Blå bror er historien om den maniodepressive unavngivne fortæller, og hans liv fra starten af 2.g og indtil han bliver student. Fortælleren oplever lidt mere end en normal gymnasieelev plejer at komme ud for. Blå bror foregår i Roskilde i 1960'erne, og et gennemgående tema for bogen er fortællerens interesse for smalfilm. Vi følger fortælleren i hans kvaler med at få lavet en drejebog til en film, vi følger ham gennem hans kamp for at få Regina, og vi følger hans venskab med bøssen Mark. Vi følger desuden fortællerens flirten med rockerne og hans møde med en skuespiller på en bar. Kort fortalt følger vi altså den unavngivne fortællers liv i 2 år, og det går ikke kedeligt for sig. Han prøver på at finde en mening med livet, selvom hans verden påvirkes af hans depressive tendenser og deraf svingende humør. Titlen Blå bror hentyder til fortællerens tvillingebror, der døde under fødslen, og som igennem bogen fungerer som en skytsengel for fortælleren.
Denne anmeldelse er ret svær at skrive, da jeg egentlig har svært ved at finde ud af, hvad jeg rent faktisk synes om romanen. På sin vis er Blå bror en god bog, og der var flere gange, hvor den fik smilet og endda grinet frem hos mig. På den anden side, så synes jeg Blå bror er en mærkelig og underlig fortælling, men alligevel så var der hele tiden et eller andet, som drev mig videre og gjorde, at jeg lige måtte læse næste kapitel også for at se hvad der skete. Så selvom jeg flere gange var ved at give op, så var der alligevel et eller andet, som drev mig videre og gjorde, at jeg rent faktisk kom igennem Blå bror.
Jeg har læst et par andre anmeldelser af Blå bror, og der står i flere af dem, at Blå bror er en typisk Ib Michael roman, men jeg har ikke læst andre af hans romaner end Grill, så det kan jeg ikke bekræfte. Jeg er dog i tvivl om, om jeg nogensinde får læst mere af Ib Michael, hvis meget af det han har skrevet ligner Blå bror.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar