28. februar 2011

Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering

Erling Jepsen
Ingen grund til overdramatisering
Borgen
179 sider
24. feb-26. feb

Ingen grund til overdramatisering er historien om en ung mand fra Sønderjylland, som forsøger at klare sig i København. Han tynges dog af en voksende skattegæld, skrantende studier, en opsagt lejlighed og en navnebror, som har succes. Så det hele er lidt svært, og han "flygter" jævnligt hjem til forældrene i Sønderjylland for at forsøge at komme på ret kurs igen.

Det er Erling Jepsens debut og det er egentlig ganske udmærket. Ret banalt og enkelt - i hvert fald når man ser fortællerens liv udefra, men det er absolut ikke nemt og enkelt for fortælleren, der står midt i det. Og det forklarer Erling Jepsen faktisk ret godt.

Ingen kommentarer: