23. november 2010

Jens Henrik Jensen - Spøgelsesfangen

Jens Henrik Jensen
Spøgelsesfangen
Politikens forlag
479 sider
20. nov-22. nov

Medrivende krimi, der er en fortsættelse af Økseskibet og Kulmanden, som tidligere er omtalt her på bloggen. Nina Portland er tilbage - og det er absolut med stil.

Romanen indledes med to nøje planlagte likvideringer, og så er historien ellers sat i gang. De to likvideringer starter en bandekrig i Esbjerg. Nina Portland er på sagen, men til alles store overraskelse sendes hun til vestkysten, hvor et privatfly er forulykket, og en meldes dræbt. Dette bliver betragtet som en højst uinteressant sag, og Nina Portland er mildest talt skuffet over, at hun må tage sig af den. Men da folk fra blandt andet CIA melder sig på banen viser det sig, at flyulykken alligevel er lidt mere end bare en flyulykke, da en tophemmelig passager viser sig at være sporløst forsvundet. Og så går jagten ellers i gang...

Der er spænding fra første til sidste side. Og plottet er absolut ikke til at gennemskue - og selv til sidst fik den lige et ekstra twist med plottet. Jeg havde i hvert fald ikke set den komme, men jeg er selvfølgelig heller ikke en erfaren krimilæser. Tværtimod er jeg en af dem, som synes, at markedet oversvømmes af lidt for mange krimier, og at mange efterhånden ikke kan sige andet end krimi, krimi, krimi hvis man spørger til hvad de læser. Jeg har dog et lidt specielt forhold til Jens Henrik Jensens serie om Nina Portland. De foregår nemlig i min hjemby Esbjerg, og der er altså bare noget anderledes over at kunne se det hele for sig, og vide hvor det er tingene sker.

Spøgelsesfangen er absolut anbefalelsesværdig, og jeg slugte romanen på tre dage.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Bogorm

Jeg hedder Kristian og har lavet en ny måde at udgive bøger, du måske kunne finde interessant.

Min bog, Verdens Vredeste Mand sælges uafhængigt af forlag og iTunes fra;
verdensvredestemand.dk

Køberen kan her vælge mellem;
Verdens Vredeste Mand som lydbog i fem forskellige kvaliteter
Bogen som RTF dokument (nemmeste format at søge efter ord, kapitler og passager med)
ePub til IPads, e-readers etc.
PDF til print
samt et selvstændigt soundtrack, Lux & Lumen, af mine to gode venner Asger Baden og Peter Leth — mest kendte for al musikken til DR2.
+
en masse gratis artwork.
Uanset hvad køberen vælger koster det 60 kroner.

Du kan kigge forbi verdensvreestemand.dk — her er en pressemeddelelse og en håndfuld eksempler fra bogen du kan streame eller downloade.
Der er en beskrivelse af hele projektet på hjemmesiden, og du finder hurtigt ud af om det er noget for dig — om ikke andet kan forretningsmodellen være af interesse for dine læsere — og Lux & Lumen er som skabt til at læse til.

Hvis du vil omtale projektet sender jeg gerne en DVD med det nødvendige materiale.

Spørg endelig, hvis der er det mindste

info@verdensvredestemand.dk


M.v.h. Kristian