Ildefonso Falcones - Fatimas hånd

Ildefonso Falcones

Fatimas hånd

Cicero

896 sider

7. maj-20. maj

Fatimas hånd foregår i 1500-tallets Andalusien. Den unge Hernando er uægte søn af en katolsk præst og en muslimsk mor, som blev gravid efter at præsten voldtog hende. Hernando fanges mellem de to religioner og han kæmper en lang og sej kamp for at give sig selv og sit folk frihed.

Romanen tog noget tid om at komme i gang men sidste halvdel af romanen var faktisk ganske udmærket, og jeg er glad for, at jeg ikke gav op i starten, da det gik lidt sløvt med læsningen. Ganske udmærket underholdning og relativt letlæst.

Ethan Canin - Amerika Amerika

Ethan Canin

Amerika Amerika

Verve

539 sider

24. jun-30. jun

Amerika Amerika er historien om USA i starten af 1970'erne. Corey Sifter er arbejdersønnen, der bliver forført at byens rige familie, og først for sent opdager, at intet er hvad det giver sig ud for at være. Amerika Amerikas omdrejningspunkt er den uskyld USA tabte under Vietnam krigen og Nixons præsidentembede.

Lag for lag kommer vi dybere ind i fortællingen om Corey Sifter og hvad der skete omkring ham, byens rige familie og senator Bonwiller, i starten af 1970'erne. Efterhånden som bogen skrider frem løftes sløret for en utilgivelig forbrydelse, og hvordan Corey endte med at være en del af denne.

Rigtig interessant roman, og meget anderledes end meget andet jeg har læst - på den gode måde. Man kommer ind under huden på Corey Sifter, og igennem ham får man et portræt af byens rige familie, og hvad rigdommen fører med sig. Virkelig anbefalelsesværdig.

Selden Edwards - Den lille bog

Selden Edwards
Den lille bog
Kastaniehøj
461 sider
3. dec-14. dec

Fantastisk roman, som absolut må læses. Den er virkelig godt strikket sammen, og man bliver gang på gang overrasket over den drejning, som handlingen tager.

Romanen handler om en amerikansk rockstjerne, der vågner af en døs midt på en befærdet gade, hvorefter han kan konstatere, at han nu befinder sin i Wien i 1897. Den gamle by vrimler med kendte, blandt andet Freud og Mark Twain er gæster i byen i disse år. Sammentræf, paradokser og finurligheder præger historien romanen igennem.

Sideløbende med, at vi følger Frank Standish Burden aka Wheeler, i 1897'ernes Wien fortæller hans mor om det liv, som Frank havde i det århundrede han kom fra.

Beskrivelsen lyder en smule rodet, men jeg synes handlingen er lidt vanskelig at forklare, så den giver mening. Men bogen er interessant, og der er ingen problemer med at finde hoved og hale i hvad der foregår. Jeg var godt underholdt fra første til sidste side. Den lille bog er ret anderledes i forhold til mange andre romaner, men den formår lige at binde en sløjfe på det hele, så man kommer ud i alle kringelkroge, men samtidig får overblikket og den store mening i det hele.

Den lille bog er hermed anbefalet på det varmeste.

Jan Guillou - Riget ved vejens ende

Jeg har netop færdiggjort sidste del af trilogien om Arn, og umiddelbart synes jeg, at denne også var den mest spændende.
Jeg har brugt det meste af søndagen på at læse for jeg måtte bare lige læse en side mere hele tiden for at se, hvad der skete.
Arn vender hjem fra det hellige land og med sig har han en masse viden og indvandrere fra det hellige land, som bidrager med en masse ny lærdom til folket i nord. Da Arn vender hjem er hans plan, at han vil i brudeseng med Cecilia nu, hvor de begge har udstået deres 20 års straf. Problemet er bare, at der er andre i æten, som vil det anderledes. Arn starter ud med at ændre en masse ting på Arnäs og desuden starter han opførelsen af en kæmpe mur udenom Arnäs, så denne kan blive en borg. Alle kærlighedsproblemerne bliver dog løst, så Arn og Cecilia ender ud med at få hinanden, og nu kan opbygningen af deres fælles hjem Forsvik begynde. Vi følger bogen igennem opbygningen af Forsvik og alle de "kampe" som udspiller sig æterne imellem i landet, hvilket til sidst fører til, at danskerne erobrer landet for at få magten...

Alt i alt er trilogien om Arn anbefalelsesværdig, men jeg tror ikke det er en trilogi jeg kommer til at genlæse siden hen.

Jan Guillou - Tempelridderen

Så er jeg netop blevet færdig med 2. del af trilogien om Arn. Og denne er bestemt ikke dårligere end den første.

Handlingen starter 10 år efter, at den første bog sluttede. Arn har været tempelridder i det hellige land i 10 år, mens Cecilia har tilbragt tiden i klosteret Gudhem. Bogen følger dem de sidste 10 år af deres adskillelse, hvor Arn fordriver tiden med at kæmpe mod Saladin og hans hær, imens Cecilia kæmper med den ondsindede abbedisse i Gudhem Kloster, Moder Rikissa, som gør hvad hun kan, for at gøre livet surt for Cecilia.
Tempelridderen er opbygget således, at hvert andet kapitel omhandler, hvad Arn oplever i det hellige land, mens de andre kapitler omhandler Cecilias liv i klosteret.

Jan Guillou - Vejen til Jerusalem

Jeg startede på første bog i Jan Guillous trilogi om korstogstiden med en vis skepsis, men den er i hvert fald blevet gjort til skamme.
Vejen til Jerusalem handler kort fortalt om Arn, der opdrages blandt cisterciensermunkene i Sverige og Danmark, hvor han blandt andet lærer latin og fransk, men også at håndtere både bue og sværd. Cisterciensermunkene har en anelse om, at Arn er bestemt til at blive noget specielt, men hvad ved de ikke. Arn selv er lige så uvidende og efter han er blevet opdraget i klostrene i Sverige og Danmark kommer han tilbage til faderens gård, hvor den virkelige verden presser sig på. For Arn er det svært at komme ud i den verden, som er udenfor klostrene, da han er meget naiv. Efter hjemkomsten til faderens gård møder Arn kærligheden, men det er denne kærlighed til Cecilia som gør, at han af kirken dømmes til at skulle tjene som tempelridder i det hellige land.
Bogen er bedre end forventet, men mine forventninger var heller ikke ret høje. Det er dog som om, at magtkampene mellem de forskellige konger og slægter nogle gange får en lidt for overtagende rolle i bogen, men hvis man kan leve med det, så venter der en ganske god læseoplevelse forude.

Og nu vil jeg så i gang med at læse anden del af trilogien om Arn, som sjovt nok hedder Tempelridderen