26. februar 2010

Dan Brown - The Lost Symbol

Dan Brown
The Lost Symbol
Bantam Press
509 sider
13. feb-25. feb
The Lost Symbol har ligesom flere af Dan Browns tidligere bøger symbolforskeren Robert Langdon i hovedrollen. Denne gang er det dog hverken Rom eller Paris, der er omdrejningspunktet for historien, men derimod Washington DC.
Peter Solomon, Langdons tidligere mentor, inviterer i sidste øjeblik Robert Langdon til at holde en forelæsning i The Capitol Building i Washington DC samme aften. Det viser sig dog slet ikke at være Peter Solomon, der står bag invitationen, men derimod den grusomme Mal'akh, som har kidnappet Peter Solomon, der er en højtstående person i frimurerordnen. Baggrunden for kidnapningen er, at Mal'akh ønsker at få Peter Solomon til at røbe frimurernes ultimative hemmelighed, der angiveligt skulle være placeret i Washington. Denne hemmelighed kan nemlig få menneskeheden til at genopdage gammel og glemt visdom.
Opklaringen af hemmeligheden ligger hos Robert Langdon, da han har opbevaret en hemmelig lille pakke for Peter Solomon. Langdon er dog ikke klar over, hvad denne indeholder, men pakken viser sig at være en meget vigtig brik i Mal'akhs ønske om at få Peter Solomon til at røbe frimurernes hemmelighed.
Herfra tager historien fart, og der er gang i den hele tiden. Historien går dog en smule død til sidst, og specielt de sidste 20 sider var en halvkedelig afslutning på en ellers spændende bog.
Dan Brown er yderst populær og jeg har på sin vis svært ved at forstå det, og så alligevel ikke. The Lost Symbol indeholder spænding det meste af romanen igennem, og plottet er gennemtænkt og underholdende. På den anden side synes jeg, at det er læst før, nemlig i Da Vinci mysteriet samt Engle og dæmoner.
Min umiddelbare mening er, at det nu er tid for Dan Brown til at stoppe Robert Langdons eventyr, og så ellers få skrevet nogle andre romaner, der ikke er skåret over samme skabelon, som de tre om Langdon ellers har været det. På den anden side kan man jo så sige, at det er det folk gerne vil have, og der sidder massere af læsere rundt omkring i verden, som elsker Robert Langdon bøgerne. Så hvorfor skulle Dan Brown egentlig ikke bare fortsætte stilen? Jeg læser det jo også selv.
Kommer der en fjerde bog om Robert Langdon, så læser jeg den nu nok også den, for underholdningsværdien er jo ganske udmærket, hvis man tager romanen for det den er. Stor litteratur er det helt sikkert ikke, men der skal også være plads til det letlæste og mere lige-til-at-gå-til-litteratur, som nok passer meget godt til verden af i dag.

16. februar 2010

Bjarne Reuter - Den iranske gartner

Bjarne Reuter
Den iranske gartner
Gyldendal
281 sider
8. feb-13. feb

Meget anderledes roman fra Bjarne Reuter. Den laver sjov med alt og alle, specielt de kendte. Og det er ikke sikkert den kendte bliver nævnt ved rette navn, men man er absolut ikke i tvivl om, hvem der hentydes til.

Kort fortalt er handlingen den, at der på Rude Slot sker et mord på den iranske gartner. Mordet er begået af arveprins Bernhard og så er handlingen ellers i gang. For kommissær Stelman gælder det om at begrænse skaderne, og det må for alt i verden ikke komme ud til pressen hvad det er sket. Til sin hjælp har han assistent Rasmus Larsen, som bestemt ikke altid er helt genial til det der med at planlægge og begrænse skaderne.

Et enkelt citat eksempel må lige gives, så eventuelle læsere er advaret om, hvad man kan forvente sig af romanen: "Aftenen på TV2 lagde ud med naturprogrammet 'Pas på, Bubber', hvor en forhenværende jægersoldat underviste Bubber i, hvordan man fodrer en blishøne uden at blive bidt."

Jeg var ikke ovenud begejstret for romanen; den går lidt for meget i selvsving og så sjovt er det altså ikke at læse en roman, der hele tiden henviser til kendte og semi kendte personer. En anbefaling herfra bliver det ikke til. Der er så mange andre gode romaner, så læs dem i stedet :o)

7. februar 2010

Muriel Barbery - Pindsvinets elegance

Muriel Barbery
Pindsvinets elegance
Tiderne skifter
376 sider
3. feb-6. feb

I den centrale Paris i en ejendom med luksuslejligheder, der er beboet af rige familier er Renée portnerske, og har været dette i efterhånden 27 år. Hun er vidne til de rige familiers overdådige, men indholdsløse liv, og udadtil er hun selv den kedelige, gamle, fede og krakilske portnerske, der ser fjernsyn hele dagen. Men hvad de rige familier derimod ikke aner er, at hun er meget optaget af filosofi, litteratur og japansk kultur.
I romanen fortæller Renée på skift sammen med Paloma, en af de rige familiers børn, om det liv, der foregår i ejendommen.

Paloma er en usædvanlig 12 årig pige. Hun er meget begavet, og hun har besluttet, at hun vil gøre en ende på sit liv den 16. juni, da det er denne dag hun fylder 13 år. Indtil da vil hun opføre sig som alle forventer at hun gør, og hun vil ikke lade nogen bemærke, at hun ikke er en hel almindelig teenager.

Dette er dog lige indtil, der flytter en japansk mand, monsieur Ozu, ind i bygningen. Så er det slut for de to, Renée og Paloma med at leve i skjul, og sandhederne om deres interesser må på bordet, idet de opdager hinanden og deres fælles interesser, takket være monsieur Ozu.

Virkelig hyggelig roman, og ganske god. Meget anderledes end alt andet, jeg før har læst. Der er dog en del tekniske termer i romanen vedrørende blandt andet litteratur, men det ødelagde ikke min læseoplevelse. Det var god underholdning fra ende til anden. Slutningen var slet ikke som ventet, og jeg blev helt trist over den.

Klar anbefaling herfra.

Chris Cleave - Den anden hånd

Chris Cleave
Den anden hånd
Hr. Ferdinand
286 sider
1. feb-2. feb

Lille Bi er 16 år og fra Nigeria. Hun opholder sig på et asylcenter i England, hvor hun efterhånden har tilbragt 2 år. Men nu er hun på vej ud i friheden, hvilket faktisk er en fejl. Lille Bi har dog forberedt sig; hun har lært at tale engelsk som dronningen, og hun forsøger at gøre sig uattraktiv overfor mænd, så de ikke kommer efter hende.
Da Lille Bi kommer ud i friheden har hun ikke mange steder at tage hen. Det eneste sted hun kan komme i tanke om, er hjem til de to englændere, Andrew og Sarah, hun mødte på en strand i Nigeria for to år siden, og hvor hun fandt et kørekort tilhørende Andrew.
Lille Bi ender med at gå fra asylcentret og hen til de to englændere. Og så er romanen ellers i gang.
Her oplever hun, at Andrew har hængt sig selv, som følge af den depression han pådrog sig to år tidligere på stranden i Nigeria, hvor der foregik frygtelige ting.
Meget rørende fortælling om en 16-årig pige, der har oplevet lidt mere end de fleste, men som bestemt også har oplevet sin del af verdens elendighed, da der kom folk fra olieselskaberne, og ødelagde hendes landsby i Nigeria, således at oliefolkene kunne få fingre i olien.
Romanens forside indeholder en del citater fra diverse anmeldelser, som skamroser romanen. Og den er også god - ingen tvivl om det. Om den er skamrosen værd ved jeg ikke helt, men jeg var godt underholdt og Chris Cleave har helt sikkert haft en historie på hjertet, da han skrev romanen.

Jette A. Kaarsbøl - Din næstes hus

Jette A. Kaarsbøl
Din næstes hus
Gyldendal
371 sider
30. jan-31. jan

Din næstes hus er meget anderledes en Jette A. Kaarsbøls tidligere roman Den lukkede bog, som jeg var ret begejstret for. Din næstes hus er ganske udmærket underholdning, men jeg savner lidt mere dybde og afslutning på romanen.
Din næstes hus handler om Laus Lindborg, der sammen med en ven ejer sin egen artitekttegnestue. Laus er ungkarl, men han lever udadtil en spændende tilværelse med gode venner og en del forhold til forskellige kvinder. Alligevel har han en del tomhed i sin tilværelse, og specielt efter faderens død bliver fornemmelsen stærkere.
Laus beslutter, at faderen skal begraves i den jyske by St. Randing, hvor faderen har tegnet byens bibliotek. Dette var en af de få projekter, som Laus' far lykkedes med og Laus mener derfor, at St. Randing må være et godt sted for faderen at blive stedt til hvile. I forbindelse med begravelsen beslutter Laus at opholde sig i byen i en periode, hvor han tager orlov fra jobbet og forsøger at få bugt med den tomhed, som efterhånden er blevet altoverskyggende.
Under sit ophold i byen bliver Laus gode venner med sognepræsten, til trods for deres forskelligheder, og Laus anvender både vaskemaskinen og internetforbindelsen i præstegården. Men bag dette venskab med præsten gemmer der sig flere og andre grunde til, at Laus så ofte dukker op i præstegården - præstens kone Alma er i hvert fald ret sød...
Letlæst og ganske udmærket underholdning, selvom jeg synes at Den lukkede bog, var et noget større mesterværk end denne roman.

Michael Crichton - Next

Michael Crichton
Next
Cicero
334 sider
23. jan-30. jan

Denne roman er faktisk lidt i stil med Frygtens ansigt af Michael Crichton som jeg tidligere har læst. Denne gang er det ikke miljø og klima, som er i fokus, men derimod gener, og hvordan disse kan manipuleres med.

Next handler om en mand, der er i besiddelse af et kræftbekæmpende gen, men som ikke ejer retten til sit eget DNA. Romanen handler ligeledes om en forsker, hos en stor medicinalvirksomhed, der får sat en forsøgsvaccine i omløb, som har helt andre virkninger end de tilsigtede. Medicinalvirksomhederne forsøger at få patent på flest mulige af de menneskelige gener, nu hvor det humane genom er blevet kortlagt. I Next forekommer der forsøg, hvor dyregener krydses med menneskegener, hvilket der kommer nogle ret interessante ting ud af, bl.a. en talende papegøje, der kan regne, og en abe, der viser sig at være meget menneskelig.

Alt det ovenstående kombineres til en hektisk spændingsroman, hvor der er fart over feltet fra start til slut. Michael Crichton formår at strikke en god historie sammen, og det der i starten virker til at være en masse separate historier ender med til sidst at være kædet sammen på den mest mærkværdige vis.

Next er hermed anbefalet videre.