7. februar 2010

Jette A. Kaarsbøl - Din næstes hus

Jette A. Kaarsbøl
Din næstes hus
Gyldendal
371 sider
30. jan-31. jan

Din næstes hus er meget anderledes en Jette A. Kaarsbøls tidligere roman Den lukkede bog, som jeg var ret begejstret for. Din næstes hus er ganske udmærket underholdning, men jeg savner lidt mere dybde og afslutning på romanen.
Din næstes hus handler om Laus Lindborg, der sammen med en ven ejer sin egen artitekttegnestue. Laus er ungkarl, men han lever udadtil en spændende tilværelse med gode venner og en del forhold til forskellige kvinder. Alligevel har han en del tomhed i sin tilværelse, og specielt efter faderens død bliver fornemmelsen stærkere.
Laus beslutter, at faderen skal begraves i den jyske by St. Randing, hvor faderen har tegnet byens bibliotek. Dette var en af de få projekter, som Laus' far lykkedes med og Laus mener derfor, at St. Randing må være et godt sted for faderen at blive stedt til hvile. I forbindelse med begravelsen beslutter Laus at opholde sig i byen i en periode, hvor han tager orlov fra jobbet og forsøger at få bugt med den tomhed, som efterhånden er blevet altoverskyggende.
Under sit ophold i byen bliver Laus gode venner med sognepræsten, til trods for deres forskelligheder, og Laus anvender både vaskemaskinen og internetforbindelsen i præstegården. Men bag dette venskab med præsten gemmer der sig flere og andre grunde til, at Laus så ofte dukker op i præstegården - præstens kone Alma er i hvert fald ret sød...
Letlæst og ganske udmærket underholdning, selvom jeg synes at Den lukkede bog, var et noget større mesterværk end denne roman.

Ingen kommentarer: