16. august 2009

Haruki Murakami - Trækopfuglens krønike

Haruki Murakami
Trækopfuglens krønike
Klim
635 sider
23. jul-11. aug

Jeg har set flere omtaler af Trækopfuglens krønike, hvor folk har skrevet, at de ikke vil skrive noget om handlingen, fordi det faktisk er umuligt. Jeg tænkte inden jeg læste bogen, at så svært kunne det da ikke være at beskrive bare lidt af handlingen. Men nu forstår jeg hvad det er folk mener. Jeg kan heller ikke beskrive handlingen, så den retfærdiggører den ret gode bog, som Trækopfuglens krønike faktisk er.

Trækopfuglens krønike er skrevet i Murakamis sædvanlige stil, sådan så man aldrig helt er sikker på hvilken verden man er i: Er det den verden man lever i eller er man i en parallelverden hertil.

Kort opridset, og inspireret fra bagsiden af bogen, så er handlingen den, at Toru Okadas kat er væk, og han har ledt efter den i flere dage. Og pludselig forsvinder også hans kone, Kumiko. Hun tager på arbejde en morgen og vender aldrig tilbage.
Samtidig betyder Okada at modtage nogle mærkelige opkald fra en kvinde, som han ikke kender, men som til gengæld kender alt til Okada. Efter Kumikos forsvinden kommer Okada ydermere i kontakt med en dødsfikseret teenagepige, to synske søstre og en gammel soldat, som kæmpede i Manchuriet i 1939, og alle forsøger de at hjælpe hr. Okada med at få Kumiko tilbage fra underverdenen.

Trækopfuglens krønike er magisk realisme når det er bedst. Ind imellem er det dog lidt svært helt at finde hoved og hale i, hvad det er Murakami forsøger at fortælle os, og slutningen kan jeg ikke helt gennemskue.
Som der står på forsiden af min udgave af romanen: "En svimlende fabel om altings forbindelse, eller mangel på samme." Og det beskriver faktisk meget godt, hvad det egentlig er Trækopfuglens krønike drejer sig om.

Trækopfuglens krønike er helt sikkert en bog, der lige skal have tid til at bundfælde sig, så man kan tænke lidt videre over handlingen, og få lidt flere aspekter med. Men den kan varmt anbefales.

2 kommentarer:

Christopher Dungey sagde ...

faldt over din bogblog.

Det du fortæller om magisk realisme, parallelle verdener og katte synes jeg minder lidt om ’Kafka på stranden’, som jeg læste i år. Der var masser at diskutere i 'Kafka på s' til læseklub. Den er super og kan anbefale den, 9/10 i min anmeldelse ( :

Jeg har selv en bogblog, som du er velkommen til at følge: http://anmeldervognen.blogspot.com/

Har selv planer her i september om at foreslå ’Norwegian wood’ eller ’Trækopfuglens krønike’ til den læseklub jeg går i, bliver nok ’Norwegian wood’ (pga der er en filmatisering på vej) og ’trækopfuglens k’ er jo også lidt lang til læseklub.

Kan du anbefale andre Murakami?

ps kender du Yoshimoto, har anbefalet hende på min bogblog

Mia sagde ...

Hej Christopher

Velkommen til :-) Og tak for linket til din bogblog. Der skal jeg helt sikkert lure lidt.

Jeg har hørt flere sige, at der er ligheder mellem Trækopfuglens krønike og Kafka på stranden. Den sidste har jeg endnu til gode.

Jeg har læst en del Murakami. En vild fårejagt og Dans dans dans er også nogle super bøger. Efter skælvet og Efter midnat har jeg ligeledes læst. Efter skælvet indeholder noveller og der er tale om nogle ret gode historier.
Der ligger omtaler af dem alle her på bloggen, så det er bare at søge på Murakami i øverste venstre hjørne og så kommer anmeldelserne frem.

Jeg har faktisk allerede læst Yoshimoto og ligeledes skrevet om hendes noveller her på bloggen. Så vidt jeg husker var der ret stor lighed mellem Murakami og Yoshimoto.