27. juli 2009

Ferie

Dagen efter mit forsvar af specialet tog kæresten og jeg på ferie. Vi har i 10 dage været på ferie i først Rom og derefter Toscana. Vi har i Rom sidste år også, så derfor opholdt vi os udelukkende der et par dage inden turen gik videre mod Toscana.
I Rom fik vi indkvarteret os på SAS Radisson lige ved Termini, som er hovedbanegården i Rom. Det var dejligt centralt og herfra var der ikke langt til seværdighederne. Vi fik gået nogle ture i Rom, og ellers så fik vi set Colosseum indefra. En helt fantastisk oplevelse! Jeg var i forvejen imponeret af Colosseum, og jeg blev da ikke mindre imponeret, da vi først kom ind i dette fantastiske bygningsværk. Jeg er ganske enkelt dybt fasineret af, at det har været muligt at bygge et bygningsværk som Colosseum for flere tusinde år siden.
Vi fik desuden nydt varmen på toppen af SAS Radisson hotellet, hvor der var en ret lækker tag pool, hvor man kunne blive godt stegt i solen ;o)

Efter et par overnatninger i Rom gik turen så til Toscana, hvor vi skulle holde ferie sammen med tre andre par i en uge. Vi boede i en super lille by i det sydlige Toscana, og udsigten fra huset, hvor vi boede, var simpelthen intet mindre end fantastisk, og om aftenen kunne man falde i søvn til lyden af vandfaldet, der var nede i dalen foran byen. Hele formålet med ferien var afslapning, afslapning og så lige lidt mere afslapning, men vi skulle selvfølgelig også se lidt.

Vi fik set byen fra den anden side, idet vi gik op til et udsigtspunkt, hvorfra der var udsigt over hele byen og det omkringliggende område, og naturen er ganske enkelt intet mindre end fantastisk - og så var vejret bare super. Sådan omkring de 30-35 grader hver eneste dag.

Vi fik badet i Lago di Bolsena, og det var en ganske speciel oplevelse, idet sandet her er helt sort, som følge af, at der tidligere har været vulkansk aktivitet i området. Her var det helt sikkert muligt at få sine sollyster styret, og jeg endte med at være godt stegt, da vi havde opholdt os der en hel dag.
Vi fik desuden set den lille by vi boede i, gået nogle ture i den, hvilket var usandsynligt godt for lårmusklerne, da det var op og ned af trapper eller bare stejle veje hele tiden.

En anden speciel oplevelse var de termiske bade i Saturnia. Vi var der sent på aftenen, og der var intet lys overhovedet. Der var helt mørkt bortset fra alle de smukke stjerner på himlen, så det var en ret anderledes oplevelse at sidde der i de varme kilder og boble rundt. Dog var det lige lidt skræmmende at trampe ud i vandet uden at vide, hvad der overhovedet ventede en fordi man intet kunne se. Men det gik fint, og det var bestemt ikke en oplevelse jeg ville have været foruden.

Alt i alt en dejlig tur, hvor der var plads til at nyde solen, nyde hinanden, slappe af og få læst en masse skønlitteratur, men hvor der også var mulighed for at tage på længere ture og se lidt andet end bare lokalområdet.

Jeg kan i hvert fald sagtens lokkes til Toscana igen - det bliver dog ikke næste år, for nu vil jeg gerne se lidt andet end lige Italien.

2 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Rom lyder rigtig dejligt; det kunne jeg også godt tænke mig, men er der ikke frygteligt mange turister dernede i juli måned? Jeg har altid tænkt, at det nok var bedre at tage derned i efterårsferien.

Mia sagde ...

Dorte H - Rom er også bare en super spændende by; og der er bare så mange smukke bygningsværker.

Der er mange turister i Rom, men det er der hele året. Det kan godt være der er lidt ekstra i juli måned, men generelt er der bare mange. Sidste år var vi af sted i slutningen af august og det er mit indtryk, at der var lige så mange turister på det tidspunkt også - til trods for at højsæsonen jo på det tidspunkt er ved at være overstået. Om efterårsferien er bedre skal jeg ikke kunne sige, men mit gæt er, at der stadig vil være rigtig mange turister