22. december 2010

J. D. Salinger - Griberen i rugen (Forbandede ungdom)

J. D. Salinger
Griberen i rugen (Forbandede Ungdom)
Gyldendal
218 sider
19. dec-22. dec

Griberen i rugen (The Catcher in the Rye) handler om 16-årige Holden Caulfield, der er blevet smidt ud af skolen. Vi følger hans liv i et par dage, hvor han efter at være blevet smidt ud af skolen, beslutter sig for at tage tilbage til New York, hvor han kommer fra. Holden agerer jeg-fortælleren, der beskriver en masse oplevelser og episoder fra sit liv. Både her og nu, men også hvad der er sket i fortiden. Griberen i rugen handler meget om det at være teenager, at skulle leve op til forældrenes forventninger, skolereglementer og alle de uskrevne regler om, hvordan man skal opføre sig. Holden nærmest hader det.

En absolut styrke i romanen er beskrivelserne af Holdens forhold til søsteren Phoebe. Det er når Holden taler med hende, at han åbner op, og giver udtryk for sin længsel efter at være "The Catcher in the Rye".

En af de bedre klassikere, som absolut godt kan anbefales. Romanen er hurtig læst, og det er en rigtig god oversættelse Klaus Rifbjerg her har foretaget.

Ingen kommentarer: