Ferien går på hæld

Og det betyder, at jeg på tirsdag, den 4. sep., starter på uni igen. Det er nu også okay. Jeg har holdt ferie fra uni siden 14. juni, så det er jo efterhånden noget, der ligner 3 måneder. Jeg har da arbejdet ind imellem, men jeg kan godt mærke, at jeg trænger til at komme i gang igen. Det eneste ærgelige ved, at uni starter igen er, at der så er mindre tid til den skønlitterære læsning.

Forberedelserne til semesterstart er efterhånden klaret allesammen. Der er købt bøger for over 3.000 kr., og alligevel så mangler jeg lige 3 mere, som endnu ikke er udkommet. Dermed ryger bogindkøbene op over 4000 kr. for et semester. Det har jeg nu alligevel ikke oplevet før, men en gang skal jo være den første ;o) Jeg kunne nu ellers sagtens finde mange andre ting at bruge de penge på, men sådan er det jo bare at være uni-studerende. Jeg har selv valgt det, så jeg klager ikke.
Der er styr på togkortet, så nu kan jeg rigtig få brugt min pinke iPod nano, når jeg sidder i toget :o) Det er også i toget, at jeg vil se om jeg kan få læst lidt, sådan så der er mindre derhjemme. Og er jeg for træt i hovedet, så satser jeg på lidt skønlitterær læsning i stedet.
Der er indkøbt papir, og blyanter, stifter og kuglepenne er der fra tidligere af, så det skal jeg ikke have anskaffet mere af.
Jeg mangler nok snart noget lasertoner, som så heller ikke er købt endnu, men nu afventer jeg lige og ser, hvor meget vi skal printe. Der er jo også prints til rådighed på uni, så dem må jeg hellere få udnyttet først.

Det eneste jeg sådan set mangler inden det går løs på tirsdag er at få pakket min lækre nye North Face rygsæk, som jeg fik af kæresten, da jeg blev bachelor. Taskepakningen klarer jeg mandag, og det bliver også der jeg skal have læst den første del af pensum, sådan så jeg ikke er helt bagud fra start af.

Salman Rushdie - Klovnen Shalimar

Klovnen Shalimar starter ud med det brutale mord på Maximiliam Ophuls, der er tidligere ambassadør i Indien og leder af kampen mod terrorisme. Han bliver dræbt i 1991 i Los Angeles, lige for ørerne af sin datter, som hører hans dødsrallen i dørtelefonen. Morderen er Max Ophuls chauffør, der går under navnet Klovnen Shalimar.
Herefter befinder vi os mange år tidligere i Kashmir, i en lille landsby, hvor kashmirerne lever og ånder for deres madlavning og skuespil, som er en stor bestanddel af deres liv. Folk kommer ud for begivenheder, der måske eller måske ikke, er et udtryk for skæbnens indgriben i deres liv. I Kashmir udspiller sig starten på en tragisk kærlighedshistorie, og det er denne historie, som bringer os tilbage til modstandskampen i Frankrig under Anden Verdenskrig, og det er også disse begivenheder, som bringer os videre frem mod mordet på Max Ophuls i Los Angeles.

Rammen for romanen er overordnet set provinsen Kashmir, og fire menneskers liv og skæbner, der viser sig at være forbundet på en ret overraskende måde. Og det er det som gør bogen værd at læse, selvom de overordnede rammer for romanen er stukket ud fra start, og selvom morderen afsløres allerede på de første sider i romanen.

Klovnen Shalimar er en fremragende roman. Jeg har slugt den på 3-4 dage til trods for at romanen er på lidt over 400 sider, der er præget af et levende sprog fuld af metaforer og smukke formuleringer. Morderen bliver hurtigt afsløret, og i det hele taget bliver den overordnede ramme for romanen afsløret tidligt, men det ødelægger bestemt ikke læseoplevelsen. Tværtimod får man lyst til at vide, hvilken begivenheder, der ligger gemt bag det hele, og hvordan de fire personers liv og skæbner griber ind i hinanden.
Det er den første roman jeg læser af Rushdie, og jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde forventet et højtragende litterært sprog og jeg var fra starten skeptisk omkring, om jeg nogensinde kom igennem romanen. Men det gjorde jeg, og det er jeg glad for. Det er en af de bedste læseoplevelser jeg har haft længe, så Klovnen Shalimar kan anbefales på det varmeste, hvis bare du ikke forventer en letlæst roman.

Jesper Bernt og Jeff Matthews - Westend

Vi følger tre mænd i Westend. Politimanden Konstantin, den studerende David og gambleren Knüt. De tre mænds historier er viklet ind i hinanden og bogen er bygget op således at hvert afsnit i bogen har en bestemt fortæller. Til gengæld så bliver begivenhederne gentaget forstået på den måde, at vi oplever begivenhederne fra både Konstantins synsvinkel, fra Davids synsvinkel og fra Knüts synsvinkel. Det giver nogle gentagelser, men det er faktisk en smart måde forfatterne har valgt at dele det op på. Det fungerede i hvert fald godt for mig, da jeg læste bogen.

Begivenhederne foregår i København, nærmere bestemt på Vesterbro, og den specifikke gade Westend.
Konstantin er opvokset i kvarteret og bor nu i Westend. Engang var han en del af det kriminelle miljø, men nu patruljerer han gaderne for at fange dem som ikke overholder reglerne.
David er lige flyttet til Westend, da han skal studere på DTU. Han får et job på hotel West, hvor han skal være natportier.
Knüt er gambler, han er altid på kokain og på flugt fra sin spillegæld. Han er altid parat til at finde en fest og et spil, så han kan tjene nogle hurtige penge.

Begivenhederne tager fart da den østeuropæisk stripper, Sara, forsvinder og Konstantin følger sporene for at opklare, hvor hun er forsvundet hen. Samtidig forsøger Knüt at starte en spilleklub op, men han låner pengene af Woody, og da han ikke kan betale afdragene kommer han hurtigt i uføre. David starter hurtigt med at udleje værelserne på Hotel West på timebasis til narkoluderne, og samtidig forelsker han sig i en af dem.

Westend foregår i højt tempo hele tiden, og det skrevne sprog er meget taleagtigt. Det irriterede mig i starten, men hurtigt kommer man ind i, at det egentlig bare afspejler rigtig godt, hvordan personerne er i virkeligheden.
Læs den, hvis du mangler lidt god og letlæst, hæsblæsende underholdning af den barske slags.

Jeg er flyvende

Eller det vil sige jeg cykler i hvert fald rundt på en luftdrage ;o)Jeg har nemlig købt en fin ny cykel, en Avenue Airdragon:
Den kører som en drøm, og jeg er virkelig glad for den. Kæresten har en magen til, som er et par år gammel, og efter at have kørt på hans i et stykke tid, så var jeg nødt til at skulle have min egen :oD Da kæresten så tilbød at betale halvdelen, så skyndte jeg mig at sige ja tak, og nu er cyklen så endelig min. Og dermed er vi indehavere af to Avenue Airdragon'er her i husstanden ;o)

Desuden har jeg fået købt en ny bog til samlingen, nemlig En helt almindelig han af Chad Kultgen. Det skulle være det mandlige svar på chick lit.

Tor Nørretranders - Civilisation 2.0

Det er en spændende bog Tor Nørretranders her har skrevet. Det primære i bogen er netværk, og det at netværk i diverse former er blevet en del af en ny civilisation, nemlig civilisation 2.0, som Nørretranders kalder den.
Nørretranders prøver i Civilisation 2.0 at gøre opmærksom på at der er en sammenhæng mellem klimaændringerne, internettets samarbejdsformer og debatten omkring tro. Alle tre ting er en del af skabelsen af en ny civilisation.
Det er svært at beskrive den egentlige handlingen i bogen for Nørretranders får behandlet en masse emner, lige fra global opvarmning, til Googles forretningsideer, sociale netværk, Wikipedia og samarbejdet mellem brugerne. Det hele bliver bundet sammen til en fortælling om den fremtidige opgave vi står overfor. Klimaændringerne og den deraf udsprugne miljøkrise tvinger os til at tænke nyt, og til at udnytte den teknologi, som forefindes.
Nørretranders fremhæver i øvrigt flere gange Sterns rapport om klimaændringer, som faktisk kan forefindes online her.
Civilisation 2.0 kan anbefales på det varmeste. Den er letlæst, og får berørt en masse spændende emner, som er aktuelle i disse år. Jeg blev desuden klogere mht. bl.a. Google og Wikipedia og den måde de fungerer på.

Nicholas Stern - The Economics of Climate Change

Jeg fik blod på tanden til at læse mere om klimaændringerne efter, at jeg havde læst Al Gores bog, En ubekvem sandhed. Jeg faldt derefter tilfældigvis over Sterns rapport på biblioteket, og da den er på et noget højere niveau end Al Gores kom den med hjem.
The Economics of Climate Change har været spændende læsning, og jeg er bestemt blevet klogere bogen igennem. Desuden har det været en fed oplevelse, at se nogle af de økonomiske teorier, jeg har lært, blive anvendt i praksis. Nogle af afsnittene i bogen har jeg blot skimmet, men jeg har vel nærlæst omkring 400-500 af siderne.
Hovedbudskaberne i rapporten er, at der skal sættes ind overfor klimaændringerne NU, at der skal udarbejdes en fælles strategi for verden som helhed, at omkostningerne til reduktion af drivhusgasserne vil udgøre omkring 1 % af det globale BNP og at udviklingen i klimaet de næste 10-20 år vil påvirke fremtidens klima i mange år frem.
Omkostningerne til bekæmpelse af udledningen af drivhusgasser kan holdes på et rimeligt niveau, hvis der her og nu sættes ind overfor klimaændringerne. Des længere tid vi lader stå til og intet gør for at forhindre udviklingen, des højere vil omkostningerne blive den dag der skal gøres noget ved klimaændringerne.

Det er en spændende rapport som Stern her har offentliggjort, og faktisk var det optimistisk læsning. Ifølge Stern er det i hvert fald endnu ikke for sent at gøre noget, men hvis ikke vi snart kommer ud af starthullerne og får taget hul på problematikken omkring det globale klima, så kan vi risikere, at der sker store omvæltninger på jorden, som vil påvirke mange millioner mennesker i al fremtid.

Sam...

... det hedder den lille hundehvalp, som mine svigerforældre fik i går. Den er dælme nuttet, men også en lille bisse ;o) Og hold da op, man skal være på stikkerne, når man skal holde øje med sådan en lille størrelse :o) Men sød det er den og jeg glæder mig allerede til næste gang vi kan lege med Sam <3

Inge Eriksen - En kvinde med hat

En kvinde med hat handler om Ida Francesca Vargas Frandsen, der vokser op i efterkrigstidens Ålborg. Faren er politibetjent, mens moderen er modist. Ida Francescas far har spansk blod i årene og under krigen var han i kz-lejr, hvilket påvirker Ida og familiens liv.
Vi følger Ida fra hun er 15 år i 1950 og indtil 2005. Ida bliver student og efter studentereksamen tager hun til Spanien for at besøge dele af familien i Málaga. Herefter læser hun til ingeniør i København, hvilket altid har været Idas drøm. Da faren dør flytter Ida tilbage til Ålborg, hvor hun bliver gift med Ulrik, der er en del af vinhandlerdynastiet Kruse. Ida får et tæt forhold til sin svigermor Alba, der som ung giftede sig med en tysk operasanger, der viste sig at være nazist.
Vi følger de to familier, Kruserne og Vargas'erne, og vi hører om de forskellige medlemmers liv og levned set gennem Ida Francescas øjne.

En kvinde med hat er udmærket, men det er ikke en page turner. Jeg synes aldrig rigtig, at handlingen fik mig indfanget, så jeg blev grebet og lige måtte vide, hvad der skete på de følgende sider.
Et lille kritikpunkt er, at "stamtræet" for de to familier burde indlede romanen. Jeg opdagede dem først ved en tilfældighed, fordi jeg fik bladret om bagerst i bogen. Og der er brug for en oversigt over personerne, da der optræder forholdsvis mange ved navns nævnelse inden man har fået relationen mellem Ida Francesca og pågældende person forklaret.

Kamera

Kæresten og jeg har i længe snakket om, at vi burde se at få købt et lækkert kamera. Det er sådan noget som er rart at have, men vi har udskudt købet i længe, hvor vi ikke har fået det købt.

Men nu er der endelig sket noget. Vi er blevet indehavere af et Canon EOS 400D. Og det er dælme et lækkert digitalt spejlreflekskamera, som kan en masse ting.
I de halvanden uges tid vi har haft kameraet er det blevet flittigt brugt, og jeg er sikker på, at vi også nok skal få det brugt en masse i fremtiden.

Hvilken dejlig weekend

Sikke en dejlig weekend kæresten og jeg har haft. Fredag, da kæresten fik fri fra arbejde, lagde vi ud med et 25 års jubilæum i det firma, hvor vi arbejder. Der var en masse lækker mad, og vi fik hygget os i kollegaernes selskab.
Lørdag var vi til fest sammen med nogle af kærestens venner. De har lavet en tradition med at mødes 3-5 gange om året, og så skiftes folk til at arrangere det. I går var det så en af kærestens venner og os som stod for arrangementet. Vi havde planlagt en grillaften med en masse lækker mad, så det meste af lørdagen gik med at få skåret salat, få marineret kød og i det hele taget bare få gjort klar til folk dukkede op kl. 17. Vi fik grillet og hygget os, om end vi måtte sidde indenfor, da det slet ikke var varmt nok til at sidde udenfor. Alt i alt var det en virkelig hyggelig aften, og vi ser frem til næste gang :o)
I dag har vejret dog virkelig artet sig fra den gode side. Vi sov længe, men besluttede vi hellere måtte komme på en gåtur for lige at blive bare lidt mere friske. Vejret var fremragende, så vi endte med at tage et smut ud i Vognsbølparken. Vi medbragte et tæppe, et par puder, noget koldt at drikke og lidt læsestof. Og så har vi ellers ligget derude og hygget os det meste af eftermiddagen. Nu har vi lige spist aftensmad, og snart går weekenden på hæld, hvilket egentlig ikke gør noget når nu vi har haft sådan et par hyggelige dage.

Jeg holder fri i disse uger, og nyder sommerferien, selvom jeg dog også snart ser frem til at komme i gang igen. Der er dog lige nogle uger endnu, da semestret først starter 1. sep. Det falder jo så på en lørdag, og jeg har først timer om tirsdagen, hvilket alt i alt betyder, at jeg altså først starter igen den 4. sep.
I næste uge skal der dog bestilles bøger til det kommende semester, og jeg skal en tur til Kolding for lige at finde ud af, hvor lang transporttid der er, og hvor lang tid det tager at gå/køre til uni. Jeg skal jo nødigt komme for sent til forelæsningerne den første dag ;o) En af dem jeg har gået på hold med, da jeg læste min bachelor, skal jeg også gå på hold med her på kandidaten, så vi har besluttet, at vi tager en tur til Kolding sammen. Det skal nok blive hyggeligt.
Ellers så skal ugen gå med venindebesøg, spisning hos min mor og fødselsdag.

Spacemermaid - 1001 tårs tøsetanker

Her er tale om den første danske weblog, som nu er udkommet i bogform, og dermed er det Spacemermaid alias Charlotte Heje Haases liv, som vi får lov at følge.
Konceptet er ret Nynne-agtigt - 1001 tårs tøsetanker er i dagbogsform og Space er lige så uheldig som Nynne og har problemer med at finde den rette mand at bruge sin tid på. Jeg synes dog umiddelbart bogen er præget af mange gentagelser, idet der sker det, at Space forelsker sig i mand, Space er sammen med mand og er i tvivl om, om mand føler det samme som hende, og så ender det ud i, at mand og Space ikke ses mere.
Der er helt bestemt sjove passager i Spacemermaids bog, og det er lige sådan en gang letlæst læsning, som passer til en tur til stranden eller lignende.
Udmærket underholdning, som man ikke behøver at tænke nærmere over. Og det kan bestemt være befriende ind imellem.

Handlingen er bygget op omkring den 27-årige Space, der har en masse planer for karrieren og en hel del krav til kærligheden. Det er bare ikke nemt, når karrieren ikke ligefrem går fremragende, og at man ikke kan finde ud af det med mænd. Og så er Space afhængig af pingvinstænger. Gad vide hvilken slags hun foretrækker? ;o)
I 1001 tårs tøsetanker får man lov at være fluen på væggen i Spacemermaids liv, og i det hele taget er det ret underholdende. Space formår i hvert fald at få problemerne med kærligheden, festerne med alkohol ad libitum og de pinlige episoder på jobbet beskrevet med en cool ironisk distance.

Mark Haddon - Den mystiske sag om hunden i natten

Her er tale om en sød lille roman om den 15-årige dreng Christopher Boone, der lider af Aspergers syndrom, som er en form for autisme, hvilket gør, at han ikke bryder sig om, at folk rører ved ham. Christopher bor i en lille by sammen med sin far. Han forstår ikke metaforer, ironi og ansigtsudtryk og han hader farverne gul og brun. Til gengæld så elsker han matematik, logik og sandheden. Lister er desuden også et hit.
En dag finder Christopher genboens hund, der er blevet myrdet med en greb, og han sætter sig for at ville finde gerningsmanden. Efterforskningen af mordet sender Christopher ud på en rejse til London gennem en verden, som han ikke forstår pga. hans autisme. Denne rejse begiver Christopher sig ud på til trods for sin angst for fremmede mennesker og fremmede steder. Rejsen fører godt nok Christopher til målet og dermed løsningen på mordgåden, men den medfører også store omvæltninger for ham, og han finder ud af, at det ikke altid er sandheden, som folk fortæller ham, selvom han altid selv er ærlig.

Den mystiske sag om hunden i natten er i stil med Naiv.Super af Loe, og den er ligesom denne også hurtigt læst. Der er tale om en lille hyggelig bog, og det er bestemt en læseoplevelse jeg ikke ville have været foruden.
Det er Christopher, der er jeg-fortæller i bogen, og teksten bærer derfor præg af, at den er skrevet af en autistisk dreng. Sproget er enkelt, men alligevel formår bogen at beskrive, hvordan det er at være Christopher, hvordan han tænker og hvorfor han reagerer som han gør, i de forskellige situationer. Disse beskrivelser er overbevisende og man bliver grebet af bogen når man først er i gang med den. Christopher formår at beskrive sit univers på sin helt egen måde, og jeg synes det er det som gør bogen både sød, men også vedkommende.

Læs den på en dag eller to og bliv en lille god, sød og hyggelig læseoplevelse rigere :o)

Nick Flynn - Endnu en lortenat i en røvsyg by

Nick Flynn har her skrevet en erindringsbog om sit turbulente liv og den manglende base i barndommen. Da Nick Flynn er 27 år arbejder han på et herberg for hjemløse i Boston, og her møder han tilfældigt sin far, som han knap nok kan huske at have set tidligere. Nicks far, Jonathan, søger logi på herberget, hvor Nick arbejder. Igennem bogen fortæller Nick om barndommen, ungdommen og voksenlivet, hvor han skiftevis har boet på en gammel båd og ovenpå en nedlagt stripbar.
Endnu en lortenat i en røvsyg by er bygget om således, at der veksles mellem kortere og længere glimt fra forskellige begivenheder og oplevelser i Nicks liv. Vi får fortalt om opvæksten med broren og moren, der forsøgte at holde sammen på familien til trods for de skiftende kærester.

Endnu en lortenat i en røvsyg by er hurtig læst, og jeg synes ikke umiddelbart den er værd at ofre mere tid på end det. Handlingen er visse steder ret barsk og et eller andet sted kan jeg ikke undgå at føle med de mennesker, som lever på gaden, selvom mange af dem selv på en måde har taget en beslutning om, at de gerne vil leve på gaden. Men bogen gør klart indtryk, og man får et indblik i, hvordan det er at leve på gaden, og ikke mindst hvordan det er for Nick at opleve, at hans egen far er hjemløs og alkoholiseret og rent faktisk har brug for den hjælp som Nick og de andre frivillige yder.
Her er tale om en udmærket bog, men heller ikke mere end det.

David Mitchell - Black Swan Green

Året er 1982. Den 13 årige dreng Jason Taylor bor i Black Swan Green, en rigtig kedelig by i England, som ikke har en eneste svane til trods for navnet. Han har tre hemmeligheder: Han stammer, han har ødelagt sin farfars armbåndsur og han skriver digte til kirkebladet under pseudonym.
Jasons familie er ved at gå i opløsning, fordi Jasons storesøster skal til at flytte hjemmefra. Hans forældre skændes meget, og Jason kategoriserer disse skænderier på en skala fra et til fem. Det er dog mere hierarkiet og statusen i skolegården som betyder noget for Jason, og han prøver desperat at blive mere populær.
Vi følger Jason i 13 forskellige episoder i hans 13 årige liv, som primært er domineret af bøller, men som også handler om venskaber, piger, Falklandskrigen og sigøjnere.
Black Swan Green handler kort sagt om det at finde et ståsted og sin plads i verdenen i overgangen fra barn til teenager.

Bogen har fået meget ros, men jeg synes ikke den var fantastisk. Jeg tror dog det er på grund af, at jeg havde nogle andre forventninger end bogen kunne indfri. Mit umiddelbare indtryk var, at bogen og de forskellige episoder var mere sammenskrevede end de viste sig at være, da jeg læste bogen.
Black Swan Green er en udmærket bog, og jeg synes den fanger problematikken omkring barn/teenager godt. Og så er Jason beskrevet, som en rigtig sympatisk fyr, man ikke kan andet end at elske.

Jens Smærup Sørensen - Mærkedage

Omdrejningspunktet i bogen er tre mærkedage, nemlig en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårs fødselsdag i 2003. Disse tre begivenheder i Staun danner baggrunden for historien, og det er til disse tre fester, at vi møder de to familier fra Bisgaard og Kristiansminde, som bogen er bygget op omkring. Vi møder personerne i forskellige aldre til de tre fester, og vi får indtryk af de forandringer, der er sket i samfundet. Og vi får fortalt om en masse minder, som de forskellige har om hinanden, så det hele bliver spundet sammen i en form for net.
Mærkedage er fuld af rigtig mange personer, og det gælder om at holde tungen lige i munden for at holde rede på dem alle sammen. En gang imellem synes jeg dog desværre, at jeg mistede tråden i alle de personer, og hvordan det nu lige var de hørte sammen familiemæssigt.
Fortællestilen er ret anderledes i forhold til mange andre bøger. Der er en alvidende fortæller, som springer fra den ene til den anden person, og meget af historien fortælles som en form for indre monologer. Det er også primært via de indre monologer, at vi får et indtryk af, hvordan personerne i bogen er.

Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg synes om Mærkedage. På den ene side er der tale om en god bog, hvor det fungerer rigtig godt med den alvidende fortæller, og det, at der er taget udgangspunkt i tre begivenheder, som danner baggrunden for resten af historien. På den anden side så synes jeg personvirvarret på visse tidspunkter er for meget, og det er altså svært at holde rede på. Jeg synes der med fordel kunne have været et stamtræ, men jeg er faktisk i tvivl om, om der er det i den udgivne udgave, men at det er "blændet af" i biblioteksudgaven, fordi den er blevet indbunden.
Umiddelbart er Mærkedage ikke en must read, men har man ikke andet at læse, så kan Mærkedage bestemt sagtens bruges som underholdning.

Endelig kom brevet

I går modtog jeg det længe ventede brev om, at jeg er optaget på den kandidatuddannelse jeg har søgt, nemlig cand.merc.aud. Umiddelbart var det en formsag at blive optaget, men det er nu skønt at få det sort på hvidt, og at kunne konstatere, at det bliver to dage pr. uge jeg skal på uni. Det er jo nærmest ren luksus, selvom der jo selvfølgelig er en masse læsning ved siden af.

Så nu kan jeg altså officielt kalde mig stud.merc.aud og glæde mig over, at der stadigvæk er en måneds sommerferie tilbage, som jeg kan nyde. Meget af den kommer dog til at gå med arbejde men bare det, at man har fri, når man har fri fra job, er rart. Der er ikke hele tiden lige lidt læsning eller andet at tænke på. Det er en skøn følelse, som jeg nyder hvert år, når der er dømt sommerferie fra uddannelsen.

Der holdes ferie endnu...

... og vi nyder det selvom vejret sørme godt må se at blive bedre. Jeg har dog næsten lige set vejrudsigten, og det tyder ikke på, at vejret når at blive bedre inden ferien desværre er ovre på mandag.

I lørdags fik jeg købt den nye Harry Potter bog, Harry Potter and the Deathly Hallows, men den er endnu ikke læst. Jeg vil gerne læse dem alle inden jeg læser den sidste, men jeg glæder mig. Jeg har efterhånden luret på flere forskellige bloggere, at den sidste Harry Potter bog er god og hæsblæsende. Men der er heldigvis ingen der har afsløret nogen detaljer for mig :oD

I går, tirsdag, var kæresten og jeg et smut i Tyskland for at handle lidt sodavand og øl. Og en smule slik blev det også til.

I dag har vi så fejret svigermor, og jeg har været et smut på besøg hos Lene og Anne for at aflevere lidt Tysklands indkøb. Det var hyggeligt, og så fik jeg jo lige set. hvor stærkt det går med Anne. Det skriver jeg vist efterhånden hver gang jeg skriver om hende, men det går altså også bare stærkt *LOL*

Resten af ferien skal gå med en tur på besøg i svigerforældrenes sommerhus, og derudover bliver der nok tid til et smut på biblioteket og en tur ind i byen for at shoppe lidt.

Zadie Smith - Om skønhed

Om skønhed er Zadie Smiths hyldest til E.M. Forsters 'Howards End' og hovedpersonen i Om skønhed hedder netop også Howard Belsey.
Howard er en hvid engelsk kunsthistoriker, som underviser på det amerikanske universitet, Wellington. Han er gift med den afroamerikanske Kiki fra Florida, der arbejder som sygeplejerske på det lokale hospital. Howard og Kiki har sammen tre teenagebørn, Jerome, Zora og Levi. Howard er ved at skrive en bog om Rembrandt, men arbejdet er næsten gået helt i stå, og samtidig har Howard haft en affære med en af hans og Kikis gamle venner, hvilket er ved at ødelægge hans ægteskab fuldstændig.
Krisen bliver dog fuldendt, da Howards ærkerival, Monty Kipps, som også er kunsthistoriker og Rembrandt ekspert, bliver ansat på det samme universitet som Howard.
De to familiers liv bliver viklet ind i hinanden på alle mulige og umulige måder, og flere gange tænker man, nu kan det ikke blive værre, og alligevel så sker der lige endnu en ting, som ikke just forbedrer forholdet mellem familien Belsey og familien Kipps.

Titlen på romanen, Om skønhed, hentyder til personerne i bogen, som alle på en eller anden måde beskæftiger sig med skønheden, hvad enten det er i forbindelse med kunst, poesi, musik, men bestemt også i forbindelse med den ydre og indre skønhed, som ethvert menneske har, og den kærlighed, som man har til sig selv og hinanden, og dem man omgiver sig med.
Samtidig indeholder romanen dog også det modsatte aspekt af skønheden, nemlig synden, som primært kommer til udtryk gennem utroskabet, som er et gennemgående emne i det meste af romanens mange sider.

Zadie Smith har gjort det igen. Om skønhed er MINDST lige så fantastisk som Hvide tænder. Her er tale om en murstensroman på næsten 600 sider, men den sluttede alt for tidligt. Jeg har slugt siderne, og nydt hver og en af dem. Læs den hurtigst muligt. Her er virkelig tale om en fantastisk læseoplevelse, hvor sproget er sprudlende og præget af humor, men sproget er stadig letlæseligt og man flyver gennem siderne.

Ferie er skønt :o)

Kæresten og jeg nyder ferien i stor stil. Vi er så heldige, at vi her i ferien har en bil til rådighed, således at vi kan komme lidt rundt i Danmark og generelt giver bilen jo bare lidt større frihed.
Lørdag og søndag gik med afslapning, hvilket jo bestemt ikke var nogen dårlig måde at indlede ferien på :o)

Mandag var vi et smut på fisketur, det vil sige kæresten fiskede, og jeg tog en bog med og sad på en bænk og læste i det gode vejr. Rigtig hyggeligt, og bestemt noget jeg tror vi kommer til at gøre igen snart, hvis tiden og muligheden byder sig. Om aftenen var jeg på café Cozmo med min veninde. Det var som altid rigtig hyggeligt, at være i hendes selskab. Lige så tilfreds som vi var med Cozmo sidste gang vi var der, lige så utilfredse var vi i mandags. Der var allerede fra kl. 20 en stemning af, om vi ikke bare snart kunne gå, så de kunne få lukket og holde fri. Så vi gik faktisk før vi havde planlagt at tage hjem, fordi vi ikke følte os velkomne. Men så fik vi gået en tur i byen hvilket jo bestemt heller ikke var nogen dårlig ting.

Tirsdag var kæresten og jeg en tur ude at handle, og om eftermiddagen tog vi et smut ind i byen. Jeg fik handlet et par bøger eller fem ;o) Det blev til
Henning Mankell: Hundene i Riga
Henning Mankell: Den hvide løvinde
George Orwell: 1984
Erlend Loe: Naiv.Super
Sanne Munk Jensen: En dag skinner solen også på en hunds røv

Onsdag var vi en tur i Blåvand og Vejers, og Skallingen fik vi også besøgt. Det var en hyggelig tur ud i det blå hvor vi egentlig bare kørte lidt rundt på må og få.

I dag, torsdag, har vi så været en tur på café og vi fik da også kigget lidt på nogle af byens butikker. Jeg fik købt en mælkeskummer, så jeg forhåbentligt kan lave nogle (endnu) lækre cafe latte derhjemme end jeg har gjort hidtil. Nu skal det i hvert fald prøves. Og den var ikke så dyr, så hvis ikke det er et hit, jamen så går det nok. I aften har vi været til grill hos svigerforældrene, hvilket også var virkelig hyggeligt.

Fælles for alle dagene er at jeg får læst en masse, slappet af og set en hel del Tour de France.
Nu slappes der af, og snart kalder sengen og dynen, så vi er klar til en hyggelig dag igen i morgen.

Christian Mørk - De ti herskere

I 1349 beordrer Dogen Dandolo og hans vasal Enzo Andiolini, at personer, som er kritiske eller fjendske overfor Republikken Venedig, skal myrdes, og det er dette scenarie, som er baggrunden for historien i De ti herskere, som udspiller sig i starten af det nye årtusinde.
Rundt om i byen er der opsat kasser, hvor byens stikkere kan angive personer, som så kort tid efter figurerer på en liste sammen med en masse andre, som har måtte lade livet pga. et magtspil.
I 2001 kommer Victor Tallent, en ung planteforsker, på denne liste, da han har begået den forbrydelse, at han vil udvikle en risplante, som er modstandsdygtig overfor ekstreme vejrsituationer og som kan forbedre fødevaresituationen i den tredje verdens lande. Da Victor er i Venedig for at holde et foredrag om hans nye opdagelse møder han den unge og blinde Arabella, som han forelsker sig i. Dette møde viser sig at være skæbnesvangert, og Victor hvirvles ind i en lang række begivenheder.
Det overordnede tema i romanen er, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til at være. Dem som man tror er ledere, viser sig at være styret af nogle højere oppe i hierakiet, hvilket i romanen viser sig at være de ti herskere, som siden middelalderen har ladet deres hemmeligheder og magt gå i arv. De ti herskere udnytter enhver chance til at få personer, som er ved at rykke magtbalancen, med ind i deres netværk af hjælpere, og Victor undgår heller ikke at blive trukket ind i De ti herskeres ældgamle organisation.

De ti herskere er rigtig spændende, selvom jeg dog synes, at anden del af romanens tre dele halter lidt. Jeg var på ingen måde ved at opgive, men jeg synes begivenhederne gik lidt i stå i anden del, men på andre tidpunkter var den svær at lægge fra sig. De ti herskere kan bestemt godt anbefales til dem som kan li' en god spændingsbog.

Zadie Smith - Hvide tænder

Her er tale om en god læseoplevelse. Faktisk en rigtig god læseoplevelse, og jeg nød hver en side i Zadie Smiths Hvide tænder. Den kan bestemt anbefales.

Hvide tænder handler om de tre familier Jones, Iqbal og Chalfen, som alle bor i det samme kvarter i det nordlige London. De har dog en forskellig kulturel og religiøs baggrund, og hudfarven er heller ikke den samme.
Bogen tager udgangspunkt i Archie Jones og Samad Iqbal, og det er deres venskab, som vi følger i bogen i flere årtier. Dette foregår bl.a. via deres børn, den lidt usikre Irie og tvillingerne Millat og Magid. Archie, der er hvid og engelsk og Samad fra Bangladesh mødes under 2. verdenskrig, hvor de kæmper i samme kompagni i Østeuropa. I bogen møder vi Archie og Samad som midaldrende, hvor de bor i det samme kvarter i London, og hvor de begge to bliver fædre i en sen alder. Archie er gift med den langt yngre Clara fra Jamaica, mens Samad er gift med Alsana.
Dette scenarie er udgangspunktet for romanen og herudfra snor der sig en masse handlingsmønstre og forskellige begivenheder, alt imens de forskellige medlemmer af familien prøver på at få en dybere mening ud af deres liv.
Hvide tænder har fat i en masse emner, bl.a. religiøs fundamentalisme, hip hop, kolonitiden og genetikkens guddommelige magt. Der er en masse at hente i Hvide tænder, og den er virkelig god. Man keder sig ikke et sekund, når man er i selskab med familierne Jones, Iqbal og Chalfen, samt med Zadie Smiths sprudlende sprog.

Det er den første bog jeg har læst af Zadie Smith, men nu ser jeg virkelig frem til at læse mere. Hendes to andre romaner Autografmanden og Om skønhed ligger allerede klar og venter. Jeg vender dog lige ind omkring Christian Mørks De ti herskere, inden jeg igen er klar til Smith.

Harry Potter feber

Så er Harry Potter feberen over os igen. Film nr. 5 i rækken om Harry Potter, nemlig Harry Potter and the Order of the Phoenix havde premiere i går, og den 21. juli, dvs. på lørdag, udkommer den sidste bog i rækken, Harry Potter and the Deathly Hallows.

Kæresten og jeg startede 14 dages ferie i går, og vi kunne ikke komme i tanke om en bedre måde at starte ferien på end ved at tage ind og se Harry Potter. Så som sagt, så gjort. Men vi var desværre begge skuffede, da vi kom ud fra biografen. Kæresten har ikke læst bøgerne, men han synes filmen var middelmådig. Jeg har læst bøgerne, og jeg var bestemt ikke bedre stemt end ham. Selvfølgelig er det virkelig svært at skære en bog på ca. 900 sider ned til en biograffilms længde, og det må nødvendigvis medføre, at en hel del må udelades, ligesom det var tilfældet i Harry Potter and the Goblet of Fire, som endda var kortere end the Order of the Phoenix. Men jeg synes stadigvæk, der mangler alt for mange detaljer i filmen, og der er ting, som er decideret lavet om i forhold til bogen, hvilket jeg ikke bryder mig om. Desuden synes jeg ikke det fungerede, at en del af historien blev fortalt ved, at der bare blev læst et par overskrifter op fra the Daily Prophet, og så kunne der ellers stormes videre i historien i et hæsblæsende højt tempo.
På plussiden tæller dog klart den skuespiller, som de har fået til at spille Luna Lovegood. Hvor var hun altså bare sød. Og så synes jeg de fik tegnet et godt billede af professor Umbridge (Nidkjær) men alle hendes 'hem hem' mangler altså i filmen ;o)
Pengene på billetten var ikke helt spildt, men jeg havde nok forventet mig lidt mere.

Nu ser jeg så virkelig frem til, at den 7. bog om Harry Potter udkommer, således at serien kan blive afsluttet. Og så glæder jeg mig til, at jeg forhåbentligt finder tiden til at læse hele serien i rækkefølge nu her inden jeg giver mig i kast med 7'eren. Jeg når det dog desværre ikke inden den udkommer, men jeg må holde mig væk fra alle mulige spoilers på nettet ang. handlingen i 7'eren således at spændingen bevares. Jeg må nemlig desværre tilstå, at jeg faktisk ikke nåede helt til vejs ende i 6'eren, da denne udkom, og derfor vil jeg gerne lige have det hele genopfrisket inden jeg går i gang med 7'eren. Forhåbentligt når jeg det inden jeg igen (forhåbentligt) starter på uni til september, men men men lad os nu se. Der ligger jo stadigvæk tonsvis af biblioteksbøger som venter på at blive læst inden de skal afleveres igen.

Dagen i dag er blevet brugt til rigtig ferie afslapning. Jeg har sovet længe, set Tour de France, læst lidt og endda fået en middagslur. Hvilken skøn måde at indlede ferien på :o) Hvad ferien i øvrigt ellers kommer til at byde på er ikke planlagt endnu, men der skal nu nok snige sig et par ture ind til nogle forskellige destinationer i Danmark.
Og ellers så er det i hvert fald helt sikkert, at jeg kommer til at bruge en masse tid i ferien med en bog i hånden. Mmm :o)

Mmm en fridag

Det er hvad jeg har haft i dag :o) Og den har jeg tilbragt hos min veninde og hendes datter. Det har været virkelig hyggeligt som altid. Og hold op, hvor går det bare hurtigt med den lille størrelse. Hun står så flot nu, og hiver sig op i alting, så hun kan komme op og stå. Ja, altså min venindes datter og ikke min veninde ;o)

Jeg har desuden været et smut på biblioteket. Har fået afleveret en masse bøger og desuden fik jeg et par nye bøger med hjem.

Og så kom jeg til at købe Den stille pige af Peter Høeg, som jeg "truede" med tidligere. Derudover fik jeg brugt det gavekort jeg fik af kærestens farmor, da jeg dimitterede. For dette fik jeg købt Opmålingen af verden af Daniel Kehlmann. Den ser jeg virkelig frem til at læse.

Og i øvrigt så er der kun 2 arbejdsdage mere inden der er dømt ferie i 14 dage :oD

Jan Sonnergaard - Radiator trilogien

Jan Sonnergaard har her skrevet 3 fremragende novellesamlinger, der er samlet i Radiator trilogien. Titlerne på de 3 novellesamlinger er Radiator, Den sidste søndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.
De 3 novellesamlingers formål er at beskrive danskerne i 1990'erne. Og sikke et fremragende billede de får tegnet. Radiator koncenterer sig om de fattige, arbejdsløse og studerende, mens Den sidste søndag i oktober omhandler middelklassen og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen omhandler de rige i Nordsjælland.
Mange af novellerne er meget barske, men de får også tankerne i gang. Specielt gjorde de to noveller 'William' og 'Bananfluerne' et stort indtryk på mig.
'William' omhandler et kærestepar der er på café, og hvor en tilfældig mand kommer hen til dem og trænger sig på. Han får dog lov at sætte sig og fortæller fuldstændig umotiveret, hvordan en dreng blev behandlet i skolen af hans kammerater, som var alt andet end søde ved ham... Det viser sig så rent faktisk, at det er fortælleren selv, som det gik udover, da han var barn. 'William' fik virkelig mine øjne op for, hvor onde børn ret faktisk kan være ved hinanden, men jeg håber også, at der i dag bliver grebet ind, hvis nogen bliver så dårligt behandlet, som det er tilfældet med drengen i 'William'.
'Bananfluerne' omhandler en fyr, som flytter ind i en lejlighed og ret hurtigt bliver træt af underboen, der hele tiden støjer usandsynligt meget, og meget tit skændes en hel del med de skiftende kærester. Fyren flytter hjem til forældrene i nogen måneder, og da han vender tilbage til lejligheden er der pludselig meget stille hos underboen og han plages af en sværm af bananfluer, som blot bliver større og større. Der går måneder, og en dag kommer politiet forbi og spørger, hvad han ved om underboen. Det viser sig, at hun er død og har været det i længe uden at nogen har reageret. 'Bananfluerne' fik mig virkelig til at tænke over, at det er skræmmende, at sådan noget virkelig kan ske i Danmark uden, at der er nogen der opdager noget... Og denne novelle viser også en hel del om danskernes berøringsangst.

Der er kun en ting at sige, og det er, at hvis du endnu ikke har læst Jan Sonnergaards noveller, så gælder det bare om at komme i gang. Her er virkelig tale om en meget god læseoplevelse, og jeg er glad for, at jeg tog en af kommentarerne på min blog alvorligt om, at jeg ikke skulle starte på novellerne i eksamensperioden. De er virkelig fængende, og man må hellere lige se, hvad ham Jan Sonnergaard nu finder på at skrive noget om i den næste novelle.

Al Gore - En ubekvem sandhed

Efter den megen debat, der har været om denne bog valgte jeg at læse den for at se, hvilket billede Al Gore får tegnet af klimakrisen. En ubekvem sandhed er bestemt ikke rar læsning, selvom jeg dog vælger at tro på det, som flere forskere har været ude at sige, nemlig at det virkelig er skræk scenariet Al Gore hiver frem i sin bog.
Bogen er fuld af virkelig flotte billeder, og de bliver brugt igennem hele bogen til at vise, hvilke ændringer, der er sket forskellige steder i verden på grund af klimaforandringerne. Problemet med flere af disse billeder er, at de ikke er taget så nøjagtigt, at de nærmest er to tro kopier af hinanden, bortset fra de ændringer, der så er sket i den mellemliggende årrække, hvor de to billeder er taget. Derimod er det ene måske taget lidt skævt i forhold til det andet, og det synes jeg ødelægger den helt store sammenligningsmulighed.
Jeg er dog klart blevet klogere af at læse Al Gores bog, og den er skrevet meget medrivende og nede på jorden, sådan så alle kan være med.