Jeg har et ret anstrengt forhold til Peter Høeg og hans bøger, og alligevel så vil jeg så gerne læse noget af det han har skrevet. Jeg har tidligere læst det meste af De måske egnede, men til sidst opgav jeg. Jeg kunne simpelthen ikke kæmpe mig igennem de sidste 50 sider, fordi den var mærkelig og der var intet i historien, som gjorde, at jeg brændte for at finde ud af hvordan historien endte.
Jeg har desuden tidligere prøvet at komme i gang med Frøken Smillas fornemmelse for sne, og der gik ikke mange sider før jeg måtte opgive den.
Og nu er jeg så i et dilemma: Den anden dag startede jeg på Den stille pige som jeg har lånt på biblioteket, og jeg fik læst de første 30-40 sider, men jeg blev slet ikke fanget til trods for, at jeg har læst om handlingen på nettet, og synes den lød rigtig god. I går var jeg så inde i byens boghandler, og der faldt jeg over paperback udgaven af Den stille pige, og på denne udgave står der rent faktisk bag på, hvad den handler om. Og igen tog jeg mig selv i at tænke, at Den stille pige lyder til at være virkelig god. Jeg var endda tæt på at købe bogen, fordi jeg tænkte, at jeg må give den mindst en chance mere. Men hvor er det bare træls, at jeg slet ikke kan komme i gang med den til trods for at jeg synes den lyder virkelig spændende og anderledes!
I øvrigt så fik jeg købt en ny bog i går, nemlig den første bog i Wallander serien, Mordere uden ansigt, som er skrevet af Henning Mankell. Og måske jeg tilføjer et par bogkøb i morgen, hvis jeg smutter en tur ind i byen.
God weekend hvad end I skal lave :o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Mia,
er personligt en inkarneret Peter Høeg fan. Jeg har læst alle hans bøger mange gange og da jeg tilfældigvis læser litteratur på universitet har jeg taget et helt kursus i hans bøger og skrevet opgaver om flere af hans værker. Lad være med at begynde på "Den stille pige" hvis du blev forvirret over de andre. Start med "Fortællinger om natten" - den har gode historier og de måske lettere at komme igennem. Læs derefter "Kvinden og aben" den er ikke lang og den tager ikke mere end en dag at læse. Eller også skal du begynde helt bagfra og tage et værk af gangen i kronologisk udgivet rækkefølge.
Peter Høegs litteratur er genial - når jeg har læst det føler jeg at verden er vokset og at Danmark er et meget mere interessant sted end jeg hidtil har vist. Hans bøger er opdagelsesrejser i et land man kender, men pludselig genopdager.
Tving aldrig en bog ned, men læs den hellere i småbider - det er lidt som i de måske egnede at der er ingen grund til at presse viden ind som du ikke har lyst til. især ikke når du selv kan vælge.
Med venlig hilsen
Maria
(maibs04@student.sdu.dk)
Hej Maria
Tak for dit lange og grundige svar. Det lyder spændende at du har skrevet opgave omkring Peter Høeg og hans værker.
Jeg er lidt i tvivl om, om det er fordi man skal læse for meget mellem linierne i Peter Høegs bøger, at jeg ikke rigtig kan komme i gang med bøgerne og opgiver?
Men tak for tipsene. De er taget til efterretning, og så må jeg hellere prøve Fortællinger om natten når jeg en dag mangler noget læsestof.
Hej Mia,
Der findes næsten ingen god litteratur hvor der ikke findes noget spændende mellem linjerne, men det betyder bestemt ikke at alle ikke kan læse litteratur. Også Peter Høeg.
På et studie som mit vil man bare operere med flere termer og redskaber der giver mulighed for at grave dybere.
Hvis du skulle give dig i kast med Fortællinger om natten kan der siges ting som at det er spændende at læse hans værker for al den viden han graver frem om verden, men man må endelig ikke tage alt for gode varer: Høeg bruger akkumuleringen af oplysninger til ind i mellem at lyve læseren lige op i synet. Fx. Jeg læste på et hold hvor der var flere læger der uafhængigt af hinanden bekræftede at Peter Høeg skam havde ret i alt ned til de mindste detaljer, men med et havde en lille fejl der var så sær at den 100% sikkert måtte være planlagt! Også historiske oplysninger og detaljer på billeder kan på samme måde gås efter hvorefter at man vil finde ikke store fejl, men dog fejl så tydelige at de kun kan være placeret. Fejlene viser os læserne at vi ikke må tage alt hvad vi læser for gode varer og at især naturvidenskaben får gang på gang tørt på af Høeg. Han elsker at være kritisk overfor videnskaberne.
Sidder lige nu og skriver opgave om "De måske egnede" noget af det mest interessante i det værk er hans dekonstruktion af fx beregningen af intelligens og bedømmelser og optegnelser i skolesystemet i det hele taget. Jeg synes det er helt fantastisk med en forfatter der i den grad kan ændre mit syn på de vurderinger som samfundet i så høj grad bygger på.
Min yngling er faktisk den første novelle i fortællinger om natten "Rejse ind i et mørkt hjerte" - her sætter han fokus på det helt vilde faktum at Danmark i så høj grad har været en del af slaveriet i verden og været med til for ikke så mange år siden at undertrykke og myrde et helt ekstremt antal mennesker i Belgisk Congo - ting det er svært at finde i de danske historiebøger, men som tiden går begynder at komme op til overfladen (fx dokumenteret i Kolonialismens Sorte bog og nye udstillinger på (tror jeg nok) national museet.
Nok Høeg for i dag. Håber du får lyst til at læse mere Høeg.
Med venlig hilsen Maria
Hej. Kan se at der i dette spor befinder sig nogle Peter Høeg "specialister"
Jeg skal skrive srp snart og har tænkt mig enten at skrive enkelt fagligt (dansk) med udgangspunkt i peter høegs "fortællinger om natten" eller skrive i dansk og engelsk, men også med Peter Høeg som den danske del
Er der en af jer som har kommenteret her, der kunne have lyst til at hjælpe mig med at udvælge tekster og evt. også hjælpe med hvordan min problemstilling skal lyde? Det har jeg nemlig lidt svært ved
Hvis ja, så send mig en besked på: mariecaroe@gmail.com
god dag
Send en kommentar