Dagen i dag er primært blevet anvendt til at læse, så jeg har nået at få læst den næste bog om Doppler.
Her er Doppler nu ankommet til Sverige, hvor han møder Maj Britt og Von Borring. Maj Britt er kommet til at mishandle sine undulater, og Von Borring er en gammel spejder, der ser på fugle. Doppler kommer ind i deres verden, og han bliver draget af Maj Britt og hendes hash, hvilket gør, at Gregus tager hjem, og Bongo, den nu et årige elg, forlader ham. Doppler forlader Maj Britt til fordel for Von Borring, hvor han bliver oplært i spejderprincipperne. Herefter følger vi Doppler i hans færden hos Von Borring og Maj Britt inden bogen slutter med, at Doppler bliver sat i fængsel for at have kørt i en stjålen lastbil, og uden at have kørekort til en sådan. Han flygter dog, og Doppler beslutter, at det nu er på tide at vende hjem til Oslo igen. Erlend Loe skriver til slut, at det allerede nu kan afsløres, at det bliver en lang og sej kamp for Doppler for at komme hjem til Oslo... Og med denne bemærkning er der efter min mening lagt op til endnu en fortsættelse.
Volvo lastvagnar er bygget op på en anden måde end Doppler. Her forekommer * i teksten, som henviser til næste afsnit i bogen, der forklarer den pågældende sætning eller skaber en form for baggrundsviden. Det er en ret alternativ opbygning af en roman, men på sin vis fungerer det fint - det er bare ikke noget jeg har set før. Disse forklaringer er opbygget således, at det er forfatteren der skriver dem, som en form for jeg fortæller. Det er lidt svært at forklare, men det giver en sjov effekt, at det er selve forfatteren, der henvender sig til den konkrete læser.
Volvo Lastvagnar er en udmærket bog, men jeg kunne klart bedre lide Doppler. Denne gang har Erlend Loe anvendt en anden måde at fortælle historien på, men jeg synes det fungerede bedre, da Doppler var den primære drivkraft og ham vi hørte mest om. I Volvo lastvagner foregår bogen mere med udgangspunkt i Maj Britt, og hvor Doppler var mere opbygget, som en decideret jeg fortælling, så er det i Volvo lastvagnar blevet til, at der forekommer en alvidende fortæller.
8. april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg har lige læst sidste del af Volvo Lastvagnar med "Killing in the name of" for fuld udblæsning, som Loe anbefaler som baggrundmusik til de sidste afgørrende scener. Sikke en oplevelse! Jeg synes, at den alvidende fortæller fungerer rigtig godt og at den metafiktive vinkel, hvor Loe selv kommenterer på skriveprocessen er uhyrre morsom. Bogen kan klart anbefales, selvom den er anderledes fra Doppler.
Send en kommentar