23. marts 2011

Kathryn Stockett - Niceville

Kathryn Stockett
Niceville
Cicero
408 sider
26. feb-20. mar

Fantastisk roman. Rigtig gribende, humoristisk, og ikke mindst skræmmende. Jeg elskede hver en side, og tiden det har taget mig at læse romanen er slet ikke udtryk for, hvor god den er. Jeg har bare haft lidt for meget andet at se til og samtidig var det som om, at den bare skulle læses i lidt mindre doser.

Romanen skildrer 60'ernes Mississippi og den nye lov, som gør, at adskillelse mellem sorte og hvide ikke længere er lovlig. Ku Klux Klan hærger imidlertid og mange sorte lever i skræk for, hvad der kan ske. På trods af dette indvilliger den sorte tjenestepige Aibileen i at fortælle sin historie til miss Skeeter, en ung hvid kvinde, der har sat sig for at ville beskrive tilværelsen for en række sorte tjenestepiger. Og efterhånden lykkedes det at får rekrutteret flere tjenestepiger, der ligesom Aibileen gerne vil fortælle deres historie.

Alt i alt lyder det måske ikke videre spændende, men forfatteren har immervæk formået at få en fantastisk historie ud af det, og man er godt underholdt fra første til sidste side. Niceville får mine varmeste anbefalinger.

2 kommentarer:

Lise sagde ...

Den har jeg også læst - ååhh den var god.

Anonym sagde ...

En fantastisk bog