16. juni 2010

Uwe Tellkamp - Tårnet

Uwe Tellkamp
Tårnet
Gyldendal
842 sider
18. maj-16. jun

Tårnet handler om beboerne i et villakvarter i Dresden i perioden fra 1982, hvor Leonard Breznjev lige er død, og frem til murens fald i 1989. Villakvarteret er generelt kendetegnet ved, at det er her de intellektuelle, kunstnerne og de dannede borgere holder til - generelt får man et indtryk af, at det ikke er typiske DDR borgere, som bor i området. Familien Hoffmann og deres omgangskreds er omdrejningspunktet i romanen, og det er deres liv og levned vi følger i løbet af romanens over 800 sider.

Romanen indledes med en fejring af lægen Richard Hoffmanns 50 års fødselsdag, hvor der absolut ikke mangler noget; heller ikke af de ting, som ellers er svære at skaffe. Efterhånden som årene går og romanen skrider frem bliver indstillingen til livet anderledes og afstanden til goderne større. Richards forhold til en anden kvinde ender med at ødelægge ægteskabet med Anne, og ikke mindst forhold til sønnen Christian, der ellers har set sin far som et forbillede.

Tårnet er en stor roman - både i fysisk, men også i sproglig forstand. Der er mange, meget lange sætninger, men det fungerer fint, selvom det ind imellem lige kræver, at man genlæser en sætning for at få den rette mening frem.

Tårnet er spændende og rigtig interessant fra start til slut, men den kræver en del af læseren. Det er ikke en roman man lige sluger på en weekend, og den skal lige have tid til at bundfælde sig. Romanen er hermed anbefalet.

2 kommentarer:

torbjørn hauken sagde ...

Ja, dette er en stor roman på flere måter, som flere bør lese. Jeg har lest den i to etapper, dvs er i ferd med å fullføre siste del, første del kan du lese om her: http://thauke2read.blogspot.com/2010/06/tysktime-7-tellkamp-tarnet-1.html
hvis du vil!

Mia sagde ...

Helt enig, thauke2 :-)

Jeg har lige været inde på din blog og kigge samt læse dine indlæg om Tårnet del 1 og 2, og jeg vender helt sikkert tilbage. Det ser interessant ud :-)