Helle Helle - Rester

Helle Helle
Rester
Samleren
100 sider
20. okt-21. okt

Dette er Helle Helles første novellesamling, og jeg er ikke helt så begejstret for denne, som jeg var for Biler og dyr. Der er klart sket en udvikling hos Helle Helle i løbet af årene, men dermed ikke sagt, at novellerne i Rester er dårlige - for det er de ikke. De er bare ikke helt så skarpe og gode, som det senere Helle Helle har skrevet.

Omdrejningspunktet i Rester er det absurde og groteske, og det handler tit om mennesker, som tilfældigt møder hinanden, så det stabile og kendte, bliver ustabilt og ukendt.
Der er bl.a. en af novellerne i samlingen, der handler om en kvinde, der sidder på en bænk og pludselig giver sig til at fortælle om den gang hun misrøgtede sin baby, og lod babyen ligge hjemme i sin seng i tre dage, imens hun selv lå på sygehuset. En helt igennem uhyggelig novelle, og den rykker helt ind under huden på en, selvom Helle Helles skrivestil er ret minimalistisk.

Anbefalelsesværdig, men læs hellere noget andet Helle Helle først, før man kaster sig over denne.

Helle Helle - Biler og dyr

Helle Helle
Biler og dyr
Samleren
100 sider
19. okt-20. okt

Dette er klassisk Helle Helle. Er du vild med andet, som Helle Helle har skrevet, så må du også læse Biler og dyr. Biler og dyr er en novellesamling, der indeholder 16 noveller. Novellerne er ret korte, men Helle Helle formår alligevel at få skabt en stemning og til dels en handling i dem alle. Alle novellerne i Biler og dyr har det til fælles, at personerne har svært ved at få sagt det de mener, eller gjort det de vil. Til gengæld så kommer det ud på meget forskellig vis hos de forskellige personer.

Vi bliver taget med til globryllup, og lejligheden overfor stationen. Vi får et kig ind i parforhold, og hvordan de fungerer eller ikke fungerer. Vi får læst og foreskrevet, hvordan den ene og den anden i personens familie og omgangskreds er døde.

Fantastiske små historier, som er hurtigt læst, men knap så hurtigt glemt. Jeg er altså vild med Helle Helle. Dejligt der ligger flere af hendes skriverier og venter på at blive læst.

Jakob Ejersbo - Revolution

Jakob Ejersbo
Revolution
Gyldendal
304 sider
9. okt-16. okt

Revolution er anden del af den Afrika trilogi, som Jakob Ejersbo, næsten, nåede at færdiggøre inden hans alt for tidlige død tidligere på året. Hvor den første bog, Eksil, var en historie, der var udskilt fra novellesamlingen Revolution pga. dens længde, så er Revolution en samling af fortællinger, i alt 9 stk. Fortællingerne har alle en eller anden relation til Afrika, og der er sammenhæng fortællingerne imellem, således at der er personer og steder, som går igen i flere af fortællingerne. Der er ligeledes en sammenhæng over til Eksil, hvor nogle af personerne og stederne fra den roman dukker op i fortællingerne i Revolution, men det har vel sin naturlige forklaring, idet Eksil fortællingen jo er udskilt fra Revolution samlingen.

Super godt skrevet, og rigtig gode historier. Få af dem holder ikke helt standarden, og jeg er rigtig ærgelig over, at fortællingen Værtinde ikke er blevet tilføjet yderligere - den kunne jeg godt have tænkt mig at læse videre på. Og det er faktisk en som Jakob Ejersbo selv havde planlagt at skrive videre på ifølge Johannes Riis fra Gyldendal, som har skrevet efterskriftet til fortællingerne.

Var du vild med Eksil, så vil du også elske Revolution. Men det er bestemt heller ikke noget problem at læse Revolution uden at have læst Eksil.
Tredje del af Afrika trilogien, Liberty, udkommer 4. november i år.

Copenhagen noir

Copenhagen Noir - redigeret af Bo Tao Michaëlis
People's Press
250 sider
2. okt-7. okt

Copenhagen Noir indeholder 14 fortællinger fra København, der er skrevet af primært danske, men også norske og svenske forfattere. Fortællingerne omhandler underverdenen, de kriminelle handlinger, der foregår rundt omkring i hjørnerne af København. Der er fortællinger om, hvordan bagsiden af København er, og hvordan de forskellige kvarterer har hver sine karakteristika.

Fortællingerne er ret svingende i kvalitet, men jeg var overvejende godt tilfredse med dem. Der var enkelte, jeg var lige ved at opgive af læse på grund af et meget træls sprog. Ydermere så burde fortællinger lige have været en gang eller to mere igennem korrekturlæseren - der er en hel del gange, hvor der er stavefejl, der forstyrrer meningen af sætningen. Sådan noget irriterer mig!

Bo Tao Michaëlis har sammensat fortællingerne, og han giver en god introduktion til begrebet noir, og denne introduktion fungerer, som en indledning, til de 14 forskellige fortællinger.

Anbefalesværdig, men spring videre, hvis en af fortællingerne ikke er din kop te - der er helt sikkert andre af dem, som du så vil kunne li'. Generelt kræver det dog, at man er til krimier, og ikke går af vejen for lidt blod.

Jakob Ejersbo - Eksil

Jakob Ejersbo
Eksil
Gyldendal
285 sider
23. aug-26. aug

Den 15-årige Samantha bor i Tanzania, og det har hun gjort siden hun var tre. Det kan godt være hun er engelsk og hvid udenpå, men hun føler ikke noget tilhørsforhold til England og det engelske. I det hele taget har hun ret svært ved at finde ud af hvor hun hører til, og det der med at gøre hvad folk siger til en man skal gøre; det er stærkt overvurderet. Kort sagt, så gør Samantha hvad der passer hende, og det er der ikke nogen, der skal blande sig i.

Samantha er teenager med stort T, og hun savner helt sikkert holdepunkter i tilværelsen. Faren er lejesoldat, moren drikker mere end godt er, og søsteren Alison er i England for at få sig en uddannelse. Skolen keder hende, veninderne er nogle tøser, og drengene er nogle drengerøve. Hun tager altid en situation lige til grænsen plus lidt til, og hun ender med at lægge sig ud med rigtig mange mennesker, som ellers er en del af hendes liv på godt og ondt.
Stoffer og alkohol fylder mere og mere i Samanthas tilværelse i de 4 år, fra 1983 til 1986, hvor vi følger hende i novellen, som er en meget lang en af slagsen, og det ender med, at Samantha bliver sin egen værste fjende i kampen for at holde verden ud.

Novellen, Eksil, er endt med at blive taget ud af den novellesamling, Revolution, som udkommer i september måned, således at den er udgivet særskilt og faktisk for mig står som værende en roman. Og der er tale om en god en af slagsen. Jeg var ikke ubetinget begejstret for Nordkraft, da jeg læste den, men jeg er glad for, at jeg alligevel gav Eksil en chance. God roman, hvor man lever sig ind i personerne, der fremstår levende, og man indfanges af handlingen. Læs den!

F. Scott Fitzgerald - The Curious Case of Benjamin Button

F. Scott Fitzgerald
The Curious Case of Benjamin Button
Fundet her
26 sider
21. feb-22. feb

Jeg blev inspireret til at læse F. Scott Fitzgeralds novelle efter, at kæresten og jeg var i biografen og se Benjamin Button. Filmen var fantastisk - den kan virkelig anbefales - og derfor måtte jeg lige læse novellen som ligger til grund for filmen - eller i hvert fald har fungeret som inspiration for instruktøren.

The Curious Case of Benjamin Button handler om Benjamin Button, der bliver født gammel, men bliver yngre og yngre des flere år han lever. Det lyder ret mystisk, men det er faktisk ret interessant at læse, hvordan omgivelserne reagerer på ham - og hvordan han selv reagerer i forhold til omgivelserne.
Der er tale om en lille kort novelle og den var hurtig læst - der er tale om et fint supplement til filmen, men alt i alt var novellen lidt en skuffelse. Filmen er bare meget bedre - og det er ellers sjældent jeg erklærer det.

Og apropos bøger og film, så har kæresten og jeg også fået set Twilight, der jo er baseret på romanen af samme navn, som Stephenie Meyer har skrevet. Ganske udmærket film, så jeg tror, at bøgerne må på ønskelisten. Mine fordomme siger mig nemlig, at bogen altid er bedre end filmen, så jeg burde have en god læseoplevelse til gode der.

Og endnu mere apropos bøger og film, så er det planen, at jeg meget snart skal have læst Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson. Nu kommer filmen jo i biografen om nogle dage, men i dette tilfælde må jeg altså læse bogen før jeg ser filmen, så jeg har lidt travlt. Og så er jeg spændt på om jeg bliver skuffet eller ej - både over bogen fordi den er så hypet, men også om filmen kan leve op til bogen.

Haruki Murakami - Efter skælvet

Haruki Murakami
Efter skælvet
Klim
178 sider
22. jan-23. jan

Efter skælvet indeholder 6 noveller, som alle foregår ca. en måned efter jordskælvet i Kobe i Japan i 1995. Historierne handler ikke om selve jordskælvet, men de har på en eller anden måde alle forbindelse til jordskælvet, der spiller en eller anden rolle i hver eneste af de seks noveller.
Som altid når det er Murakami der er tale om, så er det nogle underfundige noveller han her har fået skrevet. Selvom fortællingerne har jordskælvet som fællesnævner, så foregår de vidt forskelige steder i Japan og de handler om vidt forskellige mennesker.

Der er novellen "Ufo i Kushiro" om Komura, der bliver forladt af sin kone efter, at hun i fem dage har siddet foran fjernsynet og set hvert eneste minut, der er blevet sendt, om jordskælvet. Og en dag da Komura kommer hjem fra arbejde har hun forladt ham. Komuras kone har tidligere taget hen til familien i nogle dage uden først at sige noget om det, men hver gang er hun kommet tilbage - nu er det anderledes. Komuras kone kommer ikke mere tilbage.
Komura beslutter sig for at holde lidt ferie for at få det hele på afstand, og en arbejdskollega forhører sig hos Komura, hvad han skal bruge ferien på. Komura ved det ikke, men arbejdskollegaen spørger om ikke han vil tage ud på en længere flyrejse for at aflevere en kasse til kollegaens søster, idet han ikke tør sende den med posten... Mere skal ikke afsløres her.

En anden af novellerne "Frø redder Tokyo" er om Katagiri, der en dag kommer hjem til sin lejlighed og bliver mødt af en kæmpestor frø, der sjovt nok hedder Frø. Frø har opsøgt Katagiri, fordi han mangler hjælp til at besejre Orm, der ellers vil forårsage et stort jordskælv i Tokyo den attende februar klokken halv ni. Katagiri synes det hele er meget underligt, men han indvilliger i at hjælpe Frø...

På sin vis er novellerne i Efter skælvet meget ligetil, og alligevel står der en masse mellem linierne, som aldrig bliver sagt. Man kan egentlig sige, at historierne er afrundede, men alligevel meget åbne. Normalt er jeg ikke meget for sådan noget litteratur, der indeholder åbne slutninger og en masse man kan spekulere over, men Murakami fanger mig bare. Han formår bare noget, som mange andre forfattere ikke gør, og han må klart siges at være en af mine yndlingsforfattere i øjeblikket.
Efter skælvet kan varmt anbefales, men det er nok ikke der jeg vil anbefale at starte, hvis du ikke har læst noget af Murakami før.

Roald Dahl - Kiss, kiss

Jeg havde oprindeligt planlagt at læse den samlede udgave af Roald Dahls noveller, The Collected Short Stories of Roald Dahl, men jeg har en masse andre bøger, der trækker i mig, så nu har jeg valgt kun at læse første del af hans noveller, som er samlet i Kiss, kiss. Desuden gik jeg lidt død i Over to you, som er den anden novellesamling, der er medtaget, men jeg tror klart jeg genoptager denne en anden gang når tiden er der til det.

Det er nogle ret uhyggelige noveller, som Roald Dahl har skrevet. Der er blandt andet William and Mary som handler om Landy, der vil holde Williams hjerne i live, når han først er død, men William har sat projektet i gang uden Marys tilladelse og det er først en uge efter hans død, at hun får vished om det i et brev William har skrevet til hende. Projektet med at holde hjernen i live lykkedes for Landy, men det ender med, at Mary gerne vil have hjernen med hjem, sådan så hun stadigvæk føler William er hos hende.

En anden historie, Royal Jelly, handler om Albert og Mabel Taylor, der har en næsten nyfødt baby, som ikke vil spise. Albert er biavler og går meget op i bier, og han læser en dag i et blad om bier, at bidronninger udelukkende fodres med Royal Jelly i deres opvækst, mens arbejdsbierne kun får det de første par dage. Til gengæld medfører det her Royal Jelly, at bierne fordobler deres vægt mange gange i løbet af en måned, og det er her han bliver inspireret til at tilsætte lidt Royal Jelly til babyens mælk, så den kan vokse sig større. Det lykkedes, at få babyen til at spise meget mere end tidligere, men til gengæld så begynder babyen hurtigt at udvikle bi lignende træk.

Det er nogle vilde, og ret fantastiske historier Roald Dahl har fået brygget sammen, men der er også en vis uhygge over dem alle. Jeg nød at læse hver og en af dem, og hver i sær har de deres mærkelige moment at byde på. Novellesamlingen Kiss, kiss er bestemt anbefalelsesværdig.

Jan Sonnergaard - Radiator trilogien

Jan Sonnergaard har her skrevet 3 fremragende novellesamlinger, der er samlet i Radiator trilogien. Titlerne på de 3 novellesamlinger er Radiator, Den sidste søndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.
De 3 novellesamlingers formål er at beskrive danskerne i 1990'erne. Og sikke et fremragende billede de får tegnet. Radiator koncenterer sig om de fattige, arbejdsløse og studerende, mens Den sidste søndag i oktober omhandler middelklassen og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen omhandler de rige i Nordsjælland.
Mange af novellerne er meget barske, men de får også tankerne i gang. Specielt gjorde de to noveller 'William' og 'Bananfluerne' et stort indtryk på mig.
'William' omhandler et kærestepar der er på café, og hvor en tilfældig mand kommer hen til dem og trænger sig på. Han får dog lov at sætte sig og fortæller fuldstændig umotiveret, hvordan en dreng blev behandlet i skolen af hans kammerater, som var alt andet end søde ved ham... Det viser sig så rent faktisk, at det er fortælleren selv, som det gik udover, da han var barn. 'William' fik virkelig mine øjne op for, hvor onde børn ret faktisk kan være ved hinanden, men jeg håber også, at der i dag bliver grebet ind, hvis nogen bliver så dårligt behandlet, som det er tilfældet med drengen i 'William'.
'Bananfluerne' omhandler en fyr, som flytter ind i en lejlighed og ret hurtigt bliver træt af underboen, der hele tiden støjer usandsynligt meget, og meget tit skændes en hel del med de skiftende kærester. Fyren flytter hjem til forældrene i nogen måneder, og da han vender tilbage til lejligheden er der pludselig meget stille hos underboen og han plages af en sværm af bananfluer, som blot bliver større og større. Der går måneder, og en dag kommer politiet forbi og spørger, hvad han ved om underboen. Det viser sig, at hun er død og har været det i længe uden at nogen har reageret. 'Bananfluerne' fik mig virkelig til at tænke over, at det er skræmmende, at sådan noget virkelig kan ske i Danmark uden, at der er nogen der opdager noget... Og denne novelle viser også en hel del om danskernes berøringsangst.

Der er kun en ting at sige, og det er, at hvis du endnu ikke har læst Jan Sonnergaards noveller, så gælder det bare om at komme i gang. Her er virkelig tale om en meget god læseoplevelse, og jeg er glad for, at jeg tog en af kommentarerne på min blog alvorligt om, at jeg ikke skulle starte på novellerne i eksamensperioden. De er virkelig fængende, og man må hellere lige se, hvad ham Jan Sonnergaard nu finder på at skrive noget om i den næste novelle.

Søren Lind - Høns i pluralis og på flugt

Høns i pluralis og på flugt er en novellesamling, som består af 18 forskellige noveller. De 5 af novellerne hænger dog sammen, da disse alle er bygget op omkring Jeppe, som skriver til søsteren Nete, om hans liv i Moskva.
Novellerne er meget forskellige, men hovedparten af dem er rigtig gode. Jeg kunne specielt godt li' 'Gamle mænd' og '35 somre.'
I 'Gamle mænd' hører vi om to mænd, som sidder på et plejehjem, men efter et par afsnit gøres der opmærksom på, at det egentlig er fjollet, at det er der de sidder, og at de nu i stedet sidder i en have hos den enes søn. Disse sceneskift forekommer hele novellen igennem, og man når hele tiden lige at forestille sig, hvordan atmosfæren er inden denne igen skifter.
I '35 somre' hører vi om fortællerens oplevelser i de 35 somre han har været til. Der bruges et afsnit til hver sommer, og det er ellers ikke så lidt fortælleren når at opleve i løbet af de somre. På sin vis en simpel måde at bygge novellen op på, men det fungerer godt.

Søren Linds novellesamling er anbefalelsesværdig. Der er en masse små, gode læseoplevelser at hente i de forskellige noveller, selvom jeg dog var knap så begejstret for 'Oslo Rådhus' og 'Dårligt nyt og kaffe.' Det er dog ikke nok til at ødelægge det overordnede gode indtryk af novellesamlingen, og et par kiksere skal der jo være plads til for en debutant.

Thue Friislund - Forsvindingsnummer

Forsvindingsnummer indeholder 14 noveller, som alle på en eller anden måde, efterlader en med noget at tænke over, når man har læst dem.

Der er en novelle 'Plænen' som handler om et ægtepar der indtager græsplænen i baggården med deres sofa, havearbejde og ret højlydte skænderier.
Der er en anden novelle 'Vedrørende en formodet afdød ægtefælle' om en mand, hvis kone er forsvundet sporløst på biografens toilet, og nu skriver han så et brev til præsten for at høre, om han ved, hvor konen er.
Der er en tredje novelle 'Stregkoder' om en mand og hans kone, som er på ferie i et sommerhus i en uge, og hvor ferien i sommerhuset er anledningen til, at de kan få sorteret alle deres familiefotos i kronologisk rækkefølge.

På sin vis er handlingen i alle novellerne meget simpel, men der er alligevel et eller andet dybereliggende ved dem, som fanger en. Jeg kunne godt li' alle novellerne og der var ikke en af dem, som jeg vil sige var dårlig. Umiddelbart synes jeg det var titelnovellen 'Forsvindingsnummer' som var den bedste, idet den har et ret sjovt plot.

Etgar Keret - 8 % af ingenting

8 % af ingenting er en novellesamling, som består af 31 vidt forskellige noveller, der (næsten) alle er ret korte. Novellerne har dog alle det til fælles, at de skildrer et eller andet fra hverdagen, men på en absurd, humoristisk og anderledes måde.
Vi hører bl.a. historien om hunden, der nægter at forsvinde, heller ikke selvom den bliver skudt. Og vi hører om, hvordan Benny Bagsmæk fik sit navn. Vi hører desuden om drengen, der bliver højere og højere, alt imens hans forældre bare bliver mindre og mindre. Yderligere får vi fortalt om Gurs teori om kedsomhed, som kort sagt går ud på, at 95 % af alting er ren kedsomhed.

Novellerne er ganske god underholdning, og det passer lige længdemæssigt med, at man kan læse et par stykker eller tre inden sengetid. En af novellerne - den om kedsomheden - fik mig faktisk til at tænke lidt. Er det nu rent faktisk 95 % af alting, der er kedsomhed?
Novellesamlingen kan godt anbefales, men novellerne er ikke bedre end, at man ikke går glip af noget, hvis ikke man læser dem. Alt i alt en novellesamling jeg ret hurtigt glemmer igen, men som jeg på den anden side set heller ikke har fortrudt, at jeg har læst.

Banana Yoshimoto - Kitchen

Kitchen består af tre noveller, hvoraf de to af dem - Kitchen og Fuldmåne - er sammenhængende, mens den sidste - Moonlight Shadow - er selvstændig. Emnerne for de tre noveller er dog meget identiske idet de alle drejer sig om sorg, kærlighed og det at miste den/dem man holder af.

Kitchen og Fuldmåne handler om Mikage, der mister sin bedstemor, som er det sidste familie hun har tilbage. Yuichi, der har arbejdet i en blomsterbutik, hvor Mikages bedstemor tit handlede, tilbyder at Mikage kan bo hos ham, og hans far, som rent faktisk er hans mor Eriko, da han er blevet til en kvinde efter, at Yuichis rigtige mor døde af kræft.
Den første af novellerne, Kitchen, følger Mikage, da hun får ryddet lejligheden som hun boede i sammen med sin bedstemor, og vi følger hende efter, at hun flytter hjem til Yuichi og Eriko.
Den næste novelle, Fuldmåne, foregår noget tid senere, hvor Eriko er død, og Yuichi ringer til Mikage for at fortælle det. Det er noget tid siden Eriko er død, men Yuichi har ikke kunnet få sig selv til at ringe til Mikage, men da han endelig får det gjort kommer Mikage hjem til ham med det samme. Vi følger Yuichis kamp for at komme på rette vej igen, og hans kamp for at finde ud af hvad han rent faktisk føler for Mikage.

Den tredje novelle i bogen, Moonlight Shadow, handler om Satsuki, der har mistet sin kæreste Hitoshi ved en ulykke. Ved denne ulykke døde Hitoshis lillebrors kæreste også. Vi følger Satsuki i månederne efter Hitoshis død, hvor hun prøver at få bearbejdet sorgen. Dette gør Satsuki ved at være sammen med Hitoshis lillebror, Hiragi, og desuden er det balsam for Satsukis sjæl, at hun hver morgen tager en løbetur ned til en bro, hvor hun altid mødtes med Hitoshi. Efter dagens løbetur går hun hjem og sover, og andet foretager hun sig ikke. En dag møder Satsuki en mærkelig dame ved broen, nemlig Urara. Urara får Satsuki til at møde op ved broen en bestemt dag på et bestemt tidspunkt for da vil der ske noget, som kun sker hvert 100. år....

Alle tre noveller har et eller andet japansk over sig, og jeg tænkte egentlig lidt på Murakami, da jeg læste dem. Der forekommer den samme stemning i novellerne, som der er i mange af Murakamis fortællinger.
Novellerne er let læste, og de kan anbefales, da Yoshimoto formår at få en helt speciel stemning frem, og ovenstående beskrivelser af novellernes indhold yder slet ikke denne stemning retfærdighed.