5. november 2010

Susanna Clarke - Jonathan Strange & Mr. Norrell

Susanna Clarke
Jonathan Strange & Mr. Norrell
Gyldendal
769 sider
1. okt-3. nov

Det var en hård omgang at komme igennem denne mursten af en roman. Den har stået på hylden i længe, og det var en bog jeg havde set frem til i længe. Og ih, hvor er jeg endt med at være skuffet. Jeg synes ikke den er værd at spilde læsetid på, så jeg vil absolut ikke anbefale dig at gå i gang med den.

Kort fortalt handler Jonathan Strange & Mr. Norrell om to magikere. De to magikere har navngivet romanen, og det er da også de to, som er omdrejningspunktet hele romanen igennem. Handlingen udspiller sig, primært, i England i årene fra 1806 til foråret 1817.

Mr. Norrell er en sky akademiker, der opholder sig for sig selv i sit hjem i Yorkshire. Han bærer dog på en hemmelighed - Mr. Norrell er nemlig den første magiker i fire hundred år, som rent faktisk kan udøve magi, og som ikke kun er teoretisk magiker. Hemmeligheden slipper dog ud, og den spreder sig over hele England. Han inviteres til London, og alle beundrer ham. Specielt da han vækker en ministers kone fra de døde. Men opmærksomheden omkring Mr. Norrell varer ikke evigt, og da Jonathan Strange dukker op, ung, arrogant og charmerende, og viser sig at have talent for magi, tager Mr. Norrell ham modvilligt til sig som sin elev.

De to magikere indgår for en stund i et partnerskab, men efterhånden tiltrækkes Strange af den mørke magi, og det får konsekvenser, ikke mindst for venskabet med Mr. Norrell.

På bagsiden af romanen fremgår en udtalelse fra en anmeldelse i Time Magazine: "Et mesterværk indenfor sin genre, på højde med Tolkien." Den udtalelse kan jeg absolut ikke være mere uenig i, og alligevel var der et eller andet der drev mig til, at jeg lige måtte se hvad romanen endte med. Jeg var dog flere gange ved at opgive undervejs, og på sin vis fortrød jeg til sidst, at jeg ikke gjorde det.

Så ja, ingen anbefaling herfra til Susanna Clarkes roman.

4 kommentarer:

Bogklubben mener sagde ...

Hvor er det ærgeligt, at du havde set sådan frem til at læse bogen, og at du så er så skuffet over den.
Jeg har også kigget lidt på den, men nu vil jeg i hvert fald lade den stå.

Anette/ Bogklubben mener

Mia sagde ...

Anette - Ja, det er altid en smule træls at blive skuffet over en bog man har set frem til at læse i lang tid.

Måske jeg en dag lærer ikke at have så mange bøger stående ulæste, sådan så jeg ikke kan glæde mig helt så lang tid inden jeg får dem læst. Synes faktisk det engang kunne være fedt at få læst alle de bøger jeg har stående, og hver gang jeg så skulle læse en ny skulle jeg gå ned og købe den. Det kommer dog næppe til at fungere i praksis, men jeg synes tanken er lidt interessant.

Sarah Buch Odgaard sagde ...

Jeg er glad for at du ikke anbefaler at man læser den færdig. Jeg gik igang med den, også spændt, den lød bar eså spændende, men blev simpelthen nød til at give op, nåede til ca side 150, og så gad jeg simpelthen ikke mere. synes ikke der skete noget, og var irriteret over alle de fodnoter. Jeg har dog kigget på bogen igen, og tænkt om jeg gav for hurtigt op - den har jo vildt godt potentiale. meen, er glad for at jeg ikke er gåer tilbage til den, for hvis den fortsætter som den startede er det spild af min tid.

Mia sagde ...

Sarah - Der er i hvert fald ingen grund til at fortryde at du opgav. Jeg brugte så lang tid på at kæmpe mig igennem, fordi jeg troede den blev bedre. Og det gjorde den bare aldrig. ØV!

Livet er egentlig for kort til kedelige bøger, der ikke fanger én. Når der er så mange bøger at vælge imellem, så gælder det egentlig om at læse kun det man synes er spændende og som fanger én. Jeg bliver desværre bare ofte lidt stædig og må bare læse bogen færdig for at finde ud af hvad det ender med. Og den standhaftighed fortryder jeg ind imellem. Det gjorde jeg i hvert fald med denne.