27. juni 2011

Stephenie Meyer - The Host

Stephenie Meyer
The Host
Little, Brown and Company
619 sider
14. jun-26. jun

Efter anbefaling fra kæresten, der netop har læst The Host besluttede jeg også for at kaste mig over den. Og det var en ret træg begyndelse, som slet ikke rigtig gav mening. Men jeg holdte ud, og det blev belønnet for The Host var faktisk en ret god historie.

I The Host er jorden blevet invaderet af sjælene, som har overtaget menneskenes sind, mens kroppen efterlades intakt. Oprøreren Melanie Snyder bliver fanget, og sjælen Wanderer overtager hendes krop, men Melanie nægter at lade sin bevidsthed overtage af Wanderer. Alle Melanies minder om broderen Jamie og hendes elskede Jared bliver snart en del af Wanderers tanker. Wanderer beslutter sig for at lede efter Jamie og Jared, der ifølge Melanies minder burde befinde sig et sted i ørkenen under ledelse af Melanies onkel Jeb. Det bliver noget af en rejse "de to" begiver sig ud på, men det er absolut interessant at følge. Specielt kampen mellem Melanie og Wanderer og deres noget forskellige ønsker er ret interessant at følge. Lidt anderledes science fiction, uden at der egentlig er særlig meget science fiction over det.

Absolut anbefalelsesværdig, men forvent ikke en Twilight del 2 eller lignende, for det er det ikke.

Ingen kommentarer: