22. august 2008

Katrine Marie Guldager - En plads i historien

Katrine Marie Guldager
En plads i historien
Gyldendal
251 sider
20. aug-22. aug

Omdrejningspunktet for romanen er, at Peter Fischer i november 1944 skød en stikker i et lille kælderlokale på Vesterbro i København. Mange år er gået siden - tidspunktet er starten af det nye årtusinde, og vi følger i romanen Peter Fischers københavnske familie, hvor begivenheden stadigvæk trækker spor efter sig - også selvom der er gået så mange år.
Romanen indledes med en person oversigt, hvilket er et stort plus, da det ellers ville være svært at finde rundt i det store persongalleri. I stedet går det faktisk overraskende godt.
Peter selv er blevet en ældre herre. Han sidder for det meste alene i sin lejlighed og irriteres over hjemmeplejens ankomst og afgang.
Peters bror har datteren Charlotte, som nu er enke efter den afdøde Karl. De har fået to døtre sammen, Henny og Birgitte. Henny er ustabil, og hendes børn, Sebastian og Emma, har ikke noget godt forhold til hende.
Sådan fortsætter beskrivelserne af familien Fischer ellers, og vi får lov at følge deres liv i en periode efter årtusindskiftet. Familien har en hel del hemmeligheder for hinanden, og i det hele taget har de bare nogle ret problematiske interne forhold, sådan på kryds og tværs og mellem hinanden.
Samtidig er der den unge mand, hvis farfar var den stikker, som Peter Fischer skød. Han har i mange år lidt under det, idet hans far bare lukkede af, når der blev talt om krigen og farfarens død. Og nu forsøger den unge mand så at finde en måde at komme overens med hele historien på.


En plads i historien har potentiale - det bliver bare ikke udnyttet til fulde. Personerne bliver aldrig rigtig levende for mig, og der er lidt for mange skæbner, der er for usandsynligt sammensat i romanen. Jeg tror jeg mangler lidt almindelighed, og ikke at alle personerne i familien har så mange problemer hver især. Lidt svært at beskrive...

Jeg er umiddelbart lidt skuffet over En plads i historien. Måske mine forventninger var for høje, men jeg synes, der sker for lidt - historien er lidt for kedelig på en eller anden måde. Her tror jeg dog helt sikkert det spiller ind, at personerne aldrig rigtig bliver levende og egentlig bare virker uinteressante. Havde personerne virket mere levende, så tror jeg det havde hævet niveauet på romanen væsentligt.
Ærgeligt, for romanen har bestemt potentiale, og den er da også blevet rost rigtig meget i offentligheden - en ros jeg dog desværre ikke kan tilslutte mig fuldt ud.

20. august 2008

Knud Romer - Den som blinker er bange for døden

Knud Romer
Den som blinker er bange for døden
Athene
177 sider
18. aug-20. aug

Lad det være sagt med det samme: Hvorfor denne bog var så populær og kunne skabe så meget røre, da den udkom, er mig egentlig lidt en gåde. Og jeg synes ikke at den lever op til al den hype, som der har været omkring den. Jeg forstår godt, hvis nogen føler sig truffet over det, som Knud Romer har skrevet i bogen, men ellers så ser jeg ikke nogen grund til al den ros og al den røre omkring bogen.
Men til handlingen: Knud, eller Knüdchen som hans mor kalder ham, er fortælleren i Den som blinker er bange for døden. Han fortæller historien om hans mor og far, disses forældre og diverse farverige og originale tanter og onkler. Vi hører om Knuds barske skolegang, hvor der dagligt var andre børn, som råbte tyskerunge og andre ukvemsord efter ham, og hvor han altid måtte bøde for sin mors baggrund som tysker, idet hun, Hildegard, efter at hendes første mand blev henrettet pga. højforræderi måtte flygte fra Berlin og ved en tilfældighed endte i Nykøbing Falster, hvor hun møder en dansk forsikringsmand, som senere bliver Knuds far.
Knuds familie bliver isoleret - farens del af familien slår hånden af dem, og Knuds mor må finde sig i, at hun kan vente i timevis i forretningerne for at blive ekspederet. Det er altså både børnene og de voksne i Nykøbing, som lader det gå ud over familien, at moren er tysk.
Romanen er virkelig gennemsyret af den ondskab, som befolkningen i Nykøbing nærer til Romer familien - og Knud konstaterer da også kort og godt i romanen, at: "her var intet godt at mindes." Barndommen var kort sagt angstfyldt og socialt meget ensom for enebarnet Knud, men han formår alligevel at beskrive det på en ret nøgternt måde i romanen. Man er dog ikke i tvivl om, at der nedenunder lurer en masse frygtelige og ubehagelige minder.

Den som blinker er bange for døden er bygget op således, at der fortælles en masse forskellige små anekdoter, og der springes hele tiden i tid og sted - dette fungerer rigtig fint, og er bestemt en af bogens forcer. Et kritik punkt er dog de alt for mange tyske sætninger, som ikke er oversat. Man kan nogen steder lure ud fra konteksten, hvad sætningerne betyder, men jeg synes godt, at man lige kunne have lavet en lille oversættelse i en fodnote til hver af de tyske sætninger. De to breve som optræder i bogen er trods alt oversat, og tak for det. Jeg er IKKE god til tysk, og derfor havde jeg forståelsesproblemer i forhold til de andre sætninger, som optræder rundt omkring i hele bogen, og dette var klart et irritationsmoment (okay okay, jeg kan bare lære tysk (igen) men jeg gider ikke).
Jeg tror ikke helt jeg forstår alt den hype og begejstring (og mangel på samme), som der var over Den som blinker er bange for døden, da den udkom. Javist er der da et par gode passager her og der, men overordnet efterlader bogen ikke et særligt indtryk, selvom jeg klart blev påvirket af den ondskab, som stråler ud af bogens sider i forskellige episoder. Jeg er dog bange for, at romanen, for mit vedkommende, er ret hurtigt glemt igen, men alt i alt er Den som blinker er bange for døden, en ganske udmærket læseoplevelse.

18. august 2008

Chad Kultgen - En helt almindelig han

Chad Kultgen
En helt almindelig han
People's Press
251 sider
16. aug-17. aug

Lad det være sagt med det samme - den her bog henvender sig kun til hankønsvæsener! Og jeg læste den kun færdig, fordi den var så letlæst, og fordi jeg jo trods alt var lidt nysgerrig omkring slutningen på bogen.
Men kort fortalt handler bogen om den her helt almindelige han (som forhåbentligt ikke er helt så almindelig endda), der har en kæreste, Casey, som han egentlig bare har, fordi han så er sikker på at få noget sex. Da Casey begynder at snakke om, at de skal giftes, fordi hendes mor har spurgt om det, ender den helt almindelige han med at slå op med hende, da bryllupsplanlægningen lige er startet. Den helt almindelige han har mødt en anden, Alyna, som han tilfældigt stødte ind i på et fly, og som han flere gange siden løber på. Og nu må han så bare date hende, hvilket resulterer i et nyt forhold, som han på overfladen ser ud til at være glad for, men som i sidste ende ender ud med at indeholde de samme issues, som han havde i forholdet med Casey.
Der er mere til historien end der er fortalt her, men alt skal jo ikke afsløres ;o)

Sproget er et kapitel for sig - jeg har i hvert fald ikke set noget lignende i andre bøger. Et citat illusterer det vist egentlig bedst. Her et som er fra første gang den helt almindelig han tager på date med Alyna: "Da vi svinger ind på parkeringspladsen, halvlæner hun sig hen over mig for at sætte en cd på plads i holderen ved solskærmen og strejfer mig med den ene af sine patter. Den er lidt mindre end jeg oprindeligt husker den, men alligevel en stenhård B-skål. Jeg forestiller mig at hun rider mig, mens jeg slikker og bider i hendes nitter." Og det bliver blot meget "værre" og meget mere vulgært...

En helt almindelig han lever fint op til den nye betegnelse, som er blevet hæftet på den: dicklit. Hvilket jo selvfølgelig skal ses som den mandlige pendant til chicklit'en, som er et hit hos mange piger/kvinder i disse år.
Jeg er ikke særlig begejstret for bogen, og som nævnt indledningsvis, så læste jeg den færdig, fordi jeg kunne se, at det trods alt var relativt begrænset, hvor mange timer jeg ville ende ud med at bruge på den, og så måtte jeg også lige have slutningen med.
Ikke nogen anbefaling herfra, selvom der nu nok skal være nogen som finder bogen god :o) Fik kæresten til at læse et par linier eller tyve i den og han var heller ikke særlig positivt stemt. Her i lejligheden er En helt almindelig han altså godt og grundigt nedstemt.

14. august 2008

Philip Roth - Enhver

Philip Roth
Enhver
Gyldendal
199 sider
12. aug-13. aug

Hovedtemaet i Roths roman Enhver er mandens møde med dødeligheden. Hans første møde med døden sker i barndommen på den idylliske strand, hvor familien holder sommerferie tæt ved, og ellers er det primært i alderdommen han bliver skræmt af, at hans jævnaldrende dør og, at han selv bliver indhentet af en masse fysiske skavanker, hvor han gennemgår adskillige operationer for at få udviddet sine blodårer - og det er da også en af disse operationer, som ender med at tage livet af ham.
Familielivet er en stor prøvelse for Enhvers hovedperson. Han bliver gift - og skilt - tre gange, får tre børn - i sit første ægteskab to drenge, som foragter ham, og i det andet ægteskab, med Phoebe, en datter, som elsker sin far.
"Enhver" har en bror, Howie, som han elsker højt, men som han efterhånden ender med at foragte, fordi han er i så god fysisk form, og ikke lider af de skavanker, som "Enhver" selv oplever på sin egen krop i løbet af årene. "Enhver" er sådan set ved at blive ædt op af bitterhed og misundelse.
Karrieremæssigt er Enhver art director i New York, og han er endda en succesfuld en af slagsen.

Det er "Enhver" som har spoleret sine tre ægteskaber, og det er også "Enhver" som føler den bitre misundelse overfor sin bror, som har sit gode helbred i behold. "Enhver" er faktisk blevet til en mand, som han ikke har lyst til at være.

Jeg har aldrig læst noget af Philip Roth før, men jeg er virkelig positiv. Enhver er en virkelig god roman, men hvorfor? Det har jeg faktisk svært ved at svare på. Der sker handlignsmæssigt ikke ret meget i Enhver, men alligevel blev jeg berørt af den, berørt af Enhvers skæbne og de ting han må igennem. Og alligevel følte jeg også en form for aversion mod nogle af de handlinger som Enhver foretager sig.
Men jeg vil mere end anbefale Enhver. Det er simpelthen en virkelig god roman, Roth her har begået.

Jens - jeg ser frem til om du har nogle yderligere kommentarer :o) Og jeg ser selvfølgelig også frem til om der er andre som har noget at bidrage med. Andre som har læst den og har en helt anden opfattelse?

6. august 2008

Endnu en opdatering på læselisten

Jeg må vist hellere bare stoppe med at kalde den sommerferielæselisten, så nu er det bare blevet til læselisten - altså listen over bøger, som jeg skal læse i fremtiden. Den nærmeste fremtid er vist forkert at skrive, idet jeg slet ikke vil kunne nå det. Men her er i hvert fald en opdateret udgave, hvor de bøger, som allerede er blevet læst, er fjernet :o)

Alaa Al Aswany - The Yacoubian Building
Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
John D. Barrow - Theories of Everything
Jorge Bucay - Lad mig fortælle dig
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Richard Dawkins - The Ancestor's Tale
Umberto Eco - Foucaults pendul
Ildefonso Falcones - Havets katedral
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Kristian Bang Foss - Stormen i 99
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Michel Houellebecq - Elementarpartikler
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Bo Nygaard Larsen - Sodoma
Cormac McCarthy - The Road
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Haruki Murakami - Blind Willow, Sleeping Woman
Henriette E. Møller - Kaiser
Mervyn Peake - Gormenghast trilogien
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Steven Rose - Lifelines
Philip Roth - Enhver
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (HP og dødsregalierne)
Mark C. Taylor - After God
Scarlett Thomas - The End of Mr. Y
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

Erling Jepsen - Med venlig deltagelse

Erling Jepsen
Med venlig deltagelse
Borgen
221 sider
5. aug-6. aug

Med venlig deltagelse er fortsættelsen til Kunsten at græde i kor. Den 11-årige fortæller, Allan, fra Kunsten at græde i kor, er nu blevet 40 år, og han har fået både kone og barn. Han vender i bogen hjem til Sønderjylland efter ikke at have set moren i ni år. Faren er lige død, og nu er Allan igen velkommen i hjemmet, hvor faren, i et brev, forbød ham at komme.
Allan sender blomster og et kort til farens begravelse, hvilket er det, som får moren, Margrethe, til at kontakte Allan. Denne kontakt får Allan til at vende tilbage til barndomshjemmet, men det får samtidig rippet op i en masse følelser fra fortiden.
Allan er noget mere påvirket af sin fars død end både familien og ham selv har forventet, og der er nogle ting, som bliver vigtige for Allan. Han må absolut finde ud af, hvordan hans fars død sådan nærmere foregik, og i den forbindelse ender han med både at have anklaget en læge for aktiv dødshjælp, og sin mor for at have forsøgt at gøre, hvad hun kunne for at få faren til at dø.

Den tragiske og barske familiehistorie fortsætter, hvor den slap i Kunsten at græde i kor, men samtidig er det også stadigvæk den lune, jyske og underfundige humor, som gennemsyrer siderne i dette familievanvid.
Her er bestemt tale om en værdig fortsættelse, og jeg synes det er perfekt, at den ikke er bygget over samme læst som Kunsten at græde i kor, men at vi nu har fået en alvidende fortæller, og dermed får historien fra flere vinkler.
Læser du den første bog, ja så er du også nødt til at have denne med :o)

5. august 2008

Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor

Erling Jepsen
Kunsten at græde i kor
Borgen
214 sider
4. aug-5. aug

Sikke en historie Erling Jepsens 11-årige sønderjyske fortæller får fortalt. Barsk, sørgelig og faktisk ret uhyggelig.

Fortælleren går med sin far til alle de begravelser, som de kan komme til. Her holder faren taler, som får tårerne frem i de efterladtes øjne. Og disse taler medfører samtidig, at der kommer kunder i farens købmandsbutik.
Samtidig forsøger fortælleren at holde sammen på familien. Specielt faren er meget humørsvingende og efter, at storesøsteren, Sanne, holder op med at ligge med faren på sofaen om natten går det helt galt... Sanne er voldsomt påvirket af farens overgreb og er blevet psykisk syg, men fortælleren kæmper fortsat videre på at holde sammen på familien... Dog på hans egen særegne måde.

Virkelig god, men barsk, bog. Og alligevel kan man ikke lade være med at grine ind imellem, for den 11-årige fortæller formår samtidig at gøre historien morsom.
Jeg glæder mig allerede til at læse fortsættelsen, Med venlig deltagelse, som jeg starter på NU :o)

4. august 2008

Terry Pratchett - Witches Abroad

Terry Pratchett
Witches Abroad (nr. 12 i Discworld serien)
Transworld Publishers Ltd
350 sider
1. aug-4. aug

Igen er det de tre hekse, Granny Weatherwax, Nanny Ogg og Magrat Garlick, der er hovedpersonerne i denne 12. Discworld bog.
I Witches Abroad tager de tre hekse til Genua, for at konfrontere Grannys søster, Lily Weatherwax, som manipulerer med folk ved hjælp af historier. Hun tror hun kan få folk til at blive lykkelige, hvis blot hun får dem til at følge den lykkelige slutning i de forskellige eventyr. De tre hekse skal forhindre, at prinsesse Emberella gifter sig med prinsen, sådan som det ellers plejer at gå i Askepot. På vej til Genua, der ligger meget langt væk, kommer de tre hekse ud for lidt af hvert - det helt centrale er de mange eventyr referencer, som der forekommer i de forskellige begivenheder, de tre hekse må stå igennem.

Endnu en god historie om de tre hekse, og deres herlige humor - specielt Granny og Nanny kan man ikke andet end at elske for deres sjove humor, og den måde de får sagt tingene på. Bestemt anbefalelsesværdig, men læs bøgerne om heksene i den korrekte rækkefølge, som jeg har gjort her. Det giver mest mening :o)

1. august 2008

Terry Pratchett - Wyrd Sisters

Terry Pratchett
Wyrd Sisters (nr. 6 i Discworld serien)
Transworld Publishers Ltd
265 sider
28. juli-31. juli

Kong Verence den første af Lancre bliver myrdet af sin fætter, Duke Felmet. Kongens krone og søn, Tomjon, bliver givet til de tre hekse, Granny Weatherwax, Nanny Ogg (som ejer den ondeste kat i verden, der hedder Greebo) og juniorheksen Magrat Garlick, som videregiver kronen og kongesønnen til en teatertrup, og herefter mener de, at skæbnen nok skal tage over, så Tomjon kan besejre Duke Felmet.
Men kongeriget er sur og vil ikke vente 15 år på, at Tomjon vokser op, så heksene må på banen og flytte kongeriget 15 år frem i tiden.
Samtidig vil skæbnen, at Duke har besluttet at få skrevet og opført et skuespil, og hofnarren bliver sendt til Ankh-Morpork for at hente en teatertrup til Lancre. Denne teatertrup viser sig, at være den samme som Tomjon er med i, og så begynder begivenhederne for alvor at tage fart.

Endnu en god Discworld bog :o) Man kan ikke andet end blive grebet af handlingen, de herlige personer og den skønne humor, som Terry Pratchett ligger for dagen.

En grundigere handlingsbeskrivelse kan læses her.