Jonas Jonasson - Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvand

Jonas Jonasson

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Modtryk

373 sider

8. jun-14. jun

Romanen handler om den hundredårige Allan Karlsson, der på sin hundred års fødselsdag beslutter sig for at kravle ud af vinduet, da han ikke vil være med til fejringen af sig selv med både borgmester, lokal avis og det hele.

Herefter rejser Allan rundt i Sverige i en måneds tid, og sikke en rejse det bliver. Allerede inden Allan har forladt hjembyen har han fået en kuffert med sig, som ikke tilhører ham - og som indeholder en frygtelig masse penge. Sideløbende med historien om den hundredårige Allan får vi fortællingen om Allans liv og levned - og hvem han ikke har mødt er ikke værd er møde. Allan har både mødt formand Mao og flere amerikanske præsidenter - og han har haft en finger med i spillet ved alverdens vigtige begivenheder i verdenshistorien.

I starten gik det fint med at læse romanen, men jeg forstår ikke helt den ovenud begejstrede omtale jeg har set af romanen. Efterhånden blev den bare træls og lidt for fantastisk og til sidst læste jeg den faktisk bare færdig for at kunne sige, at jeg havde gjort det-agtigt. Og det er livet altså lidt for kort til, når der er så mange gode bøger derude. Den minder lidt for meget om Bjarne Reuters Den iranske gartner, som jeg heller ikke var ubetinget begejstret for. Så en anbefaling herfra kan det ikke rigtig blive til.

Daniel Kehlmann - Berømmelse

Daniel Kehlmann
Berømmelse
Lindhardt & Ringhof
208 sider
18. sep-19. sep

Dette er den første af Daniel Kehlmanns romaner, som jeg læser, selvom jeg dog har Opmålingen af verden stående på reolen i venteposition. Og jeg blev bestemt ikke skuffet over Berømmelse. Romanen er delt op i 9 historier, som på sin vis er selvstændige, men som i sidste ende ender med at hænge sammen på en rigtig god måde. Da jeg havde læst den første historie var jeg på ingen måde imponeret, og jeg var i tvivl om jeg skulle fortsætte. Men jeg fortsatte, og det er jeg glad for. Berømmelse er en god lille læseoplevelse, og der er flere lag i romanen; og der er altid lidt tvivl om, hvad der er virkelighed og hvad der ikke er.
Det fungerer super, og det er spændende, hvordan Kehlmann formår at skrive meget forskelligt alt efter hvem der er hovedpersonen i den historie, der bliver fortalt her og nu.

Berømmelse kan bestemt anbefales; den er hurtigt læst, men den giver alligevel lidt at tænke over, og lidt at holde styr på i løbet af historien, da det lige er med at se sammenhængene mellem historierne efterhånden som man kommer frem i romanen.