8. august 2012

Karl Ove Knausgård - Min kamp 5

Karl Ove Knausgård
Min kamp 5
Forlaget Oktober
608 sider
21. jun-22. jul

Så er jeg desværre kommet igennem næstsidste bind i Karl Ove Knausgårds kæmpe projekt. Jeg er stadigvæk helt blown away. Han skriver intet mindre end fantastisk.

I bind 5 er det tiden fra 1988 til 2002 som er centrum for handlingen. Karl Ove er bare 20 år, da han flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Drømmen er at blive forfatter, men en del af årene i Bergen er præget af skuffelse, idet flere af vennerne får udgivet noget, mens Karl Ove bare bliver mere og mere frustreret over, at forfatterdrømmen ikke går i opfyldelse. Det lykkedes dog til sidst, og da Karl Ove som 34 årig flytter fra Bergen er også hans første roman "Ude af verden" blevet udgivet.

Ungdomsårene i Bergen bruger Karl Ove på at læse først litteraturvidenskab og derefter kunsthistorie. Han får læst en masse romaner, har skiftende jobs på blandt andet en lokalradio og et plejehjem for psykisk syge og ellers møder han piger og hænger ud med broren Yngve.

Der er egentlig en hel masse mere at sige om Min kamp, men jeg tror jeg vil stoppe her, og blot slutte af med at sige en ting: Det er et must at få læst de her 6 bøger!!!