld serien)
Gollancz
260 sider
23. maj-7. jun

Men at Arms er endnu en Discworld bog om City Watch i Ankh-Morpork.
Captain Vimes står overfor at skulle giftes med den rigeste kvinde i byen, Sybil Ramkin, men først må han tage sig af de nye vagter, som er blevet en del af City Watch. Der er tale om en dværg, en trold og en varulv, således at byens minoriteter også kan blive repræsenteret i City Watch. Samtidig med sker der indbrud i Assassins' Guild, hvor 'the gonne' bliver stjålet. Dette indbrud må Vimes i gang med at opklare, samtidig med, at der sker flere uforklarlige mord i Ankh-Morpork. Det viser sig, at det er assassinen Edward d'Eath der har stjålet 'the gonne', da han tror, at han ved at være i besiddelse af 'the gonne' kan få en konge på tronen i Ankh-Morpork således, at alle sociale problemer vil blive løst. Men 'the gonne' har sin egen fri vilje, og Edward d'Eath ender med at tage den med til lederen af Assasins' Guild. Dette resulterer imidlertid i en masse ballade og så fortsætter historien ellers derudaf, så Vimes kan blive gift, og der igen kan blive ro i Ankh- Morpork.

Men at Arms fortsætter, hvor Guards! Guards! sluttede, og det kan anbefales, at de læses i sammenhæng. Ganske god underholdning, men jeg er vist også bare kommet til at holde af Discworld og det fantastiske univers, som Pratchett her har skabt. Det er humor og god underholdning :o)