6. september 2007

Jeg er kommet godt i gang

Uni er jo som bekendt startet, så nu er jeg sådan helt officielt kandidatstuderende. Stud.merc.aud - det er mig :o) Og det er dælme hårdt *G* Eller det vil sige, der er i hvert fald rigeligt at se til. Jeg skal lige ind i studie rytmen igen, og så skal jeg lige vænne mig til, at hastigheden og pensumstørrelsen har fået et tak opad i forhold til bacheloren.

Jeg har erhvervsret og økonomistyring dette semester, og i slutningen af semesteret afløses erhvervsret af rekonstruktionsret. Jeg har indtil videre haft 6 forelæsningstimer i økonomistyring og 6 i erhvervsret. Underviserne virker kompetente, men som altid er der problemer med administrationen. Det betød bl.a. at jeg lige startede med at være 300 sider bagud i erhvervsret. Skønt :os Jeg satser dog på, at jeg får has på det i løbet af weekenden.

Jeg har kun 2 dage om ugen med forelæsninger, så der er heldigvis rigeligt med "fridage", som jeg kan bruge til at få læst pensum. Det er ret rart, idet jeg så ikke behøves at læse de to dage, hvor jeg er på uni. De to dage er jeg nemlig væk hjemmefra alt i alt 10 timer hver dag, fordi jeg jo også officielt er gået hen og blevet pendler efter, at jeg er blevet kandidatstuderende ;o)

4 kommentarer:

Juncker sagde ...

Jeg har stor respekt for mennesker, der ser det som en loppetjans, at høvle 300 siders Erhvervsret igennem på en weekend. Plus at man da lige samtidig har overskud til, at skrive lidt om de bøger man har læst på det sidste. :-)

Lurer på Mark Haddon, er det mon noget for mig? Jeg der gerne ser Barnaby, sværger lidt til Maj Sjöwall & Per Wahlöö usw. Jeg mener kan en moderne mand, (haha) bruge bogen til noget?

Den lyder som noget for mig, nu er den bestilt, og jeg skal nok give respons på læsningen. Update på Chad Kultgen, er nu kommet 15 pladser frem i køen. ;-)

Mia sagde ...

Jeg ved heller ikke lige om jeg ser det som en loppetjans ;o) Men når jeg nu kun har 9 reelle undervisningstimer pr. uge (jeg har så 12 pr. uge, men nogle uger slipper jeg for tirsdagens undervisning) så skal der jo lægges meget arbejde i det udenfor uni for at det går op i en højere enhed *G*

Jeg har faktisk ikke læst Maj Sjöwall og Per Wahlöö, men jeg har godt set de er blevet genudgivet. Men jeg tror måske ikke lige helt at Barnaby og MS & PW kan sammenlignes med Mark Haddon. Haha. Men mon ikke du godt kan bruge bogen til noget, du moderne mand ;o)

Glæder mig til at høre om hvad du synes om Haddon i hvert fald. Og ang. Chad Kultgen, så var det jo det jeg sagde - det går trods alt hurtigt med køen på biblioteket :o) I øvrigt så tjekkede jeg køen for den bog på mit lokale bibliotek - de har endnu ikke modtaget bogen, men når den kommer på hylden så er der 4 eksemplarer, men kun 3 reserveringer på den i alt. Der må være noget med de københavnere ;o) Måske de er mere hanner end jyderne *LOL*

Anonym sagde ...

Jeg købte i går et kompendium der indeholdt artikler der burde være læst til fredag. Men Københavnerskolen havde syltet trykningen. Fantastisk. Når jeg har været på posthuset om lidt regner jeg med at læse intensivt kun afbrudt af de 6-7 maskinfulde der lige skal vaskes. Afslappende weekend kan det vel ikke kaldes, men jeg synes nu alligevel ikke det virker slemt.

Mia sagde ...

God læselyst Stine. Det er så træls når man starter med at være ret meget bagud, men det lyder til at være ret normalt.