6. april 2010

Siri Hustvedt - Det jeg elskede

Siri Hustvedt
Det jeg elskede
Per Kofod
381 sider
28. mar-5. apr

Jeg har længe haft romanen stående på hylden, og nu var det på tide den blev læst. Var lidt tvivlende, da jeg gik i gang, men jeg blev godt nok positivt overrasket. Sikke en sprudlende roman. Og ikke mindst en roman, der indeholder en masse gode og sigende beskrivelser, så man ingen problemer har med at se malerierne for sig, som beskrives i bogen.

Kort fortalt handler Det jeg elskede om to kunsterfamilier i New York. Omdrejningspunktet er Leo, der er romanens jeg-fortæller. Han fortæller om livet i New Yorks kunstermiljø, og om livet med sin kone Erica, og deres gode venner Bill og Violet. Romanen handler også om de to børn, Matthew og Mark, som er sønner af de to par.

Romanen udvikler sig hele vejen igennem, og det er ikke til at forudse, hvad der sker på den næste side. Virkelig godt skrevet, og virkelig overraskende. Og så er der lidt af det hele; kærlighed, mord, filosofi, sex og tragedier.

Men alt i alt en super god læseoplevelse, og en virkelig handlingsmættet roman. Den er et must read efter min mening.

6 kommentarer:

Anette sagde ...

Tak for din anmeldelse af bogen.
Det er da en bog jeg skal have på min læse-liste.

Theresa sagde ...

Hej! Kom ved et tilfælde forbi din blog - som ser fantastisk ud! Kigger helt sikkert forbi igen...
Det jeg elskede - er hermed på min "to-read-list" :)

Janke sagde ...

Siri Hustvedt er veldig populær i Norge, mye fordi hun har norske foreldre, har gått på skole i Bergen og snakker ganske bra norsk. Denne boken ble en super-hit blant lesende nordmenn, og det skal mye til å treffe en norsk som ikke har lest den.
Jeg liker den også veldig, veldig godt!

Louise sagde ...

Hej Mia
Tak for kommentaren på min blog - jeg har været i udlandet, og kom først hjem i går aftes. Derfor den larmende tavshed ;-)

Jeg har længe ville læse Hustvedt, men er ikke kommet dertil endnu. Er det svært at læse?

Mia sagde ...

Hej Louise.

Der skal også være plads til at være i udlandet :-) Jeg afventer faktisk at modtage American Wife af Sittenfeld her inden for de nærmeste dage.

Det er lidt svært at læse, ja, og umiddelbart var jeg ret glad for, at det var den danske version af romanen jeg læste. Jeg tror godt jeg kunne have haft lidt svært ved det engelske. Der er i hvert fald en del fagudtryk i romanen i forbindelse med bl.a. den kunst der nævnes. Et par af ordene gik nu også over mit hoved, men det var ikke noget, der betød noget for min samlede læseoplevelse. Jeg synes i hvert fald du skal se at komme i gang med Hustvedt. Det var en rigtig god læseoplevelse i hvert fald.

Christopher Dungey sagde ...

En af de bedste romaner jeg har læst, det er en rigtig roman, til forskel fra de romaner der ligner film.