9. august 2009

Murakamis 1Q84

Var nysgerrig omkring udgivelsen af Haruki Murakamis 1Q84 i en dansk oversættelse - og om det er en reel mulighed. Og Klim har svaret, at den selvfølgelig bliver udgivet på dansk. Planen lyder pt. på september 2011, så der er jo godt nok ret lang tid til endnu. Men den skulle altså komme på dansk :o)

Er der nogen som har kunnet finde noget omkring en udgivelsesdato for en engelsk udgave af 1Q84?

Jeg er lige ved at være færdig med Trækopfuglens Krønike, og det betyder også, at jeg mere eller mindre kun mangler at læse Kafka på stranden og et par af de engelske novellesamlinger før end jeg er igennem Murakamis forfatterskab. Så jeg er altså lidt nysgerrig efter, hvornår jeg kan forvente, at der dukker noget mere Murakami op :o)

6 kommentarer:

Carsten sagde ...

Det lyder jo lækkert! Tak for info. Det er dejligt, at KLIM udgiver den, selvom der er LÆNGE til. Jeg har ikke selv kunne finde ud af hvornår en engelsk/amerikansk udgave er planlagt. Men mon ikke det bliver i løbet af næste år engang? Jeg vil i hvertfald umiddelbart tro, at den kommer før den danske.

Smaa Ord sagde ...

Uh, hvad syntes du om trækopfuglens krønike? Du må meget gerne melde en mening ud når du har fået læst den helt færdig :) Jeg var nemlig selv meget i tvivl om hvad jeg egentlig mente om den, selvom jeg plejer at være rigtig glad for murakami...

Mia sagde ...

Carsten - Ja, jeg blev også positivt overrasket. Der er godt nok laaaang tid til, men det er da altid noget vi får den på dansk.

Jeg tror også den engelske version kommer engang næste år - det skulle undre mig meget hvis ikke den kommer før den danske.

Mia sagde ...

Smaa Ord - Der skal nok komme en tilbagemelding på Trækopfuglens krønike :o) Jeg skriver om alle bøgerne jeg læser herinde, men jeg skal liiiige være færdig med den.

Har startet nyt job i sidste uge - efter at have været studerende i laaaang tid med en smule studiejob ved siden af - så der er ikke så meget tid i overskud, og den tid der så er, der er jeg ret træt. Haha. Det er hårdt at skulle gå på arbejde hver dag :o Men jeg skal helt sikkert nok komme med en omtale af den. Jeg er spændt på hvad den ender med

Per Høgh sagde ...

25. oktober 2011 er den officielle amerikanske releasedato. Hele værket skulle komme i ét bind.

Mia sagde ...

Tak for info Per. Forhåbentlig er der også snart håb for en dansk oversættelse :) Spørgsmålet er om planen med september 2011 stadigvæk holder - og om det i så fald kun er første bind. Men om ikke andet sker der da et eller andet på Murakami fronten i 2011 i hvert fald.