27. august 2007

Salman Rushdie - Klovnen Shalimar

Klovnen Shalimar starter ud med det brutale mord på Maximiliam Ophuls, der er tidligere ambassadør i Indien og leder af kampen mod terrorisme. Han bliver dræbt i 1991 i Los Angeles, lige for ørerne af sin datter, som hører hans dødsrallen i dørtelefonen. Morderen er Max Ophuls chauffør, der går under navnet Klovnen Shalimar.
Herefter befinder vi os mange år tidligere i Kashmir, i en lille landsby, hvor kashmirerne lever og ånder for deres madlavning og skuespil, som er en stor bestanddel af deres liv. Folk kommer ud for begivenheder, der måske eller måske ikke, er et udtryk for skæbnens indgriben i deres liv. I Kashmir udspiller sig starten på en tragisk kærlighedshistorie, og det er denne historie, som bringer os tilbage til modstandskampen i Frankrig under Anden Verdenskrig, og det er også disse begivenheder, som bringer os videre frem mod mordet på Max Ophuls i Los Angeles.

Rammen for romanen er overordnet set provinsen Kashmir, og fire menneskers liv og skæbner, der viser sig at være forbundet på en ret overraskende måde. Og det er det som gør bogen værd at læse, selvom de overordnede rammer for romanen er stukket ud fra start, og selvom morderen afsløres allerede på de første sider i romanen.

Klovnen Shalimar er en fremragende roman. Jeg har slugt den på 3-4 dage til trods for at romanen er på lidt over 400 sider, der er præget af et levende sprog fuld af metaforer og smukke formuleringer. Morderen bliver hurtigt afsløret, og i det hele taget bliver den overordnede ramme for romanen afsløret tidligt, men det ødelægger bestemt ikke læseoplevelsen. Tværtimod får man lyst til at vide, hvilken begivenheder, der ligger gemt bag det hele, og hvordan de fire personers liv og skæbner griber ind i hinanden.
Det er den første roman jeg læser af Rushdie, og jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde forventet et højtragende litterært sprog og jeg var fra starten skeptisk omkring, om jeg nogensinde kom igennem romanen. Men det gjorde jeg, og det er jeg glad for. Det er en af de bedste læseoplevelser jeg har haft længe, så Klovnen Shalimar kan anbefales på det varmeste, hvis bare du ikke forventer en letlæst roman.

2 kommentarer:

Emmaline... sagde ...

Tak for anbefalingen! Det lyder bestemt som en roman jeg må have fat i! Jeg troede egentlig også at Rushdie var "for viderekommende" og højtragende. Kender ham sådan set bedst fra den "første" muhammedkrise, hvor han måtte gå under jorden efter at have skrevet De sataniske vers.

Mia sagde ...

Det lyder i hvert fald som om du har det på nøjagtigt samme måde som jeg havde da jeg gik i gang med romanen. Jeg havde virkelig forventet at jeg ville læse 10 sider og så smide den ud til højre. Men sådan var det slet ikke. Hans sprog er mere sprudlende og det kræver lidt af læseren fordi man lige skal tænke. Hov hvad var det egentlig lige han skrev, fordi han foretog en sammenligning osv. Men det ødelægger ikke læseoplevelsen, og man bestemmer jo selv hvor dybt man går ind i det.

Desuden er der faktisk mange personer med i bogen, men man bliver aldrig forvirret over hvem der er hvem. Det var jeg ret imponeret over at han formår at få det skrevet sådan så det ikke er et problem. Nogle af navnene er nemlig ret kringlede.