2. juli 2008

Sommerferielæsning

Sommerferien har efterhånden indfundet sig, og der er nu masser af tid til at læse lige det jeg har lyst til. Pligtlæsningen er heldigvis overstået for denne gang, og forhåbentlig er den sidste eksamen dette semester også bestået.

Sommerferielæsningen i år kommer til at bestå af

Paul Auster - New York trilogien
Paul Auster - Moon Palace
Michael Chabon - Den utrolige historie om Kavalier og Clay
Susannah Clarke - Jonathan Strange og Mr. Norrell
Richard Dawkins - The Selfish Gene
Richard Dawkins - The God Delusion
Umberto Eco - Foucaults pendul
Jonathan Safran Foer - Ekstremt højt og utrolig tæt på
Michael Frayn - The Human Touch
Andrew Sean Greer - Max Tivoli
Katrine Marie Guldager - En plads i historien
Helle Helle - Ned til hundene
Siri Hustvedt - Det jeg elskede
Erling Jepsen - Kunsten at græde i kor
Erling Jepsen - Med venlig deltagelse
Erling Jepsen - Ingen grund til overdramatisering
Hans Otto Jørgensen - Ida og Axel trilogien
Daniel Kehlmann - Opmålingen af verden
Jan Kjærstad - Kongen af Europa
Chad Kultgen - En helt almindelig han
Haruki Murakami - The Elephant Vanishes
Haruki Murakami - Kafka på stranden
Haruki Murakami - Hard-boiled Wonderland and the End of the World
Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike
Haruki Murakami - Efter skælvet
Henriette E. Møller - Kaiser
Marisha Pessl - Særlige emner inden for ulykkesteori
Terry Pratchett - Diverse Discworld bøger
Terry Pratchett - The Science of Discworld
Knud Romer - Den som blinker er bange for døden
Philip Roth - Enhver
Lauren Weisberger - Djævlen går i Prada
Tom Wolfe - Forfængelighedens bål

En frygtelig lang liste, der indeholder en hel del bøger som jeg i længe gerne har villet læse, men hvor tiden ikke har været til det. Tiden ender sikkert med heller ikke at være der i sommerferien, men nogle af dem skal jeg nok få læst. Det er jo godt at være ambitiøs ;o) Jeg skal i hvert fald ikke risikere at løbe tør for læsestof - det er en ting, der er helt sikkert.
Et par genlæsninger har jeg også i tankerne, nemlig Jan Kjærstads trilogi om Jonas Wergeland - Forføreren, Erobreren og Opdageren. Og så er Bill Brysons En kort historie om næsten alt også en af de bøger som jeg gerne vil genlæse, selvom det ikke er så længe siden, at jeg læste den første gang.

Her er altså lidt om, hvad du kan forvente at se omtaler af på bloggen de næste måneder :o)

13 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Du godeste, det var en lang liste. Du er meget ambitiøs. Hvornår skal du holde sommerferie???

Jeg vil også gerne læse "Jonathan Strange". Jeg kan stadig huske anmeldelserne og jeg tror den er rigtig god. Men jeg har ikke selv købt den....

Richard Dawkins ligger også og venter på min reol... Jeg glæder mig... hæhæ....

Murakami - Indtil videre har jeg kun læst en bog af ham, men jeg har også købt flere og glæder mig til dem.

Roth - Enhver. Puha. Glæder mig til at høre hvad du synes. Der sker virkelig ikke ret meget, men jeg blev utrolig påvirket af den. Jeg kan stadig ikke forstå hvad der skete. Det var ret underligt.

Rigtig god sommerferie.....Husk nu at nyde det.....!

Lisen sagde ...

er du da vimmer en lang liste, og hold da op jeg er begyndt at glæde mig til at læse gode anmeldelser fra din hånd :o)

Har selv lige læst Helle Helles "rødby- puttgaarden", som du anbefalede, godt nok en pudsig bog, meget let læst.

God sommer til dig, og god læselyst :o)

- Lisen

Mia sagde ...

Jens - Ja, listen er ambitiøs, men som skrevet når jeg sikkert heller ikke det hele ;o)

Jeg holder sommerferie nu og så frem til den 1. september. Så der er trods alt relativt meget tid at læse i.

Jeg har købt Jonathan Strange, og jeg glæder mig til at læse den. Har også store forventninger til den.

Richard Dawkins er det kæresten som har introduceret mig for, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med at læse noget af det. Tror dog det tager sin tid fordi det er ret tung læsning.

Murakami er virkelig god. Ham er jeg stor fan af - og det er til trods for at jeg faktisk kun har læst nogle af hans mindre kendte bøger. Har jo stadigvæk de store hit Trækopfuglens krønike og Kafka på stranden til gode. Jeg har det lidt sådan med de to bøger, at jeg forventer mig så meget af dem, og at jeg egentlig ikke har lyst til at starte på dem for så er de jo pludselig læst, og så har jeg dem ikke til gode mere. Ved ikke helt om det giver mening ;o)

Spændende med Roth - jeg må se om jeg også bliver påvirket af den. En omtale af den skal du i hvert fald nok få når jeg har læst den.

Tak - og god sommer til dig :o)

Mia sagde ...

Lisen - Godt at høre jeg lige fik sat gang i lidt forventninger der ;o) Ej, jeg tænkte bare det måske var rart at vide, hvad det er jeg har planer om at læse det næste stykke tid.

Jep - Rødby-Puttgarden er ganske pudsig, og letlæst. Men god synes jeg. Du var måske ikke så vild med den?

Tak i lige måde til begge dele :o)

jensdrejer sagde ...

Jeg ved lige hvad du mener med "Trækopfuglens krønike" og "Kafka på stranden". Jeg tænker tit på, at jeg ville ønske det var mig som skulle læse "Krig og fred" for første gang. Jeg er vild med den bog.

Mia sagde ...

Jens - Krig og fred har jeg faktisk aldrig læst, men jeg tror jeg går død i alle de russiske navne. Men det er nemlig lidt trist når de gode bøger er læst - selvfølgelig er man en rigtig god læseoplevelse rigere, men man ville altså hellere bare have den til gode ;o)

jensdrejer sagde ...

Jeg har læst "Krig og fred" 4 eller 5 gange. Det er simpelthen verdens bedste bog. Eller i hvert fald en af dem....

Lisen sagde ...

Har du set at Berlingske har bedt nogle forfattere om at give deres bud på sommerlæsning?

http://www.berlingske.dk/article/20080701/kultur/306270001/

Jeg syns at Rødby-Puttgarden var god, men jeg manglede ligesom en slutning. Jeg vil vide hvad der nu sker med tøserne... :o)

- Lisen

Sannie sagde ...

Jeg har også lavet mig en lang liste, men den kommer vist til at gælde de næste par år :) - har bl.a. hentet en masse forslag fra dig. Jeg er lige blevet færdig med Zadie Smiths - Hvide tænder. Den var var fantastisk! Nu vil jeg enten gå i gang med Kunsten at græde i kor eller Blekingegadebanden 1.
Du skal glæde dig til Kafka på stranden. Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg har læst, så kunne godt finde på at læse den igen. Men jeg må hellere læse nogle af de andre bøger, han har skrevet.

God sommer og læselyst
- Sannie

Mia sagde ...

Lisen - Du kan godt have ret i, at Rødby-Puttgarden mangler en afslutning. Den er åben og man kan selv tolke, og jeg plejer ikke at være vild med det. Her synes jeg dog det fungerede udmærket. Men jeg kan sagtens følge dine tanker også.

Jeg havde ikke set der var forfattere som havde anbefalet sommerlæsning på berlingske.dk så tak for tippet :o) De er nu læst igennem. Jeg synes ikke lige umiddelbart der var ret meget af det som fristede mig. Den eneste jeg helt sikkert skal læse er Stormen i 99, som jeg allerede havde overvejet inden, men som jeg bare ikke har købt (endnu) og derfor ikke tilføjet på must read listen i sommerferien.

Mia sagde ...

Sannie - Velkommen til :o) Jeg er glad for at du har kunnet finde inspiration på min blog, og det er dejligt at se du selv har startet en op. Så håber jeg at kunne finde noget inspiration der :o)

Hvis du var vild med Hvide tænder af Zadie Smith, så må du altså også bare læse Om skønhed af samme forfatter. Den er også fantastisk.

Og dejligt at høre omkring Kafka på stranden. Det er da bestemt positivt, at du allerede har lyst til at læse den igen. Men ja, hvis ikke du har læst andet af Murakami endnu, så kom lige i gang, hva'? ;o) Jeg har i hvert fald omtaler liggende på bloggen af nogle af hans andre bøger, så der kan du da søge inspiration, hvis det er :o)

God sommer og god læselyst til dig også :o) Jeg glæder mig til at følge med på din blog.

Kristian sagde ...

Du kan godt glæde dig til Dawkins. Uanset om man er enig med ham eller ej, så giver bogen noget at tænke over, og det er jo altid godt. Jeg kan i hvert fald anbefale den.

Mia sagde ...

Kristian - Min kæreste har læst Dawkins' The God Delusion og synes også den var anbefalelsesværdig. Men endnu en anbefaling er klart et plus :o) Jeg glæder mig i hvert fald til at læse dem begge.