25. maj 2009

Tony Parsons - Mand og dreng

Tony Parsons
Mand og dreng
Rosenkilde
328 sider
19. maj-23. maj

Harry Silver, hovedpersonen i Mand og dreng, bor sammen med sin smukke kone Gina og deres søn, Patrick (Pat). Eller det vil sige det gør han lige indtil dagen, hvor han er sammen med en arbejdskollega. Gina opdager det, og gør det forbi med Harry, der således må se sit liv gå i opløsning, da arbejdsløshed yderligere bliver føjet til listen over Harrys problemer. Gina beslutter sig for at flytte til udlandet i en periode, og Harry forlanger således, at Pat skal bo hos ham. Det kræver bare lige, at han finder ud af, hvordan han overhovedet skal være far for sin lille søn. Harry vokser dog med opgaven, og da Gina vender hjem fra udlandet starter kampen om, hvor Pat skal bo, da Harry nu er blevet så knyttet til rollen som far, at han ikke vil opgive så let. Samtidig med, at kampen mellem Harry og Gina står på må Harry ligeledes blive en søn for sin far, der er ved at blive ældre, og således også har sit at kæmpe med.

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogen; jeg faldt tilfældigt over den til noget bogudsalg og fik den for 30 kr., men til den pris var det sørme ganske god underholdning. Mand og dreng kan godt anbefales, som lidt letlæst skønlitteratur til ferien, eller bare som en god gang underholdning, der er nemt læst.

8 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Det lyder jo lidt a la Cramer versus Cramer, men den var såmænd også hyggelig og letlæst. Og den gang var det jo stadig lidt ekstraordinært med en far, som havde sønnen til daglig.

Anonym sagde ...

Hej Mia!
Det er en herlig blog du har ;-)) Jeg er en forholdvis ny læser, og glæder mig til hver gang, der kommer et nyt afsnit.
Det er også lidt sjovt, da jeg er cand. merc. aud, og derfor godt kan følge hvor du er.
Så tak for det - og bliv endelig ved med at kommentere de bøger du læser.
Kh Dorte

Mia sagde ...

Dorte H - Jeg ved slet ikke lige hvad Cramer versus Cramer er for en :o)

Mia sagde ...

Anonym (Dorte)

Hej :o)

Og velkommen til bloggen. Tak fordi du gav dig til kende og smed en kommentar til mig. Det er bare super hyggeligt, når det er nogle nye gør det :o) Bliv endelig ved med at komme med kommentarer :o)
Jeg er super glad for at høre, at du kan li' min blog.

Og sikke et sammentræf, at du så endda har samme uddannelse som jeg snart har. Jeg undskylder i øvrigt det sene svar, men jeg sidder i netop disse dage og lægger sidste hånd på specialet, så der er lige lidt rigeligt at se til.

Men endnu engang tusind tak fordi du gav dig til kende :o) Og gav dig tid til at smide en kommentar på bloggen

Dorte H sagde ...

Åh Mia, du må ikke sige sådan noget; det får mig til at føle mig gammel! Det var en meget kendt (populær) amerikansk roman & film i 1980erne. Hovedpersonerne var Dustin Hoffman og Meryl Streep.

Anonym sagde ...

Dorte H - hvis det kan trøste dig, så kender jeg den godt ;-)) og ja - det er lidt i samme stil. vh Dorte

Anonym sagde ...

Hej igen Mia!
Rigtig god fornøjelse med specialet - det bliver skønt for dig, når det er færdigt ;-))

Jeg skal nok blive her med kommentarer - og få mig oprettet som bruger.

vh Dorte

Mia sagde ...

Dorte H - Undskyld ;o)

Anonym (Dorte) - Tak. Specialet er sørme afleveret nu og i morgen venter der en jobsamtale. Så der er lidt skred i tingene nu :o)

Og super du bliver ved at kommentere - det er så dejligt når nogen gør det :o) At jeg så har været lidt sløv til at få svaret er beklageligt, men det har været lidt hektisk med de afsluttende linier af specialet som skulle skrives. Nu har jeg dog lige en smule pause inden det skal forsvares, så der burde være god tid til at få læst lidt bøger. Inden da venter besøget i London dog, og der sniger sig jo nok lidt bøger med hjem. Bare jeg nu ikke ender med at skulle betale overvægt :o/