8. oktober 2007

Jasper Fforde - The Eyre Affair

Hvilken total sjov bog, hvilken virkelig god bog og hvilken underholdende bog. The Eyre Affair har bare det hele. Jeg glæder mig i hvert fald over, at der er fire bøger mere i serien, så jeg ikke allerede skal sige farvel til Thursday Next nu, hvor jeg er kommet igennem den første bog i serien.

Thursday Next er datter af Wednesday Next og Colonel Next. Hendes far, Colonel, er agent i SO-12, CronoGuards, og han kan rejse gennem tid. Thursday Next har to brødre, Anton og Joffy.
Thursday Next lever i et ikke helt almindeligt England, hvor England er en republik og Wales er uafhængig. Transportformen er luftskibe, og Thursday ejer en dronte, Pickwick, som er version 1.2.

The Eyre Affair handler om den litterære detektiv, Thursday Next. Hun er på sporet af Acheron Hades, der kidnapper karakterer fra forskellige romaner, og herefter forlanger løsepenge for at sende karaktererne tilbage til romanerne. Hades kidnapper selveste Jane Eyre, og Thursday må tage turen ind i romanen for at få det hele gjort godt igen, og få repareret den skade Hades har begået ved at kidnappe Jane Eyre fra romanen.
Samtidig med, at Thursday Next må redde Jane Eyre, så har hun meget andet at se til. Hun skal forhindre, at den mand hun elsker ikke gifter sig med en anden, at hendes tante kommer tilbage fra det Wordsworth digt, hvor hun befinder sig, og hun skal finde ud af, hvem der i virkeligheden skrev Shakespeares skuespil. Samtidig skal hun kæmpe med Krim konflikten, og Jack Schitt som kommer fra det magtfulde Goliath Corporation.

Dette er virkelig en must read. Fforde formår at få alle begivenhederne til at hænge sammen på et højere plan, og i det hele taget er romanen bygget op på en måde, så det hele går op i en højere enhed. Jeg har slugt hver en side, og det har været en virkelig god læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til at læse de andre bøger i serien, og jeg må vist få dem bestilt hurtigst muligt, når jeg er igennem noget af det andet som ligger og venter på at blive læst.

Der kan læses lidt mere om Thursday Next her.

Og så må jeg hellere takke Emme, fordi det var hende, som med en omtale af den seneste nye bog i Thursday Next serien fik mine øjne op for Jasper Fforde. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har skiftet bekendtskab med ham :o)

8 kommentarer:

JJ sagde ...

Hej Mia

Den lyder godt nok speciel men også rigtig god. Jeg tror lige jeg skal have tjekke Jasper Ffordes bøger lidt ud.

Det er bare dejlig med noget ny inspiration.

Mia sagde ...

Hej JJ

Den er også ret anderledes, men sådan er fantasy tit synes jeg. Men god er den i hvert fald, så jeg synes du skal tjekke Fforde ud. Han har også skrevet en anden serie, men den har jeg slet ikke lige læst noget med.

Det var godt, at jeg kunne være til lidt inspiration :o)

Emmaline... sagde ...

Hold da op den lyder forrygende sjov og spændende, helt anderledes end hvad jeg normalt læser, så jeg sætter den omgående på listen. Tak for inspirationen, Mia ;-)

Mia sagde ...

Emmaline - Det er også den mest sjove bog jeg har læst i længe. Men samtidig er den også anderledes end det jeg plejer at læse. Det er jo heller ikke altid nogen dårlig ting ;o) Nogen gange skal man jo prøve noget nyt.

Og her er i hvert fald tale om noget hyle morsomt men samtidig spændende, i en anden udgave end jeg er vant til. Men jeg er hooked :o)

JJ sagde ...

Puha, det er godt det snart er jul, der er snart mange bøger på dem-vil-jeg-have-listen.... Nu er Jasper Fforde også et emne.

Mia sagde ...

JJ - Tro mig, jeg kender det kun alt for godt. Jeg har efterhånden også en frygtelig lang liste over bøger jeg ønsker mig, og Ffordes bøger om Thursday Next er nogen af dem ;o)

Charlotte sagde ...

Jeg f�jer mg til koret: Det lyder som en bog man skal l�se!

Mia sagde ...

Charlotte - Jeg kan i hvert fald kun anbefale den :o)