19. juli 2007

Ferie er skønt :o)

Kæresten og jeg nyder ferien i stor stil. Vi er så heldige, at vi her i ferien har en bil til rådighed, således at vi kan komme lidt rundt i Danmark og generelt giver bilen jo bare lidt større frihed.
Lørdag og søndag gik med afslapning, hvilket jo bestemt ikke var nogen dårlig måde at indlede ferien på :o)

Mandag var vi et smut på fisketur, det vil sige kæresten fiskede, og jeg tog en bog med og sad på en bænk og læste i det gode vejr. Rigtig hyggeligt, og bestemt noget jeg tror vi kommer til at gøre igen snart, hvis tiden og muligheden byder sig. Om aftenen var jeg på café Cozmo med min veninde. Det var som altid rigtig hyggeligt, at være i hendes selskab. Lige så tilfreds som vi var med Cozmo sidste gang vi var der, lige så utilfredse var vi i mandags. Der var allerede fra kl. 20 en stemning af, om vi ikke bare snart kunne gå, så de kunne få lukket og holde fri. Så vi gik faktisk før vi havde planlagt at tage hjem, fordi vi ikke følte os velkomne. Men så fik vi gået en tur i byen hvilket jo bestemt heller ikke var nogen dårlig ting.

Tirsdag var kæresten og jeg en tur ude at handle, og om eftermiddagen tog vi et smut ind i byen. Jeg fik handlet et par bøger eller fem ;o) Det blev til
Henning Mankell: Hundene i Riga
Henning Mankell: Den hvide løvinde
George Orwell: 1984
Erlend Loe: Naiv.Super
Sanne Munk Jensen: En dag skinner solen også på en hunds røv

Onsdag var vi en tur i Blåvand og Vejers, og Skallingen fik vi også besøgt. Det var en hyggelig tur ud i det blå hvor vi egentlig bare kørte lidt rundt på må og få.

I dag, torsdag, har vi så været en tur på café og vi fik da også kigget lidt på nogle af byens butikker. Jeg fik købt en mælkeskummer, så jeg forhåbentligt kan lave nogle (endnu) lækre cafe latte derhjemme end jeg har gjort hidtil. Nu skal det i hvert fald prøves. Og den var ikke så dyr, så hvis ikke det er et hit, jamen så går det nok. I aften har vi været til grill hos svigerforældrene, hvilket også var virkelig hyggeligt.

Fælles for alle dagene er at jeg får læst en masse, slappet af og set en hel del Tour de France.
Nu slappes der af, og snart kalder sengen og dynen, så vi er klar til en hyggelig dag igen i morgen.

4 kommentarer:

Tenna sagde ...

Ferie er dejlig og jeg kan læse du nyder din præcis som man bør gøre ;-) Tænk, der er nogen der nærmest får stress af at hlde ferie!

George Orwells "1984" læste jeg i 1984 :o)Dengang var der megen snak om hvordan det "rigtige" 1984 var i forhold til Orwells version.

Mia sagde ...

Det er sørme ikke til at forstå, at nogen får stress af at holde ferie. Men bestemt jeg nyder det. Det er skønt, og jeg elsker, at kæresten og jeg kan gøre lige hvad der falder os ind.

Sjovt at du lige læste 1984 i året 1984. Der blev jeg født, så jeg har naturligt nok ikke læst den i det år ;o) Jeg er flere gange startet på den, men har opgivet. Men min lokale boghandel kørte et tilbud med at man kunne tage 3 paperbacks for 2's pris og det var jeg så ikke opmærksom på. Så den sidste skulle jeg lige vælge lidt hurtigt, og så tænkte jeg, at 1984 havde jeg hørt en del anbefale så den tog jeg lige i farten. Og så til 70 kr, var det jo lige til at klare.

Marianne sagde ...

Rigtig god ferie. Det lyder til du nyder det på den rigtige måde. Har du forresten fået læse Henning Mankell?
Forsat god god ferie :-D

Mia sagde ...

Marianne - Nej jeg har ikke fået læst Henning Mankell endnu. Jeg har liiiige 12 biblioteksbøger der venter. Så er der Harry Potter bagefter og så burde der være tid til Henning Mankell, hvis jeg da ikke er startet på kandidaten og ikke har tiden til så meget læsning. Men nu må vi se.

Tak og god ferie til dig også :o)