Peter Øvig Knudsen - Blekingegadebanden 2: Den hårde kerne

Peter Øvig Knudsen
Blekingegadebanden 2: Den hårde kerne
Gyldendal
526 sider
4. jan-12. jan

Fortsættelsen til Blekingegadebanden 1: Den danske celle, er næsten lige så god som forgængeren.
I bind 2 er vi nået frem til 1980'erne, hvor det er en lille tæt sammenknyttet inderkreds i Kommunistisk Arbejdsgruppe, KA, der står for at planlægge og gennemføre en række af danmarkshistoriens store kup. Der er bl.a. tale om julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I denne periode af 1980'erne hvor røverierne begås er de centrale medlemmer af gruppen overvåget af efterretningstjenesten, men alligevel bliver de ikke afsløret.
Gruppen begår i 1983 et røveri mod en pengetransport i Lyngby. Dette røveri er kriminalpolitiet tæt på at opklare, men i al hemmelighed, selv for de centrale efterforskere, bliver efterforskingen stoppet fra Justitsministeriet, som ganske enkelt undlader at videresende vigtige papirer til udlandet, og så ellers bare indgår en aftale med de franske myndigheder uden at informere kriminalpolitiet yderligere.
Et planlagt kidnapningsforsøg af en svensk milliardærsøn, som skal skaffe 300 mio. kr. til PFLP, bliver beskrevet ned til mindste detalje i bogen, hvilket sådan set er fint; der er bare nogle andre ting hvor der mangler detaljer. Rullestolsrøveriet i Herlev i 1986 er en af de episoder, hvor detaljerigdommen bestemt ikke er overvældende. Det samme gør sig gældende for selve Købmagergaderøveriet mod postkontoret i Købmagergade i København i 1988, hvor planlægningen nøje beskrives, men hvor selve udførelsen og ikke mindst, hvem der affyrede det dræbende skud mod den unge politibetjent, Jesper Egtved Hansen, ikke levnes mange sider i bogen. Umiddelbart kan man selv ræsonnere sig frem til, at der er to muligheder for, hvem det var der affyrede det dræbende skud, men dette bruges der ikke én linie i bogen på at diskutere.

En af de virkelig gode ting ved Blekingegadebandens bind 2 er, at Peter Øvig Knudsen har snakket med et af de tidligere medlemmer af gruppen, som fortæller om baggrunden for hvorfor de handlede og gjorde som de gjorde, og hvad der fik dem til det. Det er bestemt et stort plus ved bogen.

Peter Øvig Knudsen har fået kritik for, at Blekingegadebanden 2 er for detaljeret, men jeg kunne nu sagtens have brugt nogle flere sider angående diskussionen omkring, hvem der affyrede det dræbende skud, og angående den efterfølgende retssag mod gruppens medlemmer, som behandles på kun omkring 50 sider.
Desuden kunne det være interessant, hvis der var blevet gravet lidt mere i, hvorfor gruppen ikke tiltales efter den dagældende terrorparagraf, § 114, i straffeloven, men det er selvfølgelig svært at få meget information når flere centrale personer i retssagen enten er døde eller ikke ønsker at udtale sig.

Blekingegadebanden 2 indeholder en tidslinie, hvilket jeg synes kunne have været brugbart allerede i bind 1. Det er unægteligt lidt nemmere lige at skabe sig et overblik ud fra den fremfor at sidde og bladre løs i bogen, fordi man lige mangler et overblik.

Blekingegadebanden 2 er på ingen måde dårlig, og den holder det høje niveau fra 1'eren. Eneste kritikpunkt fra mig er, at jeg gerne så flere detaljer i beskrivelsen af nogle af røverierne og den efterfølgende retssag mod medlemmerne af Blekingegadebanden.