29. marts 2007

Niels Brunse - Ramoth-Bezer

Ramoth-Bezer er god, faktisk så er bogen Ramoth-Bezer rigtig god. Jeg elskede den ikke fra første side af, men efterhånden som jeg kom ind i den blev det en af de bøger, hvor jeg bare lige måtte læse en side mere inden jeg lagde den fra mig. Der er kun en dårlig ting at sige om bogen, og det er, at den er for kort ;o)

Bogen handler om Robert, en tidligere universitetslærer, der nu kun opholder sig i sit hjem og sin have, fordi han lider af agorafobi. Robert har haft et nært forhold til en af sine studerende, Ulla, som nu er død, og det som holder gang i ham er renskrivningen af et manuskript som hun har efterladt sig. Manuskriptet omhandler en utopisk by, hvor alle de svage, fortvivlede og udstødte fra den normale verden kan tage hen. Robert er meget optaget af at finde ud af om denne by, så også rent faktisk findes i virkeligheden, og han ser slet ikke de paralleller, som man ellers kan drage i forhold til hans eget liv. Gennem renskrivningen af det oversatte manuskript bliver det hele til sidst løsnet op, og slutningen er ganske overraskende.

Bogen er bygget op således, at man får hele historien om den utopiske by Ramoth-Bezer, mens man samtidig følger Robert og hans søgen for at finde ud af om denne by rent faktisk eksisterer.

Ramoth-Bezer var for mig en god læseoplevelse, og jeg blev lidt irriteret over, at den er udsolgt fra forlaget, så jeg nu er tvunget til at finde den antikvariatisk, hvis jeg gerne vil eje den. Øv!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er en god fortælling, Brunse ville nok, ligesom en person i fortællingen, vise evner til at
skrive fortællinger.

-------------------------------

Med nogle uoverensstemmelser
omkring det tekniske:

De(n) som kunne finde ud af at fremstille møller af den slags som omtales i værket,

ville sandsynligvis også kende til dynamoer, eller til at opvarme vand
med piskeris - drevne af de møller.

Så der ville være el-varme, eller
varmt vand i hvert hus i Ramoth- Bezer.

Også uden benytten dynamoer,
ville piskerisene være tilstrækkelige til at samlen og huggen brænde ville være næsten overflødigt.

Anonym sagde ...

1) Fælleseje, og frit og lige ( løbene ) aftalt økonomi,

forudsætter næppe meget teknologi
( det viser naturfolkskommunisme,
og de første landbrugssamfunds agrarkommunisme ).



2 ) avanceret teknologi muliggør at den NØDVENDIGE arbejdstid, kan
mindskes.



Det er især 1) der er kommunisme,


2) er langt fra noget nødvendigt,
men kan være( meget sandsynlige ) "tillægsgevinster".