Lauren WeisbergerDjævlen går i Prada
Sommer & Sørensen
343 sider
16. apr-19. apr
Djævlen går i Prada handler om den knap så smarte Andrea, der får arbejde hos modemagasinet Runway, hvor hun skal være assistent for chefredaktør, Miranda Priestly. Andrea ved intet om modebranchen, og hun kender endnu mindre til den frygtede chefredaktør. Men det kommer hun snart til.
Miranda Priestly er intet mindre end krævende. Hun er faktisk meget krævende. Alt skal gå efter hvad hun ønsker, og det skal ske her og nu. Andrea opvarter hende konstant, og aldrig er det godt nok. Man må for eksempel aldrig servere kold kaffe for Miranda for så bliver man blot bedt om at hente en ny kop kaffe hos Starbucks - og dermed er man så bagud med alle de andre opgaver som ligger og venter. Det er desuden forbudt at møde på arbejde i andet fodtøj end stiletter, og desuden er det ikke muligt at forlade sit skrivebord på noget tidspunkt når Miranda Priestly er til stede - med mindre det selvfølgelig lige er for at opfylde en af hendes ordrer. Juniorassistenten Andrea og seniorassistenten Emily står altså for at klare mere eller mindre alt for Miranda Priestly - både i hendes arbejdsliv, men også i hendes privatliv.
Det er imponerende at Andrea holder ud, men drivkraften bag at blive der, er at hun ønsker at komme til at skrive for bladet The New Yorker, og hun satser på, at jobbet hos Miranda Priestly kan bringe hende tættere på, at den drøm skal gå i opfyldelse.
Sikke en omgang chick lit. Trængte til noget letlæst ovenpå Tom Wolfes Forfængelighedens bål, og det fik jeg skam sandelig også. Men jeg blev godt nok også irriteret undervejs i læsningen - uha Miranda Priestly er øretæve indbydende og jeg forstår slet slet ikke, hvorfor Andrea ikke siger stop allerede i løbet af de første måneder. Magen til større kælling end Miranda Priestly skal man da vist lede længe efter.
Jeg var udemærket underholdt hele bogen igennem, og Djævlen går i Prada kan bestemt godt anbefales som sådan en gang strandlæsning eller i hvilken situation man nu lige mangler lidt letlæst chicklit.
6 kommentarer:
Filmen kan også godt anbefales :-)
Peter - Den må jeg få set en dag :o)
Jeg er helt enig - både med dig og Peter. Jeg er igang med at genlæse den - trænger til noget letlæst mellem specialeskrivningen :-)
Som Peter skriver - så er filmen også seværdig, men jeg kan nu bedst lide bogen :-)
Stine - Ja, ind imellem er det godt med lidt letlæst til at supplere den knap så lette læsning der følger med specialet. Jeg sidder jo selv lige midt i det i øjeblikket, så jeg forstår det godt.
Lise - det lyder som den klassiske med, at bogen (næsten) altid er bedre end filmen :o)
Send en kommentar