Viser opslag med etiketten Troldmænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Troldmænd. Vis alle opslag

8. september 2009

Harry Potter og dødsregalierne

J. K. Rowling
Harry Potter og dødsregalierne
Gyldendal
656 sider
31. aug-7. sep

Kæresten og jeg har læst fire af Harry Potter bøgerne højt for hinanden, men efter jeg startede på arbejde gik det lidt i sig selv igen. Det var ellers super hyggeligt med højtlæsning, men lidt svært at få til at fungere, når det endte med, at der blev læst to sider hver aften, og så var jeg ellers nærmest i drømmeland. Haha. Derfor manglede vi den sidste bog, og da kæresten havde læst den, overtog jeg så. Og lad det være sagt med det samme: Sikke en fantastisk afslutning på en rigtig god serie.

Handlingen vil jeg ikke sige et eneste ord om - det er der helt sikkert mange andre, der har gjort før mig, og jeg skulle nødigt komme til at afsløre for meget og lave spoilers og alt muligt.

Jeg synes J.K. Rowling formår at få alle de løse ender bundet sammen i en flot afslutning. Bogen er dyster og mørk, men der er visse lyspunkter ind imellem. Der er fart over feltet fra side start til slut, og jeg var super godt underholdt hele vejen igennem.
Harry Potter bøgerne er hypede, ja, men det er med god grund, synes jeg. Og jeg tror bestemt jeg kommer til at genlæse dem engang om nogle år. Ingen tvivl om det. Specielt de sidste tre bøger er gode, og historierne lidt mere komplekse end det er tilfældet i de første bøger.

Stor anbefaling herfra! Jeg var solgt fra side et.