Anne B. RagdeLigge i grønne enge
Rosinante
279 sider
17. jun
Ligge i grønne enge er afslutningen på trilogien om Neshov slægten, og jeg har tidligere omtalt de to første bøger, Berlinerpoplerne og Eremitkrebsene her på bloggen.
Torunn er på slægtsgården for at aflaste sin far, Tor, men Tor vælger at begå selvmord ude i grisestalden. Torunn kæmper efterfølgende videre med at drive gården, samtidig med at hun er plaget af, at hun mener det var hende som var skyld i, at hendes far begik selvmord, fordi hun ikke kunne svare ham med det samme, da han spurgte om hun ønskede at drive gården videre efter ham. Driften af gården varetager Torunn i samarbejde med Kai Roger, som er tilkaldt for at hjælpe hende i stalden. Han har et godt øje til Torunn, men hun er ikke modtagelig overfor hans tilnærmelser.
Magido har fuld gang i bedemandsforretningen, og han ender med at flytte kistelageret til Neshov gården.
I Danmark er Erlend og Krumme ved at planlægge, hvilket fantastisk ferie paradis de kan få ud af Neshov gården, når nu de snart får børn med et lesbisk par, der begge er gravide.
Torunn står som et midtpunkt i det hele, men hun har det ikke godt med ansvaret for det hele, og det nager hende meget, at hun mener, at hun er skyld i farens selvmord. Farfaren derimod føler hun et stærkt ansvar overfor, og hun prøver at passe på ham så godt som hun nu kan, men det kan ikke blive ved i al evighed.
Som skrevet er Ligge i grønne enge afslutningen på trilogien om slægten Neshov. Og jeg er desværre ikke så begejstret, som jeg var for de to første i serien. Slutningen er åben, og det er meget få bøger, der fungerer, for mig, med en åben slutning. Det startede egentlig ganske fint ud og jeg var godt underholdt, men efterhånden, som siderne lakkede mod enden synes jeg det virkede svært, hvis Ragde skulle nå at samle alle enderne. Og det lykkedes så heller ikke. Der er alt for mange løse ender, der aldrig afklares, så alt i alt må Ligge i grønne enge siges at være en skuffende afslutning på en alt i alt ganske udmærket trilogi.
2 kommentarer:
Hej Mia.
Jeg sad med noget af den samme følelse som dig efter at have læst slutningen. Åbne slutninger kan spændende, men det fungerer bare ikke helt godt her. Jeg følte ikke, at Torunns valg er troværdig ift. hendes person. Det er ret så ærgerligt, når man nu har været begejstret for serien! Du får da læst en hel del for tiden? Jeg er i gang med Kongemordet - har aldrig fået læst serien, da jeg bare har haft en fornemmelse af, at de ikke var mig, men jeg er blevet positivt overrasket.
Jeg vil anbefale dig en bog, der hedder "Den mystiske sag om hunden i natten" af Mark Haddon. Den rørte i hvert fald mig!
:) Sannie
Hej Sannie
Jeg har flere steder på nettet læst, at der er andre der også har haft det sådan. Så slutningen er hun vist bare generelt ikke sluppet godt fra.
Jeps - jeg har lige afleveret specialet og fået job (første jobsamtale endda!) så jeg har tid til at slappe lidt af inden jeg skal forsvare speciale i næste måned.
Jeg har allerede læst Mark Haddons bog - du kan se, at jeg også har skrevet om den her på bloggen, hvis du anvender søgefunktionen i øverste venstre hjørne. Den var skam også ganske god.
Jeg er lige ved at ordne de allersidste ting inden flyet mod London letter her sidst på eftermiddagen. Weeee - bogparadis så det batter. Så forvent en opdatering af læselisten i næste uge, hvor der tilføjes en masse nyt ;o)
Send en kommentar