Her er tale om en lille hyggelig bog, der delvis er som en dagbog. Vi følger en ung fyr i en periode på ca et år, hvor vi får fortalt om en masse øjeblikke i fyrens liv. Vi møder familien, vennerne og ikke mindst en masse piger, som fyren har et midlertidigt erotisk forhold til. Vi følger fyrens liv i København og familiens liv i Odense. Og yderligere forekommer der øjebliksbilleder af forskellige udenlandsrejser, som fyren har foretaget.
Handlingsmæssigt er bogen svær at beskrive, idet der er tale om en masse øjebliksbilleder fra et år i fyrens liv. Der er tale om en kort letlæst bog på 130 sider, som man lige kan nå at læse på en aften.
Titlen er ret sigende - i hvert fald når man har læst bogen. Man kan nemlig sige at alle de små øjebliksbilleder fungerer som en form for fodnoter i den unge fyrs indre sjæleliv.
Udmærket lille bog, som egentlig var ganske hyggelig at læse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar