12. august 2007

Hvilken dejlig weekend

Sikke en dejlig weekend kæresten og jeg har haft. Fredag, da kæresten fik fri fra arbejde, lagde vi ud med et 25 års jubilæum i det firma, hvor vi arbejder. Der var en masse lækker mad, og vi fik hygget os i kollegaernes selskab.
Lørdag var vi til fest sammen med nogle af kærestens venner. De har lavet en tradition med at mødes 3-5 gange om året, og så skiftes folk til at arrangere det. I går var det så en af kærestens venner og os som stod for arrangementet. Vi havde planlagt en grillaften med en masse lækker mad, så det meste af lørdagen gik med at få skåret salat, få marineret kød og i det hele taget bare få gjort klar til folk dukkede op kl. 17. Vi fik grillet og hygget os, om end vi måtte sidde indenfor, da det slet ikke var varmt nok til at sidde udenfor. Alt i alt var det en virkelig hyggelig aften, og vi ser frem til næste gang :o)
I dag har vejret dog virkelig artet sig fra den gode side. Vi sov længe, men besluttede vi hellere måtte komme på en gåtur for lige at blive bare lidt mere friske. Vejret var fremragende, så vi endte med at tage et smut ud i Vognsbølparken. Vi medbragte et tæppe, et par puder, noget koldt at drikke og lidt læsestof. Og så har vi ellers ligget derude og hygget os det meste af eftermiddagen. Nu har vi lige spist aftensmad, og snart går weekenden på hæld, hvilket egentlig ikke gør noget når nu vi har haft sådan et par hyggelige dage.

Jeg holder fri i disse uger, og nyder sommerferien, selvom jeg dog også snart ser frem til at komme i gang igen. Der er dog lige nogle uger endnu, da semestret først starter 1. sep. Det falder jo så på en lørdag, og jeg har først timer om tirsdagen, hvilket alt i alt betyder, at jeg altså først starter igen den 4. sep.
I næste uge skal der dog bestilles bøger til det kommende semester, og jeg skal en tur til Kolding for lige at finde ud af, hvor lang transporttid der er, og hvor lang tid det tager at gå/køre til uni. Jeg skal jo nødigt komme for sent til forelæsningerne den første dag ;o) En af dem jeg har gået på hold med, da jeg læste min bachelor, skal jeg også gå på hold med her på kandidaten, så vi har besluttet, at vi tager en tur til Kolding sammen. Det skal nok blive hyggeligt.
Ellers så skal ugen gå med venindebesøg, spisning hos min mor og fødselsdag.

2 kommentarer:

Tenna sagde ...

Det lyder til du har og haft det rigtig hyggeligt, så bliver man også mere klar til studierne igen. Snyd du først starter 4. september, jeg må pænt afsted den 28. august. Jeg plejer først at starte den 1., men man udvidede perioden da man delte året op i 4 kvartaler i stedet for 2 semester, tåbeligt system, der kommer nok noget brok over det på min blog på et tidspunkt...ha' en god aften ;-)

Mia sagde ...

Arh ja det har jeg hørt om at de har gjort på naturvidenskab. Jeg ved heller ikke om vi venter med at starte til den 4. sep, for jeg har endnu ikke fået information omkring om der er noget intro arrangement på kandidat studiet.

God aften til dig også :o) Og luk endelig noget brok ud på bloggen ;o) Det er så rart at få luft engang imellem.