Dan Brown - The Lost Symbol

Dan Brown

The Lost Symbol

Bantam Press

509 sider

13. feb-25. feb

The Lost Symbol har ligesom flere af Dan Browns tidligere bøger symbolforskeren Robert Langdon i hovedrollen. Denne gang er det dog hverken Rom eller Paris, der er omdrejningspunktet for historien, men derimod Washington DC.

Peter Solomon, Langdons tidligere mentor, inviterer i sidste øjeblik Robert Langdon til at holde en forelæsning i The Capitol Building i Washington DC samme aften. Det viser sig dog slet ikke at være Peter Solomon, der står bag invitationen, men derimod den grusomme Mal'akh, som har kidnappet Peter Solomon, der er en højtstående person i frimurerordnen. Baggrunden for kidnapningen er, at Mal'akh ønsker at få Peter Solomon til at røbe frimurernes ultimative hemmelighed, der angiveligt skulle være placeret i Washington. Denne hemmelighed kan nemlig få menneskeheden til at genopdage gammel og glemt visdom.

Opklaringen af hemmeligheden ligger hos Robert Langdon, da han har opbevaret en hemmelig lille pakke for Peter Solomon. Langdon er dog ikke klar over, hvad denne indeholder, men pakken viser sig at være en meget vigtig brik i Mal'akhs ønske om at få Peter Solomon til at røbe frimurernes hemmelighed.

Herfra tager historien fart, og der er gang i den hele tiden. Historien går dog en smule død til sidst, og specielt de sidste 20 sider var en halvkedelig afslutning på en ellers spændende bog.

Dan Brown er yderst populær og jeg har på sin vis svært ved at forstå det, og så alligevel ikke. The Lost Symbol indeholder spænding det meste af romanen igennem, og plottet er gennemtænkt og underholdende. På den anden side synes jeg, at det er læst før, nemlig i Da Vinci mysteriet samt Engle og dæmoner.

Min umiddelbare mening er, at det nu er tid for Dan Brown til at stoppe Robert Langdons eventyr, og så ellers få skrevet nogle andre romaner, der ikke er skåret over samme skabelon, som de tre om Langdon ellers har været det. På den anden side kan man jo så sige, at det er det folk gerne vil have, og der sidder massere af læsere rundt omkring i verden, som elsker Robert Langdon bøgerne. Så hvorfor skulle Dan Brown egentlig ikke bare fortsætte stilen? Jeg læser det jo også selv.

Kommer der en fjerde bog om Robert Langdon, så læser jeg den nu nok også den, for underholdningsværdien er jo ganske udmærket, hvis man tager romanen for det den er. Stor litteratur er det helt sikkert ikke, men der skal også være plads til det letlæste og mere lige-til-at-gå-til-litteratur, som nok passer meget godt til verden af i dag.