6. november 2007

Ib Michael - Sorte huller

Sorte huller er fortsættelsen til Blå bror, som jeg ikke var videre begejstret for. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at læse anden del af trilogien når nu muligheden bød sig.

Sorte huller starter, hvor Blå bror sluttede, men alligevel er denne roman noget anderledes. Handlingen er dog ligesom i Blå bror ret svær at beskrive, men her er mit bud:
Den unavngivne fortæller og Regina er flyttet sammen i hendes lille lejlighed i København. Regina lever af at designe og sy tøj, imens fortælleren går på natarbejde, hvor han overvåger et transportbånd med flasker. For at overleve arbejdet medbringer fortælleren sine bøger og læser et par linier hist og pist ved transportbåndet, hvor han har stablet nogle kasser til et tårn, hvorpå bogen kan ligge.
Regina og fortælleren flytter til et anneks i Hellerup, som en gammel dame, Edel, har udlejet til dem. Hendes mand, som er forsvundet for 20 år siden, har et bibliotek som fortælleren får adgang til, og hvor han tilbringer mange stunder med at spekulere over livet og de ændringer som sker her i midten af 1960'erne. Fortælleren studerer astrofysik på universitetet, men både uddannelsen og forfatterskabet bliver sat på standby, imens fortælleren tumler med kærligheden, stofferne og Marks selvdestruktive adfærd.
Stofferne gør sit indtog i Regina og fortællerens liv og omgangskreds, og jeg synes nærmest bogen ender ud i at være et stort syretrip, hvor stofferne ikke kan blive vilde nok, og hvor alt skal prøves. Der åbner sig en masse muligheder i disse år, hvor fest og frigørelse er nøgleordene, men for flere fra fortællerens omgangskreds viser festlighederne sig at resultere i afhængighed og nedtur.

Sorte huller er ligesom Blå bror skrevet i et sprudlende sprog og selvom mange af begivenhederne og følelserne er højst mærkværdige, så er det som at være der selv. Sorte huller var skam ganske udmærket underholdning fra start til slut, og der forekommer et par højst overraskende drejninger, efterhånden som handlingen i romanen skrider fremad. Jeg kan bedre li' Ib Michaels måde at skrive på nu, hvor jeg har læst et par af hans romaner, og jeg tror blot det er et spørgsmål om at jeg skal læse lidt mere af ham for at blive ret glad for sproget og hans levende måde at skrive på. Så jeg er klart med når tredje del engang udkommer.

2 kommentarer:

Bogsider sagde ...

Jeg har kun læst en enkelt Ib Michael-bog, og den var jeg meget glad for: Troubadurens Lærling.
Siden har jeg forsøgt mig adskillige gange med flere af hans nyere bøger, men de fænger bare ikke. Måske synd, for denne lyder da egentlig ganske underholdende. Tak for en god anmeldelse :o)

Mia sagde ...

Bogsider - Troubadurens lærling lyder også som om den er ret anderledes i forhold til Ib Michaels andre bøger. Men han skriver ret anderledes - jeg har i hvert fald ikke læst nogen, der skriver som ham.
Man må jo prioritere i det man har tid til at læse, og når man så flere gange er startet på en forfatter og har opgivet, så er det jo ikke lige ham der står først på læselisten igen. Sådan har jeg det i hvert fald, så jeg forstår dig godt.

Det var så lidt med anmeldelsen :o) Altid rart der er nogen der læser dem