I 1349 beordrer Dogen Dandolo og hans vasal Enzo Andiolini, at personer, som er kritiske eller fjendske overfor Republikken Venedig, skal myrdes, og det er dette scenarie, som er baggrunden for historien i De ti herskere, som udspiller sig i starten af det nye årtusinde.Rundt om i byen er der opsat kasser, hvor byens stikkere kan angive personer, som så kort tid efter figurerer på en liste sammen med en masse andre, som har måtte lade livet pga. et magtspil.
I 2001 kommer Victor Tallent, en ung planteforsker, på denne liste, da han har begået den forbrydelse, at han vil udvikle en risplante, som er modstandsdygtig overfor ekstreme vejrsituationer og som kan forbedre fødevaresituationen i den tredje verdens lande. Da Victor er i Venedig for at holde et foredrag om hans nye opdagelse møder han den unge og blinde Arabella, som han forelsker sig i. Dette møde viser sig at være skæbnesvangert, og Victor hvirvles ind i en lang række begivenheder.
Det overordnede tema i romanen er, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til at være. Dem som man tror er ledere, viser sig at være styret af nogle højere oppe i hierakiet, hvilket i romanen viser sig at være de ti herskere, som siden middelalderen har ladet deres hemmeligheder og magt gå i arv. De ti herskere udnytter enhver chance til at få personer, som er ved at rykke magtbalancen, med ind i deres netværk af hjælpere, og Victor undgår heller ikke at blive trukket ind i De ti herskeres ældgamle organisation.
De ti herskere er rigtig spændende, selvom jeg dog synes, at anden del af romanens tre dele halter lidt. Jeg var på ingen måde ved at opgive, men jeg synes begivenhederne gik lidt i stå i anden del, men på andre tidpunkter var den svær at lægge fra sig. De ti herskere kan bestemt godt anbefales til dem som kan li' en god spændingsbog.
6 kommentarer:
Okay - jeg må på den igen så. Tak for sparket....
Mette
www.bogreolen.blogspot.com
Har du opgivet den en gang da?
Jeg synes i hvert fald den er læseværdig, men jeg har så også set nogle personer på andre anmeldelsessider, som slet ikke synes den var spændende, og spurgte: Hvornår bliver den rent faktisk spændende?
Så jeg tror nu meningerne er delte, men sådan er det vel egentlig med alle bøger i større eller mindre grad?
Nu du nævner det kan jeg godt huske der var en mindre spændende del af bogen, men det ødelagde ikke den gode læseoplevelse, synes jeg.
Jeg synes, det er en spændende bog, men det er jo selvfølgelig individuelt. Det jeg især godt kan lide er, at den er anderledes, ikke bare en gammel historie i en ny version.
Emmaline - Jeg synes heller ikke det ødelagde læseoplevelsen, men det gjorde bare lige at der ikke var så meget page turner over den i del 2, som i de andre to dele.
Og jeg er enig med dig i, at den er anderledes end mange andre bøger, netop fordi den ikke er bygget over en skabelon som er set mange gange før.
Jeg har været i gang med den i nogle uger. Det er ikke en der fanger, så jeg læser den på nogle dage, men jeg kan godt sidde og læse løs i et par timer. Men jeg burde se at blive færdig med den - der kommer jo snart en HP-bog ind af døren og den venter jeg nok ikke med at læse til De ti herskere er læst færdig.
Fru Green - Hvis ikke du er så fanget af De ti herskere, så forstår jeg sørme godt, at Harry Potter går hen og vinder.
I øvrigt så er det sjovt hvor individuel smag man har mht. en bestemt bog. Men det er selvfølgelig også det der gør, at det er sjovt at skrive sin mening om en bog og så se hvordan andres reaktioner på den samme bog er.
Send en kommentar