Jussi Adler-Olsen - Og hun takkede guderne

Jussi Adler-Olsen

Og hun takkede guderne (tidligere udgivet som Firmaknuseren)

Politikens forlag

606 sider

5. mar-12. mar

Jeg blev inspireret af Bogbrokkens omtale af Jussi Adler-Olsens bog, og da min svigermor den anden dag stod med bogen til en familiefødselsdag og forsøgte at afsætte den til én, som endnu ikke havde læst den, ja, så slog jeg selvfølgelig til.

Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Der er spænding fra første til sidste side og det er absolut en ganske udmærket thriller som Jussi Adler-Olsen har skrevet. Slutningen er, som Bogbrokken også påpeger, ret romanblads-agtig og det kammer lidt over. Jeg har ikke læst noget af det Jussi Adler-Olsen senere har skrevet, men jeg håber hans sprog har udviklet sig lidt og, at der er færre floskler i krimierne. Dem har jeg endnu til gode, men de står heller ikke lige som første prioritet på læselisten de kommende måneder.

Jeg synes egentlig Bogbrokken gør fint rede for handlingen, selvom det er en ret utaknemmelig opgave, så jeg vil ikke sige mere, men blot anbefale bogen til en god gang strandlæsning eller til de kolde vinteraftener foran brændeovnen.

Ganske udmærket, relativt letlæst underholdning.

Justin Cronin - Den første

Justin Cronin

Den første

Lindhardt & Ringhof

1020 sider

23. nov-19. dec

Den amerikanske regering har iværksat et hemmeligt eksperiment efter, at kræft syge patienter er blevet raske, da de blev bidt af flagermus i Sydamerika. Dette hemmelige eksperiment udføres for at finde ud af, hvorvidt det er korrekt, at flagermusenes bid kan kurere sygdom. Eksperimentet slår imidlertid fejl, og verden er med et forandret.

Den helt centrale person i romanen er den lille pige Amy, som var en del af det fejlslagne projekt. Hun beskyttes af agent Wolgast, der har været en del af eksperimentet, eller i hvert fald leveret folk til det, og som nu forsøger at hjælpe Amy, fordi han angrer de ting han tidligere har gjort. For Amy er dette begyndelsen på en meget lang rejse i en verden, hvor alt er forandret.

Det er svært at yde bogens handling retfærdighed. Der sker rigtig mange ting, der er en del personer i romanen, og det er tilmed en lang roman. Så ovenstående er bare en appetitvækker herpå. Jeg anbefaler nærmere, at du bare kaster dig ud i læsningen af romanen, og inden for de første 50 sider er det ret let at finde ud af, hvorvidt du kan li' romanen eller ej. Jeg tror meget det er sådan en roman man elsker - eller også synes man bare slet ikke om den.

Den første er en spændingsroman, og spændende er den absolut. Den går ind imellem lidt i stå, men det er egentlig også okay i en roman, der trækker sig over 1020 sider.

Det er første bog i en trilogi og jeg ser med spænding frem til næste bind i trilogien.

Jens Henrik Jensen - Spøgelsesfangen

Jens Henrik Jensen

Spøgelsesfangen

Politikens forlag

479 sider

20. nov-22. nov

Medrivende krimi, der er en fortsættelse af Økseskibet og Kulmanden, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nina Portland er tilbage - og det er absolut med stil.

Romanen indledes med to nøje planlagte likvideringer, og så er historien ellers sat i gang. De to likvideringer starter en bandekrig i Esbjerg. Nina Portland er på sagen, men til alles store overraskelse sendes hun til vestkysten, hvor et privatfly er forulykket, og en meldes dræbt. Dette bliver betragtet som en højst uinteressant sag, og Nina Portland er mildest talt skuffet over, at hun må tage sig af den. Men da folk fra blandt andet CIA melder sig på banen viser det sig, at flyulykken alligevel er lidt mere end bare en flyulykke, da en tophemmelig passager viser sig at være sporløst forsvundet. Og så går jagten ellers i gang...

Der er spænding fra første til sidste side. Og plottet er absolut ikke til at gennemskue - og selv til sidst fik den lige et ekstra twist med plottet. Jeg havde i hvert fald ikke set den komme, men jeg er selvfølgelig heller ikke en erfaren krimilæser. Tværtimod er jeg en af dem, som synes, at markedet oversvømmes af lidt for mange krimier, og at mange efterhånden ikke kan sige andet end krimi, krimi, krimi hvis man spørger til hvad de læser. Jeg har dog et lidt specielt forhold til Jens Henrik Jensens serie om Nina Portland. De foregår nemlig i min hjemby Esbjerg, og der er altså bare noget anderledes over at kunne se det hele for sig, og vide hvor det er tingene sker.

Spøgelsesfangen er absolut anbefalelsesværdig, og jeg slugte romanen på tre dage.

Stephenie Meyer - Breaking Dawn

Stephenie Meyer

Breaking Dawn

Atom

702 sider

10. sep-23. sep

Breaking Dawn er afslutningen på Stephenie Meyers Twilight serie. Og der er underholdning fra første til sidste side i romanen. Endnu engang tager udviklingen en uventet drejning, og Bella ender igen med at være en af hovedpersonerne i vampyrernes verden.

Ganske udmærket underholdning, og godt lige at få afslutningen på serien med.

Stephenie Meyer - Eclipse

Stephenie Meyer

Eclipse

Atom

559 sider

31. aug-9. sep

Eclipse er nr. 3 i Twilight serien. Handlingen fortsætter, hvor New Moon slap, og der er igen gang i den i Bellas liv. Det er altså ikke helt nemt at være kæreste med en vampyr, samtidig med at man også gerne vil være ven med varulven. Ak ja, alle de ting den kære Bella må igennem.

Ganske letlæst underholdning og jeg er da også i gang med at læse den sidste for at få en afslutning på serien. Det er dog ikke nogen jeg kommer til at læse igen, og når jeg ser folk, der rundt omkring på diverse netsider skriver, at de nu lige vil læse Twilight serien for x'ende gang, så bliver jeg alligevel lidt skræmt. Der er jo så meget andet godt læsestof derude, som man kan kaste sig over, og der er jo gået hel inflation i vampyrgenren efter Twilight seriens indtog. Vampyrbølgen fortsætter dog ikke her - nu er Twilight serien snart læst, og så må det være det :-)

Stephenie Meyer - Twilight

Stephenie Meyer

Twilight

Atom

434 sider

10. jul-18. jul

Twilight er en klassisk teenage historie om pigen Bella, der flytter til Forks og forelsker sig i vampyren Edward Cullen. Og så bringer det ellers en masse problemer med sig.

Der er vist efterhånden skrevet så meget om den her Twilight serie, og jeg ved egentlig ikke, hvor meget nyt der er at tilføje. Bogen er læst - og hvis man tager den for hvad den er, så er det da ganske udmærket underholdning. Jeg forstår dog slet ikke den der hysteriske hype, der har været omkring bøgerne - det levede Twilight efter min mening i hvert fald ikke op til.

Stieg Larsson - Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt

Stieg Larsson

Pigen der legede med ilden/Luftkastellet der blev sprængt

Modtryk

639 sider/707 sider

25. feb-4. mar/5. mar-14. mar

Nu må det vist være på tide, at der igen sker en smule på bloggen. Siden sidst har jeg fået færdiggjort Stieg Larssons serie om Millenium, Michael Blomkvist og ikke mindst Lisbeth Salander.

Og det er god underholdning. Fra side 1 i Pigen der legede med ilden til sidste side i Luftkastellet der blev sprængt.

Handlingen er der vist efterhånden skrevet side op og side ned om på nettet, så tag en søgning på google, hvis du gerne vil vide mere om den. Jeg ville alligevel ikke kunne skrive ret meget om handlingen uden at afsløre en hel masse, og så hellere lade være.

Min anbefaling lyder helt klart på at læse de to romaner lige efter hinanden, da de er meget nært sammenhængene og Luftkastellet der blev sprængt starter næsten lige hvor Pigen der legede med ilden sluttede. Da jeg havde læst Mænd der hader kvinder var jeg, som det fremgår af mit tidligere indlæg på bloggen, ganske godt underholdt, men al den hype synes jeg var ret overdrevet. På sin vis synes jeg det stadigvæk og så alligevel ikke. Jeg synes helt klart, at nr. 2 og 3 i serien er en hel del bedre end nr. 1, så det giver lidt mere mening for mig nu, hvorfor hypen er der, og hvorfor den var/er så voldsom, som den i hvert fald har været.

Det er helt sikkert et par rigtig gode krimier Stieg Larsson har fået strikket sammen, og jeg synes absolut ikke plottet er forudsigeligt. Til gengæld så bliver det vist bare heller ikke det samme at læse krimier igen, efter at man har læst Stieg Larsson - jeg synes lige de har et ekstra gear i forhold til andre krimier jeg har læst.

Men alt i alt en varm anbefaling herfra, hvis du endnu ikke er hoppet med på Stieg Larsson bølgen.

Dan Brown - The Lost Symbol

Dan Brown

The Lost Symbol

Bantam Press

509 sider

13. feb-25. feb

The Lost Symbol har ligesom flere af Dan Browns tidligere bøger symbolforskeren Robert Langdon i hovedrollen. Denne gang er det dog hverken Rom eller Paris, der er omdrejningspunktet for historien, men derimod Washington DC.

Peter Solomon, Langdons tidligere mentor, inviterer i sidste øjeblik Robert Langdon til at holde en forelæsning i The Capitol Building i Washington DC samme aften. Det viser sig dog slet ikke at være Peter Solomon, der står bag invitationen, men derimod den grusomme Mal'akh, som har kidnappet Peter Solomon, der er en højtstående person i frimurerordnen. Baggrunden for kidnapningen er, at Mal'akh ønsker at få Peter Solomon til at røbe frimurernes ultimative hemmelighed, der angiveligt skulle være placeret i Washington. Denne hemmelighed kan nemlig få menneskeheden til at genopdage gammel og glemt visdom.

Opklaringen af hemmeligheden ligger hos Robert Langdon, da han har opbevaret en hemmelig lille pakke for Peter Solomon. Langdon er dog ikke klar over, hvad denne indeholder, men pakken viser sig at være en meget vigtig brik i Mal'akhs ønske om at få Peter Solomon til at røbe frimurernes hemmelighed.

Herfra tager historien fart, og der er gang i den hele tiden. Historien går dog en smule død til sidst, og specielt de sidste 20 sider var en halvkedelig afslutning på en ellers spændende bog.

Dan Brown er yderst populær og jeg har på sin vis svært ved at forstå det, og så alligevel ikke. The Lost Symbol indeholder spænding det meste af romanen igennem, og plottet er gennemtænkt og underholdende. På den anden side synes jeg, at det er læst før, nemlig i Da Vinci mysteriet samt Engle og dæmoner.

Min umiddelbare mening er, at det nu er tid for Dan Brown til at stoppe Robert Langdons eventyr, og så ellers få skrevet nogle andre romaner, der ikke er skåret over samme skabelon, som de tre om Langdon ellers har været det. På den anden side kan man jo så sige, at det er det folk gerne vil have, og der sidder massere af læsere rundt omkring i verden, som elsker Robert Langdon bøgerne. Så hvorfor skulle Dan Brown egentlig ikke bare fortsætte stilen? Jeg læser det jo også selv.

Kommer der en fjerde bog om Robert Langdon, så læser jeg den nu nok også den, for underholdningsværdien er jo ganske udmærket, hvis man tager romanen for det den er. Stor litteratur er det helt sikkert ikke, men der skal også være plads til det letlæste og mere lige-til-at-gå-til-litteratur, som nok passer meget godt til verden af i dag.

Michael Crichton - Next

Michael Crichton
Next
Cicero
334 sider
23. jan-30. jan

Denne roman er faktisk lidt i stil med Frygtens ansigt af Michael Crichton som jeg tidligere har læst. Denne gang er det ikke miljø og klima, som er i fokus, men derimod gener, og hvordan disse kan manipuleres med.

Next handler om en mand, der er i besiddelse af et kræftbekæmpende gen, men som ikke ejer retten til sit eget DNA. Romanen handler ligeledes om en forsker, hos en stor medicinalvirksomhed, der får sat en forsøgsvaccine i omløb, som har helt andre virkninger end de tilsigtede. Medicinalvirksomhederne forsøger at få patent på flest mulige af de menneskelige gener, nu hvor det humane genom er blevet kortlagt. I Next forekommer der forsøg, hvor dyregener krydses med menneskegener, hvilket der kommer nogle ret interessante ting ud af, bl.a. en talende papegøje, der kan regne, og en abe, der viser sig at være meget menneskelig.

Alt det ovenstående kombineres til en hektisk spændingsroman, hvor der er fart over feltet fra start til slut. Michael Crichton formår at strikke en god historie sammen, og det der i starten virker til at være en masse separate historier ender med til sidst at være kædet sammen på den mest mærkværdige vis.

Next er hermed anbefalet videre.

Stephen King - Efter solnedgang

Stephen King
Efter solnedgang
Lindhardt og Ringhof
399 sider
19. jan-23. jan

Her er tale om en samling, der indeholder 13 fortællinger. De er alle god underholdning, og alligevel ligger der noget lidt dybere i dem alle end bare lige det der nu er skrevet på papiret.

Faktisk synes jeg beskrivelsen på bagsiden er meget sigende, så jeg vælger blot at citere: "For King er grænsen mellem de levende og de døde ofte utydelig; vores virkelighed kan revne hvert et øjeblik og lade det onde slippe ind. Efter solnedgang; det er det tidspunkt, hvor intet er, hvad det udgiver sig for at være, hvor fantasien begynder at række efter skyggerne, når de opløses i mørket, og hvor man risikerer at blive skræmt fra vid og sans.

I Efter solnedgang leverer Stephen King en mageløs samling af fortællinger. Hvem andre end King forvandler et transportabelt toilet til en slimet fødselskanal. Eller en snusket beværtning til stedet for den udødelige kærlighed. Hvem andre lader en forurettet handelsmand samle en døvstum blaffer op uden at være klar over, at den tvase mand er en måske lidt for god lytter. Og hvem andre formår at ryste sine læsere i deres grundvold med historien om psykiateren, som bliver offer for den samme besættelse som sin patient - en besættelse, som måske kan redde verden."

Det ovennævnte siger det hele, og der er god underholdning fra første til sidste side, selvom der helt klart er nogle af historierne, der er bedre end andre.¨

Et par stykker jeg vil fremhæve er:

"De ting de efterlod" var en af de bedste fortællinger i samlingen. Her er tale om en person, der arbejdede i World Trade Center 11. september 2001, men som lige den dag besluttede sig for at blive hjemme. Det gjorde hans kollegaer til gengæld ikke, og nu hjemsøger kollegaernes ting personens lejlighed.

"N." er en anden rigtig god fortælling i samlingen. Den handler om psykiateren, der ender med at have den samme besættelse som sin patient, og det får nogle fatale følger. Yderst spændende læsning.

Jeg synes ikke Efter solnedgang er klassisk King, men jeg synes fortællingerne var gode, og jeg er nok egentlig også til den lidt mere uklassiske King.

Juli Zeh - Det sidste spørgsmål

Juli Zeh
Det sidste spørgsmål
Samleren
286 sider
23. nov-28. nov

Sebastian og Oskar er fysikere, og samtidig er de venner. Det har de været siden studietiden. Men venskabet kommer på en prøve, da Sebastian begynder at interessere sig for teorien om et parallelunivers.

Da Sebastian kører sønnen Liam på spejderlejr, bliver denne bortført. For at Sebastian kan få sønnen Liam tilbage igen, skal han begå et mord. Og det skal være konens ven, Ralph, det skal gå ud over.
Sebastian udfører mordet, men pludselig bliver han i tvivl om, hvorvidt det er sket og om Liam virkelig er blevet bortført, eller om Sebastian opholder sig i et parallelunivers.

Kriminalkommisærerne fra politiet indleder en efterforskning på foranledning af Sebastian, og så skal der vist ikke afsløres mere her.

Spændende, men anderledes krimi. Den er ret filosofisk, men jeg blev grebet af historien og fastholdt i spænding romanen igennem. Også selvom mordet egentlig opklares allerede midt i romanen.

Det sidste spørgsmål er anbefalelsesværdig - specielt hvis man godt kunne tænke sig at læse en lidt anderledes krimi.

Rita Monaldi & Francesco Sorti - Imprimatur

Rita Monaldi & Francesco Sorti
Imprimatur
Lindhardt & Ringhof
576 sider
8. nov-23. nov

Virkelig spændende roman - og virkelig anbefalesværdig. Hvor meget der er sandt, og hvor meget der er historie er så lidt sværere for mig at vurdere. Der er dog angivet visse kilder på de sidste sider af romanen.

Men meget kort fortalt handler Imprimatur om Rom i september 1683, hvor pesten er brudt ud, kroen Locanda Del Donzello pålægges karantæne, og slaget om Wien er i gang.
En af gæsterne i kroen omkommer på mystisk vis, og det sætter gang i spekulationerne hos de logerende på kroen. De begynder at mistænke hinanden for mord, og det sætter gang i begivenhederne. Atto Melani, en af de logerende på kroen, har en personlig interesse for at finde frem til, hvad det er der foregår og i denne mission inddrager han kroens unge lærling.
Romanen igennem bliver vi inddraget i et magtpolitisk spil, hvor Ludvig XIV og pave Innocens XI er væsentligt indblandet.

Knap 400 år efter, i 2040, har en biskop, modtaget et manuskript, der fremstiller pave Innocens XI, som dybt korrumperet, men kildegrundlaget er så veldokumenteret, at biskoppen anmoder om, at der udstedes en imprimatur, dvs. en trykketilladelse.

Det er således denne roman vi sidder med i hænderne, og den er virkelig spændende. Plottet er strikket godt sammen, der er ikke noget med at gætte efter et par sider, hvem det er, der har gjort hvad. Rigtig god underholdning, men det gælder om at holde tungen lige i munden, da der er en del personer og historiske begivenheder at holde styr på.

Helt klart en bog jeg gerne vil genlæse en gang. Og nu er den hermed anbefalet videre til bloggens læsere

Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder

Stieg Larsson
Mænd der hader kvinder
Forlaget Modtryk
556 sider
13. mar-19. mar

Nu var det på tide, at jeg fik læst Stieg Larsson, så jeg ved hvad alle folk snakker om, når bøgerne bliver omtalt. Lad det være sagt med det samme: Jeg var godt underholdt, og bogens handling indeholder elementer, som jeg slet ikke forventede, men det er mig dog stadigvæk uforståeligt, hvorfor bøgerne er så hypet.
Og nu hvor det er en krimi må jeg hellere undlade at afsløre alt for meget af handlingen. Men kort (ehm... det blev vist ikke helt så kort alligevel) opridset, så handler Mænd der hader kvinder om Mikael Blomkvist, der netop er blevet idømt en bøde og 3 måneders fængselsstraf på grund af bagvaskelse, som følge af en artikel han har skrevet i det blad, Millennium, som han arbejder for. Sagens udfald betyder, at Mikael Blomkvist beslutter sig for at holde en pause fra Millennium, og i samme øjeblik kontakter den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, Mikael Blomkvist for at få ham til at skrive sin slægts historie. Dette er dogreelt et dække over, at Mikael Blomkvist i stedet for, skal forsøge at finde ud af, hvad der skete i 1966, da Harriet Vanger forsvandt sporløst. Mikael påtager sig opgaven, omend modvilligt, og han flytter op til Hedeby for at være tæt på stedet, hvor Harriet forsvandt og hvor mange af familien Vangers medlemmer stadig bor. Mikael får behov for hjælp med at løse opgaven og her kommer Lisbeth Salander ind i billedet. Lisbeth Salander er en umyndiggjort, ung kvinde, der er fantastisk til at lave research og mindst lige så fantastisk til at hacke sig ind i andre folks computere... Herfra tager historien så endnu engang fart, og der er god underholdning til sidste side er vendt.

Det er bestemt en god krimi Stieg Larsson har skrevet, og jeg skal også have læst de sidste to i trilogien på et tidspunkt. Men jeg må bare igen sige, at jeg ikke forstår al den hype, der har været omkring bøgerne. Jeg er godt underholdt, og det er en god historie, men at den fortjener så meget hype kan jeg slet slet ikke forstå. Og så har jeg faktisk ærlig talt lidt svært ved at forholde mig til Salander: Hun fremstår som værende en lidt for usandsynlig person og jeg synes Stieg Larsson har kørt den lidt for langt ud.
Generelt synes jeg ikke, at Mænd der hader kvinder er så meget bedre end mange andre bøger inden for krimigenren, selvom det godt nok ikke lige er den sfære jeg bevæger mig mest i læsemæssigt. Men der er bestemt grundlag for at få en god læseoplevelse

Jens Henrik Jensen - Kulmanden

Jens Henrik Jensen
Kulmanden
Borgen
561 sider
10. jan-15. jan

Kulmanden er den anden - og foreløbigt sidste - bog, i serien om kriminalassistent Nina Portland, der arbejder hos politiet i Esbjerg. Ved kraftværket på havnen i Esbjerg slår et lyn ned i kulbunken og afdækker liget af en mand, der er blevet dræbt af knivstik. Og få dage senere finder politiet endnu et lig i et sommerhus. Nina Portland bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen, og hun får nok at se til - faktisk så meget at hun sætter sin efteruddannelse til vicekriminalkommisær på standby. Hun bliver skygget - af både en tysker og to tyrkere. Nina ender igen med at komme vidt omkring - til både Istanbul og Berlin, men hun kommer også ud for, at familien bliver inddraget i dramaet denne gang.
Som det var tilfældet i Økseskibet, så har denne sag ikke mindre internationale konsekvenser, hvis sagen vel at mærke bliver opklaret, og der ikke bliver fejet noget ind under gulvtæppet.

Der skal ikke skrives mere om handlingen her, da jeg ikke vil afsløre for meget, men der var flere overraskelser i handlingen undervejs, og det er et godt plot, som Jens Henrik Jensen har fået skruet sammen - og også bedre end det var i den første bog.
Jeg var godt underholdt hele vejen igennem - og der er tale om en bog, hvor man bare lige må læse en side mere, og inden man ser sig om har man slugt hele bogen. Kulmanden er ganske anbefalelsesværdig - også selvom man ikke læser den første bog. De to bøger kan sagtens optræde som selvstændige krimier - og der er ikke noget man ikke vil få med i den anden bog, hvis ikke man har læst den første.

Jens Henrik Jensen - Økseskibet

Jens Henrik Jensen
Økseskibet
Borgen
466 sider
27. dec-8. jan

Nina Portland er kriminalassistent ved politiet i Esbjerg. Hun har været med til at efterforske forbrydelsen - fem drab - der skete på M/S Ursula i 1993, men her i 2004 spøger begivenheden stadigvæk i hovedet på hende, og der er noget som ikke stemmer. Hun beslutter sig for at rode op i sagen, da hun alligevel er i Tallinn i Estland i forbindelse med et kursus - og her får hun kontakt med den mand, som var den hovedmistænkte i forbindelse med de fem drab på M/S Ursula, men som senere endte med at blive frifundet.
Denne begivenhed sætter gang i mere end Nina aner og den bringer hende blandt andet til London og Skotland, hvor hun kommer i kontakt med de engelske specialstyrker MI5 og MI6, men hun kommer også på tværs af den russiske mafia.

Økseskibet er en krimi - af den bedre slags. Jeg har dog endnu Stieg Larssons krimier til gode, så det sammenligningsgrundlag har jeg ikke. Ganske udmærket underholdning, og plottet er ikke lige til at gennemskue - til gengæld er bogen letlæst, og man er godt underholdt gennem de lidt mere end 450 sider krimien indeholder.
Og så giver det jo lige et ekstra tvist til bogen, at den handler om min hjemby, således at jeg kender gader og stræder og stederne, der bliver beskrevet :o)

Paul Auster - New York trilogien

Paul Auster
New York trilogien (By af glas, Genfærd, Det aflåste værelse)
Forlaget Per Kofod
431 sider
22. sep-26. sep

Handlingen i trologien er følgende:
By af glas: Daniel Quinn er en forfatter, som skriver kriminalromaner. En dag ringer en desperat person ham op, og det viser sig, at han har fået forkert nummer, idet han tror, at han har fået fat i en privatdetektiv. Men Quinn går med på den, og han er dermed pludselig blevet privatdetektiv. Opgaven udvikler sig dog, og får store konsekvenser for Quinn, da den person han er blevet sat til at overvåge forsvinder, og dermed får Quinn til at gå i opløsning.

Genfærd: Her hedder alle personerne noget med farve, fx Blue, Black, Brown, White osv. Mr. Blue er privatdetektiv og oplært af Mr. Brown. Mr. Blue bliver af Mr. White sat til at overvåge Mr. Black, og det er noget af den kedeligste overvågningsopgave Mr. Blue nogensinde har haft. Han har masser af tid til at sidde og spekulere, og fremkomme med teorier omkring, hvad det egentlig er Mr. Black sidder og skriver. Og efterhånden bliver de tre personer, Blue, Black og White viklet ind i hinanden, så de ikke kan leve uden hinanden. Og sandheden omkring, hvem det egentlig er, der overvåger hvem, viser sig at udvikle sig i en helt anden retning end først antaget.

Det aflåste værelse: Fanshawe forsvinder sporløst, og hans hustru Sophie kontakter bogens jeg-fortæller, der er barndomsven med Fanshawe, og overdrager ham en mængde manuskripter som Fanshawe har skrevet. Jeg-fortælleren får følelser for Sophie, men indvilliger i, at kigge manuskripterne igennem, for at se om de har potentiale til udgivelse. Det har de, og jeg-fortælleren får sat udgivelsen i gang. Men efterhånden som historien udvikler sig starter jeg-fortælleren en intens jagt på Fanshawe, selvom han egentlig er blevet det forbudt af Fanshawe selv, men de to barndomsvenners skæbner bliver viklet ind i hinanden, og den ene ender med at måtte lade livet for at den anden kan leve videre.

Jeg er virkelig splittet her, og jeg har faktisk svært ved at finde ud af, hvad jeg mener om Austers trilogi.
Der er ikke tale om en trilogi i den gængse forstand, idet de tre bøger ikke hænger sammen på traditionel vis. Og så alligevel - til sidst ender de med at være flettet i hinanden, men alligevel er der ikke den store sammenhæng. Lidt kryptisk og lidt svært at forklare - specielt fordi jeg har lidt løse ender og har svært ved at få det hele til at hænge sammen og gå op i en højere enhed, selvom jeg kan mærke, at denne højere enhed ligesom ligger og gemmer sig. Jeg tror det er en af de bøger, som lige skal bundfælde sig lidt, og så kan den godt tåle en genlæsning for lige at få de sidste detaljer til at falde på plads.
Umiddelbart en anbefaling herfra - historierne var i hvert fald slet ikke så indviklede som jeg umiddelbart fik indtrykket af ved at læse andres meninger om bogen.

Mikkel Birkegaard - Libri di Luca

Hele baggrunden for romanen Libri di Luca er, at nogle mennesker kan påvirke andres følelser og tanker når de læser. De kan læse teksten så levende, at hver tilhører føler, at teksten er rettet lige nøjagtigt mod dem, og de ser billederne for sig. Disse personer kaldes Lettorer, og det er dem som Libri di Luca primært handler om.

Libri di Luca tager sin start, da Luca Campelli, indehaveren af det københavnske antikvariatet Libri di Luca, dør en voldsom død. Lucas søn, Jon, er enearving til antikvariatet, men Jon er en succesrig advokat, som er på vej mod toppen af sin karriere. Han er ikke særlig interesseret i antikvariatet eller sin far, idet han bortadopterede Jon efter morens selvmord for 20 år siden, og Jon har dermed ikke set ham i alle de år.
Efter farens begravelse indvies Jon i hemmeligheden i kælderen under antikvariatet: Luca er en del af det hemmelige selskab for lettorer og han var før sin død en fremtrædende skikkelse i Bibliofilselskabet.
I Libri di Luca møder Jon samtidig farens kollegaer: Iversen, Katherina og Paw som alle er lettorer ligesom Luca var det. Lucas tre kollegaer er overbeviste om, at Jon også er lettor, og snart tager begivenhederne fart. Jon viser sig nemlig at være en meget stærk lettor og snart er der bud efter ham fra alle lejre, ikke mindst fra dem, der slog hans far ihjel, og som nu vil skabe et verdensherredømme, hvor det er lettorerne, der udøver magten.
Jon bliver vidne til og deltager i gamle rivaliseringer mellem forskellige grupperinger af lettorer, og han inddrages i de magtkampe, der er mellem lettorerne.

Udgangspunktet for historien er gennemtænkt, og det er det som bærer hele handlingen igennem romanen. Libri di Luca er en spændingsroman, der er virkelig anbefalelsesværdig. Spændingen flader lidt ud ind imellem, men alt i alt er det en god roman, Mikkel Birkegaard har skrevet, og jeg var godt underholdt fra start til slut.

Markus Zusak - Bogtyven

Bogtyvens fortæller er ret utraditionel: Det er nemlig selveste Døden, der fortæller historien.

Bogtyven foregår under 2. verdenskrig i Tyskland. Hovedpersonen er den 9-årige Liesel, der ved historiens begyndelse er på vej til sin plejefamilie sammen med sin lillebror. Lillebroren dør på vej til plejefamilien, hvilket medfører, at Liesel og hendes mor står af toget for at få lillebroren begravet. Det er ved lillebrorens begravelse, at Liesel første gang indleder sig på at være en bogtyv, da hun stjæler en bog, som graveren har tabt i sneen. Problemet for Liesel er, at hun ikke kan læse, så det er først senere hun finder ud af, at det er "håndbog for kirkegårdsgravere" hun har taget. At Liesel stjal bogen fra sneen bliver en indledning til en karriere, hvor hun flere gange senere bliver "forvandlet" til bogtyven.

Det er faren, Hans Hubermann, i plejefamilien, som lærer Liesel at læse, til trods for, at han selv er en elendig læser. Og det er også den fantastiske plejefar, som troligt sidder ved hendes seng hver nat, når hun plages af mareridt på grund af lillebrorens død. Til gengæld er plejemoren, Rosa Hubermann, en noget streng kvinde med et beskidt sprog, men hun viser sig at være en god kvinde, da først krigen for alvor sætter ind i Molching, udenfor München, hvor Liesels plejefamilie bor. Hans Hubermann er en virkelig god og gavmild mand, som allerede har overlevet én krig. Godheden er bare ikke altid en god ting under krigen; det er farlig at give tilfangetagne jøder brød, det er farligt at male husfacader for jøderne, og det er endnu mere farligt at skjule en jøde, Max, i sin kælder. Til trods for det gør Hans Hubermann det alligevel, og Liesel udvikler et varmt venskab med den skjulte jøde, Max.

Markus Zusak formår at gøre personerne levende, og man mærker selv, hvor meget godhed Hans Hubermann indeholder efterhånden, som historien skrider frem. Bogtyven er en alternativ måde at fortælle historien om anden verdenskrig på, fordi vi ser den gennem den 9-årige Liesels øjne, men samtidig får vi vinklen fra Døden selv. Det tilføjer romanen et ekstra frygteligt aspekt, at man er med Døden på slagmarken og i gaskamrene, når han skal samle de millioner af døde menneskers sjæle op.
Bogtyven er en god fortælling, og til trods for, at emnet 2. verdenskrig ikke er noget jeg interesserer mig ret meget for, så fandt jeg alligevel bogen spændende og vedkommende. Jeg forstår godt, at Bogtyven har fået en hel del ros, men jeg er ikke helt så begejstret som mange af anmelderne var det. Der er dog stadigvæk tale om en god fortælling, og den kan bestemt anbefales.
Bogtyven er til trods for sine over 500 sider ret letlæst, da tekststørrelsen og afstanden mellem linierne er forholdsvis stor. Og så har jeg ladet mig fortælle, at der faktisk er tale om en ungdomsroman, hvilket vel også spiller ind.

Jasper Fforde - The Eyre Affair

Hvilken total sjov bog, hvilken virkelig god bog og hvilken underholdende bog. The Eyre Affair har bare det hele. Jeg glæder mig i hvert fald over, at der er fire bøger mere i serien, så jeg ikke allerede skal sige farvel til Thursday Next nu, hvor jeg er kommet igennem den første bog i serien.

Thursday Next er datter af Wednesday Next og Colonel Next. Hendes far, Colonel, er agent i SO-12, CronoGuards, og han kan rejse gennem tid. Thursday Next har to brødre, Anton og Joffy.
Thursday Next lever i et ikke helt almindeligt England, hvor England er en republik og Wales er uafhængig. Transportformen er luftskibe, og Thursday ejer en dronte, Pickwick, som er version 1.2.

The Eyre Affair handler om den litterære detektiv, Thursday Next. Hun er på sporet af Acheron Hades, der kidnapper karakterer fra forskellige romaner, og herefter forlanger løsepenge for at sende karaktererne tilbage til romanerne. Hades kidnapper selveste Jane Eyre, og Thursday må tage turen ind i romanen for at få det hele gjort godt igen, og få repareret den skade Hades har begået ved at kidnappe Jane Eyre fra romanen.
Samtidig med, at Thursday Next må redde Jane Eyre, så har hun meget andet at se til. Hun skal forhindre, at den mand hun elsker ikke gifter sig med en anden, at hendes tante kommer tilbage fra det Wordsworth digt, hvor hun befinder sig, og hun skal finde ud af, hvem der i virkeligheden skrev Shakespeares skuespil. Samtidig skal hun kæmpe med Krim konflikten, og Jack Schitt som kommer fra det magtfulde Goliath Corporation.

Dette er virkelig en must read. Fforde formår at få alle begivenhederne til at hænge sammen på et højere plan, og i det hele taget er romanen bygget op på en måde, så det hele går op i en højere enhed. Jeg har slugt hver en side, og det har været en virkelig god læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til at læse de andre bøger i serien, og jeg må vist få dem bestilt hurtigst muligt, når jeg er igennem noget af det andet som ligger og venter på at blive læst.

Der kan læses lidt mere om Thursday Next her.

Og så må jeg hellere takke Emme, fordi det var hende, som med en omtale af den seneste nye bog i Thursday Next serien fik mine øjne op for Jasper Fforde. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har skiftet bekendtskab med ham :o)

Anna Kløvedal - Bangebuks

Jeg trængte lige til lidt afveksling i læsningen af Günter Grass' erindringer, så Bangebuks af Anna Kløvedal var et oplagt valg, fordi den virkede til at være letlæst. Det var den også, og jeg har ikke brugt ret mange timer på at læse den. Alligevel var det en udmærket afveksling fra Grass' erindringer.

Lone er sidst i 30'erne, super tjekket, og har styr på både karrieren, som personalechef, og på privatlivet. Hun bor i en stor, lækker villa, sammen med hendes mand, Karsten, og deres teenagedatter, Stine.
Lone har bare et problem. Hun er altid bange - for at blive syg, for at være alene, for at køre hurtigt. Faktisk så er hun bange for alt der er uforudset. Men livet med Karsten og Stine skaber trygheden for hende, og de er grundlaget for det forudsigelige liv, som Lone prøver at skabe.
En dag sker katastrofen. Lone afslører, at Karsten er hende utro.
Lone og Karsten tager på forsoningsrejse til Thailand, men da de er på vej hjem herfra opdager Lone, at Karsten stadig har kontakten med elskerinden. Dette er dråben som får bægeret til at flyde over, og Lone og Karsten bliver skilt. Dagene efter deres hjemkomst er det dog ikke skilsmissen, men derimod to fremmede mænd, som kommer til at vende op og ned på Lones liv. Disse to mænd sætter hende i den ene angstfremkaldende situation efter den anden, men disse situationer gør også, at Lone bliver stærkere og får kæmpet imod angsten.

Bangebuks er ganske udmærket underholdning. Den er letlæst, og kræver ikke den store opmærksomhed fra læseren. Bogen har ind imellem sine spændende momenter, men den er ikke skrevet som en typisk spændingsroman. Den fanger aldrig helt, og jeg blev ikke sådan helt uha, hvad er det nu der sker, for så spændende formår Kløvedal ikke at få skrevet bogen. Men alt i alt udmærket underholdning til en togtur eller bare en hyggelig aften på sofaen :o)