Vidunderlig og elsket af alle handler om Isabella (Bella), der gerne vil være skuespiller. Hun er arbejdsløs men indkaldes til et skuespillerjob på Dramaten. Der er bare lige det problem, at grunden til, at hun er blevet indkaldt skyldes en "fejl" på hendes CV. Dramaten står nemlig og mangler en tvilling til en skuespiller, men tvillingen skal samtidig være akrobat. Det sidste krav lever Bella ikke just op til, og ja, det er dømt til at gå galt. Bella får dog kontaktet en dygtig underviser, helt uden teatrets vidende, som kan hjælpe hende med at lære akrobatik. Problemet er dog, at Bella er på en umulig opgave, og da præmieren er nært forestående er Bella kun på koldbøtte stadiet.
Et andet problem for Bella er, at hun indleder et forhold til en anden skuespiller på teatret, og som altid i chicklit er det dømt til undergang fra starten af.
Her er virkelig tale om chicklit. Men det er bestemt ikke den bedste gang chicklit jeg har læst. Nynne slår Bella med flere længder. Til gengæld er Bella bedre end Shopaholic serien, men der skal heller ikke meget til ;o)
Bella er ganske sjov, men beskrivelserne af hendes tanker er overfladiske, selvom de dog ind imellem fik et smil frem på mine læber. De pinlige detaljer, som man kender fra Nynne, forekommer (næsten) ikke i Vidunderlig og elsket af alle, men de kunne have højnet niveauet af bogen en del.
Har du hverken læst Nynne eller Bridget Jones, så vælg dem fremfor Bella!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Jeg tænkte stortset det samme som du - men jeg læste den alligevel på trods af lunkne anmeldelser... ;)
Jeg havde så ikke set anmeldelser af den inden jeg gik i gang med den, men nogen gange er det rart med sådan noget man bare lige kan slå hjernen lidt fra til og så bare læse derudad ;o) Det var mest derfor jeg reserverede den på biblioteket.
Men ja - jeg var da ikke gået glip af noget hvis ikke jeg havde læst den
Det er derfor jeg læser Shopaholic ;) Min tidligere bogopsætter er lige blevet student, og da hun var forbi sidst stak jeg hende Shopaholic, hun har virkelig knoklet og jeg tror det var noget for hende samtidig med, at hun kan koble fra. Desuden skulle hun 1 måned til Sydamerika så hun skulle have lidt til flyturen ;)
God idé med sådan en bog som Shopaholic til ferien og en lang flyvetur. Men jeg kan simpelthen ikke holde Rebecca ud! Jeg sidder og bliver så irriteret på hende fordi hun er så uansvarlig og slet ikke har ret meget styr på noget som helst i sit liv. Jeg læste den første bog og resten af serien tror jeg aldrig på jeg kommer til at læse - hun irriterer mig simpelthen for meget...
Jeg synes hun bliver værre i de sidste bøger, men jeg har alligevel lånt Shopaholic og baby ;) Men jeg er sikker på, at min tidligere bogopsætter vil elske den. Når man er 18-19 år og student tror jeg man ser anderledes på tingene :)
Det kan du godt have ret i :o) Jeg er også sikker på den er et hit for hende.
Og jeg forstår så godt du har lånt den - så vidt jeg ved - sidste bog i serien når du har læst de andre. Så må det på en eller anden måde være sjovt at se hvad der sker med hende :o)
Hav en god aften. Her skal den bruges på langs på sofaen med Jan Sonnergaards noveller :o)
Jeg købte bogen til min kusine, som skulle ud og rejse, men først læste jeg den selv (Er I klar over hvor svært det er at læse en bog uden at åbne den?)
Jeg grinte lidt over de der definationer på forskellige akrobatiske øvelser. Det var skæg! Men ellers blev jeg også lidt skuffet. Der manglede ordspil og noget, der får en til at skraldgrine. Der stemmer jeg også på Nynne :-)
Til gengæld er jeg ikke til Kinsella overhovedet. Så synes jeg, Marian Keyes er bedre. (Hvis vi skal sammenligne)
Spacemermaid - Jeg er også klart mere til Keyes fremfor Kinsella. Jeg har dog kun læst Sushi for begyndere og så en anden af Keyes som jeg på stående fod ikke kan huske hvad hedder.
Send en kommentar