28. september 2007

Fødselsdagspengene er brugt

I dag har jeg fået brugt gavekortene og nogle af de penge jeg fik i fødselsdagsgave. Det var skønt at kunne købe lige de ting jeg havde drømt om.

Jeg har købt et Bezzerwizzer spil og et spil Trivial Pursuit om 90'erne. Så er der et par udgaver at veksle imellem, og jeg må indrømme vi er blevet lidt bidt af det herhjemme ;o) Nu glæder jeg mig virkelig til at prøve Bezzerwizzer spillet for det lyder rigtig sjovt.

Udover de to spil har jeg købt et par bøger. Det blev til Den utrolige historie om Kavalier & Clay af Michael Chabon og Enhver af Philip Roth. Begge er bøger som jeg virkelig ser frem til at læse.

27. september 2007

Günter Grass - Når løget skrælles

I Når løget skrælles fortæller Gunter Grass' om sine erindringer fra de tidlige drengeår, hvor krigen var en stor del af hans liv, og frem til 1959, hvor han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.
Erindringerne bliver fortalt i en vekslen mellem fortid og nutid, en klarhed og en tvivl, fordi nogle begivenheder erindres ned i mindste detalje, mens andre ting kun fremstår uklart.
Grass fortæller om sig selv, da han var en læseglad 12-årig, der drømte om at blive en del af Tysklands ubådflåde, og Grass' fortæller om sin tid i Waffen SS, om sine oplevelser under 2. verdenskrig, hvor han allerede som 17-årig endte med en granatsplint i skulderen. Grass forsøger ikke at bortforklare noget, men han påtager sig medansvaret for, hvorfor han ikke stillede nogle flere spørgsmål, og var lidt mere kritisk overfor det hele, for eksempel dengang, da hans Onkel Franz blev skudt af tyskerne, og alle tav.

Flere gange igennem bogen diskuterer Grass med sig selv, om det nu var sådan eller om det var sådan begivenhederne skete. De detaljer, følelser og tanker som man burde huske fra skelsættende øjeblikket fremstår ikke så klart i erindringen som man forestiller sig, hvilket Grass udmærket beskriver: "Når løget hakkes skæl for skæl, driver det tårer frem, som slører blikket." (s. 254).

Grass skriver på en anderledes måde end noget jeg tidligere har læst. Sproget er meget berigende, og han skriver virkelig godt. Men det krævede, at jeg kom godt ind i romanen før læsningen gled naturligt. På de første 50-60 sider måtte jeg mange gange læse nogle sætninger flere gange for at få den rette mening frem, men efterhånden som læsningen skred frem vænnede jeg mig til hans formuleringer, og herefter gled læsningen fint fremad.

Det er en rigtig god erindringsbog Grass her har skrevet, og det er en rigtig god måde, den er bygget op på, med en blanding af fortid og nutid, hvor fortidige begivenheder kædes sammen med nuværende begivenheder. For eksempel fortæller Grass om skolekammeraten, Heinrich, og i forlængelse herfra, får vi fortalt om Grass' møde med skolekammeraten halvtreds år efter, at de sidst sås.
Der er igennem hele erindringsromanen utallige henviser til de forskellige værker Grass' har skrevet, og det gjorde, at jeg fik lyst til at læse nogle flere af de romaner, han har skrevet.

23. september 2007

Løget og insektet i ravklumpen

"Når et løg skrælles, driver det tårer frem, som slører blikket. Løget illustrerer forsøget på at genskabe et levet liv: Man ser uklart, kommer i tvivl, digter måske lidt til; når under alle omstændigheder aldrig ind til kernen af erindringerne eller sig selv. Modbilledet til løget er insektet i en ravklump, som minder om de øjeblikke, der for altid har fæstnet sig med (...) klarhed."

Citatet stammer fra bagsiden af Günter Grass' erindringer. Jeg synes symbolikken med, at erindringerne enten fremstår som lagene i løget eller insektet i ravklumpen er rigtig godt.
Det fik i hvert fald mig til at tænke over, at der bare er nogle oplevelser man erindrer klart og tydeligt, mens andre glider i baggrunden og sløres med årene. Desuden er der nogle oplevelser, hvor man husker brudstykker af dem, mens der er andre oplevelser, hvor man husker det hele ned til mindste detalje. Bagsideteksten fra Grass' erindringer er i hvert fald så sandt, som det er skrevet.

20. september 2007

Anna Kløvedal - Bangebuks

Jeg trængte lige til lidt afveksling i læsningen af Günter Grass' erindringer, så Bangebuks af Anna Kløvedal var et oplagt valg, fordi den virkede til at være letlæst. Det var den også, og jeg har ikke brugt ret mange timer på at læse den. Alligevel var det en udmærket afveksling fra Grass' erindringer.

Lone er sidst i 30'erne, super tjekket, og har styr på både karrieren, som personalechef, og på privatlivet. Hun bor i en stor, lækker villa, sammen med hendes mand, Karsten, og deres teenagedatter, Stine.
Lone har bare et problem. Hun er altid bange - for at blive syg, for at være alene, for at køre hurtigt. Faktisk så er hun bange for alt der er uforudset. Men livet med Karsten og Stine skaber trygheden for hende, og de er grundlaget for det forudsigelige liv, som Lone prøver at skabe.
En dag sker katastrofen. Lone afslører, at Karsten er hende utro.
Lone og Karsten tager på forsoningsrejse til Thailand, men da de er på vej hjem herfra opdager Lone, at Karsten stadig har kontakten med elskerinden. Dette er dråben som får bægeret til at flyde over, og Lone og Karsten bliver skilt. Dagene efter deres hjemkomst er det dog ikke skilsmissen, men derimod to fremmede mænd, som kommer til at vende op og ned på Lones liv. Disse to mænd sætter hende i den ene angstfremkaldende situation efter den anden, men disse situationer gør også, at Lone bliver stærkere og får kæmpet imod angsten.

Bangebuks er ganske udmærket underholdning. Den er letlæst, og kræver ikke den store opmærksomhed fra læseren. Bogen har ind imellem sine spændende momenter, men den er ikke skrevet som en typisk spændingsroman. Den fanger aldrig helt, og jeg blev ikke sådan helt uha, hvad er det nu der sker, for så spændende formår Kløvedal ikke at få skrevet bogen. Men alt i alt udmærket underholdning til en togtur eller bare en hyggelig aften på sofaen :o)

18. september 2007

Fødselsdag

Jeg blev fejret på behørig vis i går af både kæresten, familien og svigerfamilien.

Kæresten havde dækket fint morgenbord og vækkede mig inden han skulle på arbejde, så jeg kunne komme op og få lidt morgenmad sammen med ham og pakke gaver op.
Da kæresten smuttede på arbejde tog jeg lige et par timer mere på øjet, og ellers så stod jeg op og fik gjort lejligheden fin og pæn, så vi var klar til at modtage gæster om aftenen. Jeg fik desuden bagt chokoladekage, mens kæresten tog sig af bolle bagningen :o)
I går aftes havde vi så besøg af svigerforældrene, kærestens farmor og mine forældre. Alt i alt var det rigtig hyggeligt, og jeg blev beriget med en masse fine gaver, som I kan se her:
Jeg fik
Tina Dickows nye cd Count to Ten
Stribet halstørklæde
Trivial Pursuit familieudgaven
Penge
Braun stavblender
Gavekort til byens butikker
Gavekort til bøger
Fødselsdagskort
Troldekugle til mit armbånd
Customized for the Crowd trøje
Gyldendals store slankekogebog
Åkande chokolade

Alt i alt nogle rigtigt lækre ting, som jeg er sikker på jeg bliver glad for. Folk har i hvert fald lyttet til hvad jeg ønskede mig ;o)

Tak for alle jeres fødselsdagshilsner. Det varmede, at der var så mange, som kiggede forbi på bloggen og gav sig tid til at skrive en hilsen til mig. TAK! :o)

17. september 2007

Min profil er ændret

Ændringen er bare ikke særlig stor ;o) Der har sneget sig et 3 tal ind i stedet for det 2 tal som stod der før.
Ifølge dåbsattesten så bliver jeg nemlig 23 år i dag. Ak ja, hvem der kan forstå det ;o) Men det er jo stadigvæk tættere på 20 end på 30 :oD

16. september 2007

Bent Haller - Den ottende bonde

Den ottende bonde handler om den syvende bonde på slægtsgården Oppgård. Anton, den syvende bonde, er sidste generation på slægtgården i Nordjylland, og han er efterhånden blevet 90 år gammel. Vi hører om Antons oplevelser fra han blev født i 1917, og frem til han dør, hvor der er sket en rivende udvikling med gården og bondekulturen. I dag er maskinerne dominerende, men da Anton var dreng var det håndkraften, som måtte tages i brug. Anton har levet et slidsomt liv på gården, hvor den dominerende mor har styret Antons tilværelse og gårdens udvikling med hård hånd. Det er Antons mor, som har stået for indkøb af bil, traktorer og mejetærskere, og selvom Anton flere gange i romanen sætter sig for at nu må han slå i bordet, så bliver det aldrig rigtig nogle alvorlige slag han får slået.
Moren er ondskaben selv, og hun er ikke bange for at manipulere og fremføre løgne, så det hele kan blive som hun gerne vil have det. Anton finder sig i det, og han sørger blot for at passe sit det daglige arbejde, og så lade moren om at styre resten. Selv i Antons kærligheds liv får moren lov at bestemme...
Anton ser tilbage på livet på gården, godt hjulpet af slægtens afdøde kvinder, høvederne og grisene, specielt Særimner, som hjemsøger ham. Vi hører om dengang Anton mødtes med Ågårdens Anna under broen. Om Ingeborg, som blev fundet i gadekæret, efter at hun havde født et barn, der på mystisk vis døde under fødslen. Og om Antons kamp for at overleve efter moren er død, og den sidste pige på gården er smuttet.

Bent Haller har skrevet en fremragende slægtsroman. Den er fuld af ondskab, og man sidder løbende gennem bogen og tænker, at nu må ham Anton altså gøre alvor af det og slå i bordet overfor den styrende og dominerende mor, som igen vil forhindre Anton i det han gerne vil. Den ottende bonde er en virkelig god læseoplevelse, og der er vist ikke meget andet at sige end, at der er tale om en must read!

14. september 2007

Opdatering: Bøger skal være pæne

Her er lige en kort opdatering på mit indlæg om, at bøger skal være pæne.
Jeg har i dag modtaget en mail fra det sted, hvor jeg bestilte bogen. De har bestilt et nyt eksemplar til mig, og fremsender det hurtigst muligt. Herefter skal jeg så bare returnere det beskadigede eksemplar, sådan så jeg ikke kommer til at skulle undvære bogen.

Det er god kundeservice! :o)

Jeg har lige haft besøg af Lene, hvilket som altid var virkelig hyggeligt :o)
Nuu må jeg så hellere få læst lidt inden kæresten kommer hjem og holder weekend sammen med mig.

13. september 2007

Katrine Buchhave Andersen - Eva

Eva - et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx, handler om Eva, som vi følger i løbet af en enkelt eftermiddag og aften, hvor hun sidder og zapper fra det ene program til det næste på hendes 37 tv kanaler, alt imens tankerne myldrer rundt i hovedet på hende.
Vi får brudstykker fra tv programmer, og ind imellem disse program brudstykker, fremkommer Evas tanker om alt mellem himmel og jord. Eva er netop gået fra Michael og hun ligger i flytterod. Hun er ensom, og skal nu til at finde sin plads i tilværelsen igen efter bruddet med Michael.
Evas tanker handler om ret mange forskellige emner. Hun tænker på forældrene, der er blevet skilt. Faren, der herefter er blevet gift igen med en thailandsk kvinde, og moren, der er sprunget ud som lesbisk. Men Evas tanker kredser også om uddannelsesvalg og religion, så der bliver behandlet vidt forskellige emner i løbet af bogen.
I løbet af den eftermiddag og aften vi følger Eva er hun kun kort ude af sin lejlighed et par gange for at hilse på naboen henholdsvis underboen, og det er her der sker korte brud med Evas ensomhed.

Jeg blev aldrig rigtig grebet af bogen, og man skal holde tungen lige i munden for at finde ud af om vi nu er inde i et tv program eller om vi er inde i Evas tanker. Jeg har læst bogen færdig, men det var nu mest fordi jeg synes jeg burde gøre det. Bogen er ikke specielt god, og jeg vil ikke anbefale den.

12. september 2007

Bøger skal være pæne

Der skal ikke være knækkede rygge på paperbacken, der skal ikke være bøjede, beskadigede hjørner på bogens forside og bagside, der skal ikke være skrevet i bøgerne og siderne i bogen skal ikke være præget af æselører og andre ting og sager *G* Disse kriterier gælder også for mine studiebøger - næsten i hvert fald. Studiebøgerne må der nemlig gerne skrives og streges i, men æselører, knækkede rygge og andet forefindes heller ikke på mine studiebøger.

Jeg har endda haft en underviser, der engang kommenterede, at min bog godt nok så pæn ud. Den har du da vist ikke læst ret meget i, sagde han - dog med et glimt i øjet. Og han havde faktisk slet ikke ret. Jeg havde læst det pensum jeg skulle, men jeg havde bare ikke knækket ryggen i bogen eller sørget for at mase godt ned på bogen når den var opslået så den selv kunne stå åben, ligesom de fleste andre studerende ellers praktiserer *G* Og ja, det er lige et af mine ømme punkter, at mine bøger skal behandles ordentligt :o)

Jeg går ind for at mine bøger ikke skal se ud som om der er læst i dem. Egentlig lidt mærkeligt for jeg elsker jo at læse i mine bøger, men jeg synes bare ikke, der er noget pænt over sådan en paperback, der er godt knækket i ryggen. Det er også en af grundene til, at jeg ikke er særlig god til at købe brugte bøger. Kvaliteten er næsten altid for dårlig i forhold til den, tit, ret dyre pris på de brugte bøger.

Dette indlæg er udledt af, at jeg tidligere i dag modtog en bog, der skal bruges til studiet. Prisen var enorm (846 kr. - og ja, jeg købte kun én bog!), og den havde både bøjede hjørner på hardback indbindingen, bølgede sider, og en decideret revne i ryggen af bogen. Øv, hvor er det bare irriterende at modtage sådan en bog :o( Jeg har selvfølgelig skrevet en mail til butikken, og sendt et par billeder med. Problemet er, at jeg jo netop ikke kan undvære bogen, så jeg er egentlig ikke interesseret i at sende den tilbage - i hvert fald ikke før jeg får en ny tilsendt. Men vi må se om de ønsker at hjælpe mig på denne måde. Nu har jeg i hvert fald spurgt.

Her er lige et par billeder. Så kan I jo selv vurdere om jeg er lidt for pernitten med mine bøger, og deres udseende.

11. september 2007

Schmooze Award

Jeg har fået en Schmooze Award af min søde veninde, Lene :o)
Tusind tak søde Lene, den er jeg glad for. Specielt når man ser, hvilken beskrivelse der følger med award'en:
"Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab."

10. september 2007

Anne B. Ragde - Berlinerpoplerne

Berlinerpoplerne handler om de tre brødre, Tor, Margido og Erlend. Tor er den ældste, og han bor på slægtsgården, der ligger udenfor Trondheim, sammen med sin gamle mor, og faren, der er underkuet og meget stille. Her passer Tor grisene, og lever et stille liv.
Margido er midt i halvtredserne. Han er ungkarl og bor i Trondheim, hvor han er bedemand.
Vinduesdekoratøren Erlend bor i København. Han er bøsse, og bor sammen med avisredaktøren Krumme.
De tre brødres mor får et slagtilfælde ugen før juleaften, og hun ligger for døden. De tre brødre bliver ført sammen ved deres mors dødsleje, og det er første gang i meget længe, at brødrene ser hinanden. Tors datter, Torunn, som ingen af dem knap nok kender, dukker også op.
Ved morens dødsleje kommer der en masse sandheder frem omkring familien, som tidligere har været fortiet. Disse sandheder er højst overraskende - det var i hvert fald ikke lige det jeg forventede, der endte med at blive afsløret.

Berlinerpoplerne er bygget op således, at de tre brødre og Torunn fungerer som jeg-fortællere i de forskellige afsnit bogen igennem. Det er et godt virkemiddel, fordi vi får historien fra flere vinkler, og vi får fortalt, hvad de tre brødre oplever i dagene op til, at Tor ringer og siger, at deres mor har fået et slagtilfælde.

Berlinerpoplerne er en rigtig god bog. Jeg har en svaghed for familiefortællinger, og bogens slutning er ret overraskende. Her er i hvert fald ikke tale om en forudsigelig bog.

9. september 2007

Gåtur

Kæresten og jeg fik taget lidt billeder på vores gåtur rundt i området, hvor vi bor:
Træerne, som kun har en smule blade allerøverst i toppen danner nærmest en form for allé. Kæresten og jeg opdagede dem ret tilfældigt i går vi kom forbi og besluttede, at vi måtte vende tilbage og tage et par billeder af dem.Sommerfuglen var ikke helt med på, at vi gerne ville tage billeder af den, men til sidst lykkedes det da, at få den til at blive siddende stille på blomsten :o)Bladet taler vist for sig selv. Det må i hvert fald siges at være et tegn på, at efteråret er på vej.Dette er den lokale Fakta vognpark ;o) Der er åbenbart ret mange her i området, som ikke kan finde ud af at vognene hører til ved Fakta og ikke andre steder. Viceværterne har indsamlet vognene, så de nu står låst i vores genbrugsgård.Disse to bog lå tilfældigvis på vejen, da vi var på vej hjem af :o)

Jeg skal dog lige øve mig lidt mere i det fotografering. Hold da op, der var ret mange af billederne, som ikke var særligt gode, da vi kom hjem med dem. Men øvelse gør jo som bekendt mester, og så er det jo alligevel ret nemt med et digital kamera, så man bare kan slette løs ;o)

Nyt udseende

Jeg har rodet med at få lavet en wordpress blog, men jeg er ikke helt tilfreds med projektet, så som det ser ud nu, forbliver min blog her hos blogger.com. I stedet har jeg lige ændret lidt på udseendet her og fået implementeret et fint lille efterårsbillede øverst på bloggen, så der alligevel bliver en smule wordpress stemning over stedet *LOL*
Farverne er også blevet afstemt derefter, men jeg er ikke helt tilfreds endnu, så der sker nok lidt flere ændringer i løbet af de næste dage :o) Det bliver dog primært i farvevalget på teksten.

Jeg er endnu ikke igennem mit kæmpe læsepensum, men det går fremad ;o) Jeg vil i hvert fald nyde resten af søndagen uden, at der skal læses, så om 10 min tager jeg kæresten i hånden og smutter en tur ud i det blå <3 Solen skal nydes :o)

Go' søndag herfra :o)

7. september 2007

Alene hjemme

Weekenden er over os. Faktisk så har jeg jo haft weekend siden onsdag eftermiddag, og kæresten joinede mig i går eftermiddags ;o) Kæresten har nemlig haft fri fra arbejde i dag, hvilket vi begge to har nydt i fulde drag <3 Jeg har været et hurtigt smut på biblioteket i eftermiddag, og samtidig fik jeg lige hjembragt aftensmaden, nemlig en sandwich med kylling og bacon. Nu er kæresten så lige smuttet af sted til sommerfest med arbejdet, så i aften er jeg alene hjemme. Aftenen skal bruges på de der famøse 300 siders selskabsret, som jeg ikke engang er en tredjedel igennem endnu. Jeg havde håbet på, at der ville være tid til en hel del skønlitterær læsning, men det bliver vist først sidst på aftenen, når jeg er for træt i hovedet til mere selskabsret. Planen er også, at jeg hellere lige må lure lidt på den nye omgang Vild med dans, som starter i aften.

Kender jeg kæresten ret, så er han tung i hovedet i morgen, så der skal jeg nok kunne få lidt ro til at læse mere selskabsret *G* Så langsomt som det går, så kan jeg i hvert fald godt se, at jeg ikke når at blive færdig i aften. Det gør nu heller ikke så meget for jeg synes såmænd det er spændende. Og skal det forståes når jeg læser det, jamen så er jeg ganske enkelt nødt til at læse det langsomt.

Søndag skal vi bare slappe den, og nyde hinanden <3 Og så må jeg vist også hellere få tænkt lidt over, hvordan min fødselsdag skal fejres. Datoen, 17. sep., nærmer sig i hvert fald med hastige skridt.

God weekend til mine bloglæsere :o)

6. september 2007

Jeg er kommet godt i gang

Uni er jo som bekendt startet, så nu er jeg sådan helt officielt kandidatstuderende. Stud.merc.aud - det er mig :o) Og det er dælme hårdt *G* Eller det vil sige, der er i hvert fald rigeligt at se til. Jeg skal lige ind i studie rytmen igen, og så skal jeg lige vænne mig til, at hastigheden og pensumstørrelsen har fået et tak opad i forhold til bacheloren.

Jeg har erhvervsret og økonomistyring dette semester, og i slutningen af semesteret afløses erhvervsret af rekonstruktionsret. Jeg har indtil videre haft 6 forelæsningstimer i økonomistyring og 6 i erhvervsret. Underviserne virker kompetente, men som altid er der problemer med administrationen. Det betød bl.a. at jeg lige startede med at være 300 sider bagud i erhvervsret. Skønt :os Jeg satser dog på, at jeg får has på det i løbet af weekenden.

Jeg har kun 2 dage om ugen med forelæsninger, så der er heldigvis rigeligt med "fridage", som jeg kan bruge til at få læst pensum. Det er ret rart, idet jeg så ikke behøves at læse de to dage, hvor jeg er på uni. De to dage er jeg nemlig væk hjemmefra alt i alt 10 timer hver dag, fordi jeg jo også officielt er gået hen og blevet pendler efter, at jeg er blevet kandidatstuderende ;o)

Fiona Neill - En utjekket mors hemmelige liv

Her er tale om chick lit og lad det være sagt med det samme. Det er ikke chick lit af den imponerende slags. Det er gennemsnitligt omgang chick lit, og det er fint til sådan noget læsning lige før sengetid. Man går dog ikke glip af noget ved ikke at læse den.

Hovedpersonen er Lucy, der har tre sønner, og en Kortluntet Ægtemand. Til trods for at Lucy er hjemmegående, så er der altid enorme bunker vasketøj i hjørnerne, søvnunderskuddet er kæmpe stort og tid er der aldrig nok af. Nogen gange må Lucy følge børnene til skole i pyjamas og kæmpe overfrakke, fordi der ikke lige er tid til andet.
Lucy er blevet i tvivl om, om det var den rigtige beslutning, at hun droppede sit job dengang hun fik børn, og faktisk er hun også blevet i tvivl om, om Kortluntet Ægtemand nu også er den rette mand for hende.
Lucy indleder et venskab med Sexet Hjemmefar, som hun møder når hun følger børnene til skole. En af Sexet Hjemmefars børn går nemlig i skole med en af Lucys sønner. Efter at Lucy har indledt venskabet med Sexet Hjemmefar får hun kastet sig ud i en masse små, hvide løgne som medfører, at katastrofen lurer forude. Venskabet til Sexet Hjemmefar er flere gange ved at tippe over til at blive et utroskabsforhold, og vi følger Lucy i hendes kamp for at få styr på det hele igen.
En utjekket mors hemmelige liv har en ret overraskende slutning, og man får bundet de løse ender sammen til sidst.

Hele bogen igennem kommer Lucy ud for mere eller mindre pinlige oplevelser, men det bliver aldrig rigtig sjovt. Hun er bare klumpet og uheldig, og jeg trak da på smilebåndet et par gange, men et rigtigt grin blev det dog aldrig til.
Alt i alt en meget middelmådig omgang chick lit.

1. september 2007

Mark Haddon - A Spot of Bother

A Spot of Bother handler om familien Hall. George, faren i familien, opdager en dag noget eksem på sin hofte, men George selv er overbevist om, at han er uhelbredeligt syg af kræft. George fortæller dog ingen i familien om sine tanker, men han går derimod med det inde i sig selv, og han bliver dermed mere og mere påvirket af det. Hans kone Jean er ikke ret opmærksom på hvordan George har det, idet hun har en affære med Georges tidligere kollega, David. Da George og Jeans datter, Katie, fortæller at hun skal giftes med Ray bryder helvede ud, da familien ikke kan li' Ray. Jamie, George og Jeans homoseksuelle søn, forsøger sammen med Katie at undgå at blive trukket ind i deres forældres problemer.
Det er kendetegnende for A Spot of Bother, at alle i familien i større eller mindre grad har problemer med kærligheden, og familiens historier og skæbner væver sig ind i hinanden. Haddon formår virkelig at beskrive personerne og deres problemer, således, at de fremstår levende for en.

A Spot of Bother er mildest talt ret underlig, men man er godt underholdt gennem de utallige mærkelige episoder, som familien Hall kommer ud for. Bogen kan dog ikke umiddelbart sammenlignes med Mark Haddons tidligere bog Den mystiske sag om hunden i natten. Der er mere dybde i A Spot of Bother, og der skal læses mellem linierne.
Alt i alt får A Spot of Bother en klar anbefaling herfra, selvom jeg lige skulle lidt ind i historien før jeg fandt den god.