Tomas Espedal - Mod kunsten

Tomas Espedal

Mod kunsten

Batzer & Co

158 sider

25. aug-27. aug

Mod kunsten handler om Tomas Espedals familie i tre generationer. Forfatteren har mistet sin mor og sin kone. Han flytter ind i et hus uden for Bergen sammen med datteren og må nu både være far og mor for hende. Han tager sig af alle de dagligdags ting, der skal ordnes, og når datteren er i skole skriver han. Han skriver om naturen, men også om sig selv. Han skriver om drømme, savn og længsel. Om de to søstre, der bliver jaget ud hjemmefra af farens nye kone, om drengen der bliver sendt på landet under krigen, og savner sin mor. Det lyder ret banalt, men det er det ikke. Det er en lille fantastisk roman, som Espedal her har skrevet. Sproget er noget helt særligt, og Espedal formår at fortælle meget, selvom romanen sideantalsmæssigt er ret kort.

Her følger et lille citat fra Mod kunsten (s. 20), som ret godt illustrerer det høje sproglige niveau i romanen:

"Min farmor kunne godt lide at fortælle denne historie som når man river skorpen af et sår og det begynder at bløde igen, hun kløede sig nervøst på den højre arm og sagde det samme om og om igen; fandens også, sagde han, fandens også, sagde hun. Thea flyttede ind og gjorde det klart at de to piger måtte flytte ud. Thea havde fået besøg af sin mor, de to piger lå i soveværelset og lyttede til de to kvinder der talte; hvordan kunne du, sagde moderen. Enældre mand med to store piger, hvordan kunne du? hvad tænkte du på? stakkels lille Thea. Jeg skal nok få dem ud af huset, sagde Thea. De to piger hørte det. Margit sprang ud af sengen og løb ind i stuen og slog Thea i ansigtet. Så hårdt hun kunne, med flad hånd. De to piger sloges, to jævnbyrdige, jævnaldrende, de slog og hev hinanden i håret."

Mod kunsten er bestemt anbefalelsesværdig.