Weekenden er over os. Faktisk så har jeg jo haft weekend siden onsdag eftermiddag, og kæresten joinede mig i går eftermiddags ;o) Kæresten har nemlig haft fri fra arbejde i dag, hvilket vi begge to har nydt i fulde drag <3 Jeg har været et hurtigt smut på biblioteket i eftermiddag, og samtidig fik jeg lige hjembragt aftensmaden, nemlig en sandwich med kylling og bacon. Nu er kæresten så lige smuttet af sted til sommerfest med arbejdet, så i aften er jeg alene hjemme. Aftenen skal bruges på de der famøse 300 siders selskabsret, som jeg ikke engang er en tredjedel igennem endnu. Jeg havde håbet på, at der ville være tid til en hel del skønlitterær læsning, men det bliver vist først sidst på aftenen, når jeg er for træt i hovedet til mere selskabsret. Planen er også, at jeg hellere lige må lure lidt på den nye omgang Vild med dans, som starter i aften.
Kender jeg kæresten ret, så er han tung i hovedet i morgen, så der skal jeg nok kunne få lidt ro til at læse mere selskabsret *G* Så langsomt som det går, så kan jeg i hvert fald godt se, at jeg ikke når at blive færdig i aften. Det gør nu heller ikke så meget for jeg synes såmænd det er spændende. Og skal det forståes når jeg læser det, jamen så er jeg ganske enkelt nødt til at læse det langsomt.
Søndag skal vi bare slappe den, og nyde hinanden <3 Og så må jeg vist også hellere få tænkt lidt over, hvordan min fødselsdag skal fejres. Datoen, 17. sep., nærmer sig i hvert fald med hastige skridt.
God weekend til mine bloglæsere :o)
7. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
God weekend - og god arbejdslyst til dig søde søs *S*
Tak *S* Og god weekend til jer også :o)
God arbejdslyst ;-) Jeg misunder dig ikke dine 300 sider, jeg har mine egne - dog ikke 300!
God læselyst Mia :) Jeg må hellere klappe pc'en ned, men jeg skal liiige have læst på på de daglige blogs. Jeg smuttede i fredagsbar i går efter forelæsningen. Det var hyggeligt men jeg var træt da jeg endelig kom hjem!
Emmaline - Tak ;o) Og i lige måde. Jeg er nu heller ikke misundelig på dig *G*
Stine - Det lyder bekendt at man lige bliver indfanget af pc'en og lige må se hvad der sker rundt omkring på de forskellige blogs.
Kæresten sover endnu - han kom først hjem kl. 5 - så der er fred og ro til at læse her. Skulle bare lige tjekke om der var gang i bloggen, og så skal pc'en nemlig lukkes ned! Og det sker så nu så jeg kan komme videre... Jeg var nemlig IKKE flittig i går aftes. Fyyyy Mia! ;o)
Jeg håber du nåede igennem Mia. Her har jeg både lagt vasketøj sammen, tager opvasken, læst, løbet en tur, set film med kæresten og læst igen. Super effektivt ;)
Stine - Jeg når i hvert fald igennem i dag :o) Sikke effektiv du var i går. Respekt for det.
Send en kommentar