Banana Yoshimoto - Kitchen

Kitchen består af tre noveller, hvoraf de to af dem - Kitchen og Fuldmåne - er sammenhængende, mens den sidste - Moonlight Shadow - er selvstændig. Emnerne for de tre noveller er dog meget identiske idet de alle drejer sig om sorg, kærlighed og det at miste den/dem man holder af.

Kitchen og Fuldmåne handler om Mikage, der mister sin bedstemor, som er det sidste familie hun har tilbage. Yuichi, der har arbejdet i en blomsterbutik, hvor Mikages bedstemor tit handlede, tilbyder at Mikage kan bo hos ham, og hans far, som rent faktisk er hans mor Eriko, da han er blevet til en kvinde efter, at Yuichis rigtige mor døde af kræft.
Den første af novellerne, Kitchen, følger Mikage, da hun får ryddet lejligheden som hun boede i sammen med sin bedstemor, og vi følger hende efter, at hun flytter hjem til Yuichi og Eriko.
Den næste novelle, Fuldmåne, foregår noget tid senere, hvor Eriko er død, og Yuichi ringer til Mikage for at fortælle det. Det er noget tid siden Eriko er død, men Yuichi har ikke kunnet få sig selv til at ringe til Mikage, men da han endelig får det gjort kommer Mikage hjem til ham med det samme. Vi følger Yuichis kamp for at komme på rette vej igen, og hans kamp for at finde ud af hvad han rent faktisk føler for Mikage.

Den tredje novelle i bogen, Moonlight Shadow, handler om Satsuki, der har mistet sin kæreste Hitoshi ved en ulykke. Ved denne ulykke døde Hitoshis lillebrors kæreste også. Vi følger Satsuki i månederne efter Hitoshis død, hvor hun prøver at få bearbejdet sorgen. Dette gør Satsuki ved at være sammen med Hitoshis lillebror, Hiragi, og desuden er det balsam for Satsukis sjæl, at hun hver morgen tager en løbetur ned til en bro, hvor hun altid mødtes med Hitoshi. Efter dagens løbetur går hun hjem og sover, og andet foretager hun sig ikke. En dag møder Satsuki en mærkelig dame ved broen, nemlig Urara. Urara får Satsuki til at møde op ved broen en bestemt dag på et bestemt tidspunkt for da vil der ske noget, som kun sker hvert 100. år....

Alle tre noveller har et eller andet japansk over sig, og jeg tænkte egentlig lidt på Murakami, da jeg læste dem. Der forekommer den samme stemning i novellerne, som der er i mange af Murakamis fortællinger.
Novellerne er let læste, og de kan anbefales, da Yoshimoto formår at få en helt speciel stemning frem, og ovenstående beskrivelser af novellernes indhold yder slet ikke denne stemning retfærdighed.