Naiv.Super er en ganske hyggelig bog. Den er hurtig læst sådan en aften, hvor der ikke rigtig er noget underholdning i flimmerkassen, og så er det jo godt, at man (læs: jeg) har et par bøger eller hundrede at kaste sig over ;o)
Bogens fortæller er 25 år. Han har en god ven, en dårlig ven og en bror. Fortælleren kan ikke finde nogen mening med selve livet, og generelt er han ikke tilfreds med det liv han har. Han fører lange ister over ting han har, ting han var glade for i barndommen og ikke mindst ting han mangler i sit liv. Kort sagt fører han lister over alt muligt.
Derudover har han problemer med tiden. Bogens fortæller læser en bog som beskriver tiden og forskellen i tiden forskellige steder på jorden, ned til mindste detalje, og han bekymrer sig en del over de ting han læser i denne bog. For at få disse bekymringer ud anskaffer han sig et hammerbræt.
Igennem bogen gennemgår fortælleren en udvikling, selvom han dog stadigvæk er naiv, da bogen slutter. Alt i alt er han dog nogle oplevelser og erfaringer rigere, hvilket bestemt har påvirket ham i en positiv retning i løbet af bogen.
Naiv.Super er en god bog, som dog er ret hurtigt læst. Selve bogen fortælles i jeg-form og sætningerne er bygges op således, at de er meget korte og lige til at gå til, hvilket også er med til at gøre det nemt at læse bogen.
16. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar