Efter den megen debat, der har været om denne bog valgte jeg at læse den for at se, hvilket billede Al Gore får tegnet af klimakrisen. En ubekvem sandhed er bestemt ikke rar læsning, selvom jeg dog vælger at tro på det, som flere forskere har været ude at sige, nemlig at det virkelig er skræk scenariet Al Gore hiver frem i sin bog.
Bogen er fuld af virkelig flotte billeder, og de bliver brugt igennem hele bogen til at vise, hvilke ændringer, der er sket forskellige steder i verden på grund af klimaforandringerne. Problemet med flere af disse billeder er, at de ikke er taget så nøjagtigt, at de nærmest er to tro kopier af hinanden, bortset fra de ændringer, der så er sket i den mellemliggende årrække, hvor de to billeder er taget. Derimod er det ene måske taget lidt skævt i forhold til det andet, og det synes jeg ødelægger den helt store sammenligningsmulighed.
Jeg er dog klart blevet klogere af at læse Al Gores bog, og den er skrevet meget medrivende og nede på jorden, sådan så alle kan være med.
7. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er muligt han overdriver, men overdrivelser kan godt fremme forståelsen og han har dog formået at skabe debat og sætte fokus på miljøet, hvilket jeg kun kan bifalde :-) Jeg har ikke læst bogen, men det med billederne, du nævner, lyder lidt manipulerende...
Jeg er helt enig med dig i, at han har fået skabt opmærksomhed omkring klimaændringerne, og jeg blev klart klogere af at læse hans bog og forstå de mekanismer, som ligger bag den globale opvarmning. Og så er det jo egentlig lidt irrelevant om han overdriver eller ej, fordi han netop formår at få skabt et godt fokus, og man får øjnene op for problemet, selvom det måske ikke er så stort som Al Gore mener, så er det stadigvæk godt, der bliver gjort opmærksom på det.
Send en kommentar